Nyt tilbud om efteruddannelse til oversete medlemmer
Selv udenfor i småregnen i det sene september kan de færreste være i tvivl. Ferien er for alvor forbi for Erhvervsakademi Aarhus.
De studerende hænger ud foran hovedindgangen for at ryge, inden de igen skal til undervisning inden for i den røde murstensbygning klods op af Arlas hovedkvarter i Aarhus-forstaden Viby.
Et par etager længere oppe under taget byder uddannelsesleder Anne Kirketerp indenfor på sit kontor. Jeppe Engell, faglig sekretær i SAMDATA\HK og redaktør af SAMDATA MAGASINET, møder hende til en samtale om, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for IT-medarbejdere at opkvalificere sig gennem efteruddannelse på erhvervsakademiet.
Nyt efteruddannelsesforløb til drift
Anne Kirketerp har selv en IT-faglig baggrund som uddannet datalog fra Aarhus Universitet. Og selv om Jeppe Engell med et drilsk smil fremhæver, at hun dermed er en af de ”fine” inden for IT, har hun arbejdet med at udforme tilbud til de mange IT-medarbejdere, der netop ikke har en formel IT-uddannelse bag sig. Ifølge en analyse foretaget i 2015 udgjorde de ufaglærte næsten 17 procent af den gruppe, der er beskæftiget med IT.
”Efteruddannelse bærer præg af at være rettet mod de medarbejdere, der arbejder med udvikling,” siger Anne Kirketerp.
Jeppe Engell supplerer:
”Det har den slagside, at alle de IT-medarbejdere, der ikke arbejder med udvikling, har svært ved at se sig selv i efteruddannelsesmuligheder, der forelægger. I stedet har Anne lavet et meget fint udspil, der kan matche de behov, som blandt andet vores medlemmer har.”
Anne Kirketerp nikker:
”Nu kommer der et efteruddannelsesforløb inden for drift.”
På en eller anden måde skal der opbygges et system, hvor man får formidlet, hvad man har lært og hvordan det kan bruges i hverdagen. Det er ikke nok bare at nævne det over kaffen. Ofte bliver folk sendt på alle mulige efteruddannelser uden, at der er tænkt over, hvordan arbejdspladsen får gavn af det.
Jeppe Engell
Nede i en kælder
I realiteten har de IT-medarbejdere, der har arbejdet med driftsopgaver været efterladt – med Jeppe Engells ord – ”nede i en kælder” lidt ude af syne, når det gælder om at udforme de rigtige tilbud om efteruddannelse. Først nu er denne gruppe medlemmers behov ved at komme rigtigt på dagsordenen, når det gælder efteruddannelse, understreger han.
”Men det er jo også der, hvor man kunne få et job på sin faglige kunnen uden at have en formel IT-uddannelse. Her finder man mange, der teknisk set er ufaglærte, men som meget ofte har en rigtig stærk faglig ballast, de bare ikke har papir på. Og i dag ser vi flere og flere stillingsopslag, hvor der stilles krav om, at ansøgerne har en formel IT-uddannelse bag sig. Det stiller dem dårligt på jobmarkedet,” siger Jeppe Engell.
Ifølge Anne Kirketerp kan det være medarbejdere, der tager sig af telefonisk support eller sætter computere op for andre medarbejdere på arbejdspladsen. Ofte kan det være personer, der mere eller mindre tilfældigt har fået den type funktioner. Og denne gruppe har længe været overset i debatten om efteruddannelse, påpeger hun.
”Hvad skal de for eksempel bruge grundlæggende programmering til? De skal ikke bruge det i deres daglige funktion. I stedet skal vi give dem nogle relevante tilbud, som de kan bygge videre på,” siger Anne Kirketerp.
Samtidig skal uddannelsesforløbet udformes på en måde, så det passer til mennesker, der er vant til at hente de informationer, de har brug for på nettet. De er ikke vant til at læse tykke bøger og bruge en hel time på at lytte til en underviser ved en tavle, påpeger Anne Kirketerp.
I hverdagen er de i stedet vant til at løse konkrete opgaver ved at supplere deres viden gennem online netværk eller søgninger. Med andre ord opsamler de gennem tiden store mængder viden, der ikke måske ikke lige passer ind i formaliserede undervisningsforløb.
”Det er absurd, at man på IT-området ikke kan tage efteruddannelse på en måde, der passer ind i deres hverdag. Når de så kan sætte flueben ved, at de har de krævede kompetencer, burde de kunne gå til eksamen,” siger Jeppe Engell.
Hvilke kompetencer har du?
Han fremhæver, at det kan være meget svært selv at sætte ord på, hvilke kompetencer man selv har. Netop derfor er det godt med en realkompetencevurdering (normalt forkortet RKV, red.) at få afprøvet, hvilke kompetencer man som medarbejder reelt har, inden man går videre med sin efteruddannelse.
Anne Kirketerp indskyder:
”Mange har ved siden af deres daglige arbejde gennemført korte kurser. Og det betyder, at de faktisk ved rigtigt meget, så de ikke skal have ret mange lektioner eller moduler for at kunne få papir på deres kompetencer.”
Med det nye tilbud om efteruddannelse inden for drift, som hun som pennefører i regi af alle erhvervsakademier er på vej med, har man ryddet en sten af vejen for mange medlemmer af SAMDATA\HK, mener Jeppe Engell. Men man mangler stadig at få skubbet en anden sten til side, nemlig at man på nogle arbejdspladser ikke rigtig har en accept af det at tage efteruddannelse.
”Ikke alene skal det blandt kollegerne være accepteret, at man tager afsted hver torsdag på Erhvervsakademi Aarhus. Det skal også være noget, som alle kan se, kan bruges i det daglige på jobbet. Det kan være med til at opbygge en positiv kultur omkring det at tage efteruddannelse,” siger han.
Hvad nytte gør det?
Det er i virksomhedernes egen interesse i at få skabt den positive kultur i forhold til efteruddannelse, mener Jeppe Engell:
”På en eller anden måde skal der opbygges et system, hvor man får formidlet, hvad man har lært og hvordan det kan bruges i hverdagen. Det er ikke nok bare at nævne det over kaffen. Ofte bliver folk sendt på alle mulige efteruddannelser uden, at der er tænkt over, hvordan arbejdspladsen får gavn af det.”
Samtidig mangler virksomhederne ofte de rigtige folk i HR-afdelingen, der har øje for, hvilke form for efteruddannelser som kunne være relevant for den enkelte medarbejder. Efter Jeppe Engells vurdering bunder det alt for ofte i et konkret ukendskab til, hvad IT-arbejderne beskæftiger sig med af opgaver. Anne Kirketerp er enig:
”Alt for ofte kommer man til at tale om projektledelse som en mulig efteruddannelse. Det lyder jo meget smart. Problemet er bare, at det ikke fanger de folk, der arbejder med drift. Det har de ikke lyst til. Hvad skal de dog bruge det til?”
Mangler de ekstra hænder
Samtidig er hverdagen i en driftsafdeling ofte præget af mange konkrete opgaver, der skal løses. Og tager man på efteruddannelse, skal kollegerne måske løbe ekstra stærkt for at nå de ekstra opgaver.
”Jo mindre virksomheden er, jo mere kan det mærkes. Går noget i stykker, skal det jo fikses,” siger Jeppe Engell.
Ifølge Anne Kirketerp går tendensen dog i retningen af, at IT-medarbejderne bliver mere og mere integreret i den daglige forretning. Og det er med til at øge behovet for at blive opkvalificeret med mere efteruddannelse.
”Det underlige er, at selv om så mange arbejder med driftsopgaver, har vi meget lidt viden om det. Der er forbløffende lidt forskning i det,” siger hun.
Netop dette skærer lidt i øjnene, fordi de medarbejdere, der arbejder i driften, er så vigtige for at holde arbejdspladsens IT-systemer – og dermed den daglig forretning – kørende, understreger Anne Kirketerp.
”Jeg havde engang en medarbejder, der brugte hele tre dage på at finde en regnefejl på ører. Og han stoppede ikke, før han havde fundet den. Husk på, at der i mange systemer ligger kode, som måske er 20 eller 30 år gammel. Der er driftsfolk, der kan finde fejl, selv om de ikke har adgang til den originale kode. Så de her folk kan nogle ting, der er svære at passe ind i det normale efteruddannelsessystem,” siger hun.
Status i drift
Uden de kompetencer kan de færreste virksomheder holde deres fejlprocent nede, understreger Anne Kirketerp. Ofte har disse medarbejdere en dyb viden på en lang række kritiske felter, som andre på arbejdspladsen – som for eksempel HR-afdelingen kan have svært at få øje på i hverdagen.
Netop derfor er det så vigtigt at få den type kompetencer anerkendt, fremhæver Jeppe Engell.
”IT-drift fylder ekstremt meget i budgetterne, uanset hvilken organisation der er tale om. Måske udskifter man computerne hurtigere. Måske er mange ting rykket op i skyen. Men så bliver pengene bare brugt på andre driftsopgaver,” siger han.
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.