Milliarder vundet på at gøre offentlige geodata frit tilgængelige

“Information wants to be free”

Slagordet fra 80erne er et ideal, der kan synes at være godt glemt i dag. Vi er vant til at betale for alt fra nyheder til film på nettet.

Men i det offentlige er man gået et skridt i den retning. Fra 1. januar 2013 gjorde man de offentlige geodata gratis at hente og bruge. Indtil da havde virksomheder og andre skullet betale for at få adgang til de data, som det offentlige gennem mange år har indsamlet om alt fra kystliner til topografi i det danske landsskab.

”Skulle virksomheder før i tiden anvende geodata til at udvikle produkter, skulle deres kunder også købe rettighederne til at bruge de data. Og så blev det lige pludselig en meget dyr affære for alle,” siger Trine Vejlskov Jensen, fuldmægtig i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Fordel i frie data

Nu her mere end tre og et halv år efter, at det blev gratis at hente og anvende de offentlige geodata, har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering fået konsulentvirksomheden PwC til at beregne den samfundsøkonomiske værdi de frie geodata havde tre år efter, de offentlige geodata blev gjort frit tilgængelige. Og analytikerne i PwC kommer frem til, at erhvervslivet sammen med det offentlige har skabt en øget værdi på godt 3,5 milliarder kroner på nye produkter og service samt på at udføre deres opgaver mere effektivt. Godt 20 procent af de virksomheder, der deltager i undersøgelsen opgiver, at de er på vej med nye produkter og services baseret på de offentlige geodata. Og en tredjedel af virksomhederne mener, at de fri geodata har styrket deres innovation.

”Samtidig kan vi se, at flere og flere virksomheder anvender vores geodata til at udvikle nye løsninger og produkter,” siger Trine Vejlskov Jensen.

Hun henviser til en virksomhed som Scalgo, der har udviklet et cloud-baseret stykke software, Scalgo LIVE, som anvendes af kommuner, forsyningsselskaber og rådgivende ingeniørvirksomheder i deres arbejde med klimasikring. Virksomheden udspringer af Aarhus Universitets Center for Massive Data Algorithms, og baserer sin forretning på at kunne analysere store mængder af data på terrænet. Ifølge Scalgos administrerende direktør og medstifter, Morten Revsbæk, muliggjorde frisættelsen af de danske geodata, at virksomheden kunne kommercialisere sin teknologi.

”Det har betydet, at vi har kunnet modne vores teknologi og forretningsmodel, så vi kun kan udvide forretningen til at anvende svenske geodata. Vi arbejder også på at rulle forretningen ud i andre lande,” siger Morten Revsbæk.

Trine Vejlskov Jensen mener, at langt flere af virksomhedernes produkter ender med at komme ud på markedet.

”De frie geodata indgår i langt højere grad i innovationsprocessen idag end de gjorde tidligere. Vi kan se, at der er sket en udvikling i retningen af, at vores geodata blandt andet bliver brugt til software,” siger hun.

Anvendt i nye sammenhænge

Trine Vejlskov Jensen fremhæver, at offentlige geodata også er kommet bredere ud i erhvervslivet. En konsulentvirksomhed har fx udviklet et analyseværktøj til den finansielle sektor, der blandt andet anvendes af banker som Nordea.

”Det udvikler sig hele tiden. De geografiske data bliver anvendt steder, hvor man måske ikke havde forventet. Og forhåbentlig kommer der mange flere nye anvendelsesmuligheder, hvor geodata bliver kombineret med andre former for data,” siger hun.