“Man skal sikre sig, at modtageren forstår budskabet”

Det er ikke nok at kunne opdatere en server. Man skal også kunne kommunikere med andre faggrupper, hvis man skal yde bedst, mener Lene Skovgaard, der tog på kursus for at styrke de ikke-tekniske færdigheder.

Det er godt at være dygtig til teknik. Men i en moderne IT-afdeling er det essentielt, at man kan samarbejde og kommunikere med kollegaer fra andre fagområder, der ikke har en teknisk baggrund. Det mener Lene Skovgaard, der er teamleder i IT-afdelingen i Ikast-Brande kommune og medlem af SAMDATA.

Hun var blandt de første, der begyndte at arbejde med IT i kommunerne. Allerede i 1987 begyndte hun som skattemedarbejder i Nørre Snede i Midtjylland. Skatteområdet var et af de steder, hvor computerne først blev indfaset og i de følgende blev både netværk og computere rullet ud til flere og flere medarbejdere.

“Det var ret spændende. Jeg blev hurtigt en af dem, der kunne noget med IT,” fortæller hun. Hun fandt en glæde ved computerne, og i 1998 blev hun IT-medarbejder på fuld tid efter hun i en årrække havde delt sin arbejdstid mellem IT og andre fagområder.

Jeg er i høj grad sparringspartner for fagmedarbejderne, både i forhold til indkøb og i forhold til implementering.
Lene Skovgaard

Når musen driller

Hun har tog derefter en uddannelse som IT-administrator, hvor hun lærte at administrere servere og netværk samt at fejlsøge. En dag om ugen, hver uge, i fire år, gik hun i skole i Fredericia og fik den tekniske uddannelse, hun drømte om.

“Jeg var den, der fik systemerne til at virke, hvis det drillede. Men i 2006 kom kommunesammenlægningen og vi blev til Ikast-Brande kommune. Fra at have været to all-round IT-folk, der kunne alle aspekter af IT, i Nørre Snede, så blev vi et hold på 14 medarbejdere,” fortæller hun.

Det blev en vigtig milepæl for hendes IT-karriere.

Den nye afdeling bestod af to teams: Et support-team, der stod for daglig support af slutbrugerne, og et teknisk team, der stod for servere, netværk, infrastruktur og sikkerhed.

Lene Skovgaard blev leder af det tekniske team og opgaverne ændrede karakter fra brugersupport til at være teamleder og en af de personer i IT-afdelingen, som er et mere overordnet bindeled mellem IT og fagkundskab i kommunen.

“Jeg deltog i møder med leverandører, implementerede nye systemer sammen med det hold, vi satte fra IT-afdelingens side, og var med, når der blev talt med resten af organisationen om, hvad vi i IT kunne gøre for at understøtte deres arbejde,” siger hun.

På kursus

Det er grundlæggende stadig hendes rolle i dag, 13 år efter strukturreformen og kommunesammenlægningen, selvom hun selvfølgelig også løser andre opgaver i IT-afdelingen.

“Typisk er det mig, der modtager de tekniske beskrivelser, hvis nogen foreslår et nyt system. Så jeg i samarbejde med relevante personer i IT-afdelingen kan vurdere, om det passer ind i vores set-up. Jeg er i høj grad sparringspartner for fagmedarbejderne, både i forhold til indkøb og i forhold til implementering. De bruger mig også ofte til at kommunikere med leverandørerne om de mere tekniske aspekter,” fortæller Lene Skovgaard, der i dag er 54 år gammel.

Netop fordi stillingen så småt ændrede sig fra et ensidigt fokus på teknik til også at indebære den nye rådgivningsrolle, så fandt hun et behov for at efteruddanne sig.

“Jeg tog kurser i teamledelse, projektledelse, samarbejde og den gode dialog,” fortæller hun og uddyber:

“Kurserne har blandt andet givet mig nogle rigtigt gode redskaber til at tale med andre mennesker og udfylde min rolle i IT-afdelingen. Ikke kun i IT-projekter, men også til daglig på kontoret og hvor man nu ellers møder andre mennesker. Jeg er rigtigt glad for at være gået i den retning.”

Fra printerhjælp til projektledelse

Med kommunesammenlægningen voksede både brugerskaren og IT-afdelingen. Derfor var der brug for at nytænke kommunikationsvejene, mente ledelsen i IT-afdelingen.

“Der var brug for, at vi fik tingene formaliseret. Det var vigtigt at vide, hvordan vi skulle håndtere processen, når andre dele af organisationen ønskede et nyt IT-system. Vi oplevede nogle gange at stå med nyindkøbte systemer, som var købt uden, at vi var blevet involveret. Det skulle laves som,” siger hun.

IT-afdelingen skulle spille en langt mere aktiv rolle i dialogen med kommunens fagmedarbejdere. Afdelingens rolle ændrede karaktér på præcis samme måde som Lene Skovgaards rolle havde ændret sig.

“Vi ville med i dialogen fra første færd, når der skulle anskaffes et nyt IT-system. Ved større IT-systemer har vi deltaget i projektgruppen. Det betød også, at vi havde brug for at lære den gode kommunikation, så vi sammen kan vi nå i mål,” siger hun og konkluderer:

“I dag kan vi se, at det virkelig giver værdi for fagmedarbejderne, at vi er med, hvilket blandt andet skyldes den måde vi kommunikerer på.”

Nyt omsorgssystem blev succes

Der er ikke langt mellem historierne om problemer med offentlige IT-systemer. Men Lene Skovgaard har heldigvis en dagsaktuel solstrålehistorie.

“Vi har implementeret et nyt omsorgssystem, som blev rullet ud for halvandet år siden. Dem, der deltager fra fagområdet, har meget begrænset teknisk viden. Derfor har det været meget vigtigt at kunne kommunikere i deres sprog,” siger hun.

Systemet bruges til at planlægge arbejdet med de plejekrævende ældre borgere i kommunen. Her registreres, hvilken type støtte i hjemmet den enkelte borger har brug for, og hvornår de f.eks. skal have hjælp til at komme ud af sengen, ligesom medicindoser noteres. På baggrund af de registrerede oplysninger laves der køreplaner til kommunens hjemmehjælpere.

Det var et omfattende system, så Lene Skovgaards rolle var meget vigtig:

“Jeg ønsker jo, at de får det bedste ud af deres nye system, og at vi får det implementeret bedst muligt. De skal have et godt forløb og få fuld valuta af det. Derfor er jeg også den, der stiller lidt kritiske, tekniske spørgsmål til leverandøren,” fortæller hun og eksemplificerer:

“Hvis leverandøren siger, at en integration ikke er klar til det tidspunkt, hvor systemet skal i drift, så vil jeg gerne vide, hvorfor den ikke er klar, hvornår den kan være klar og hvad de gør for at blive klar.

Bindeleddet

På mange måde bliver hun og IT-afdelingen derfor bindeled mellem leverandør og fagområdet, der skal bruge det nye system.

“Jeg oplever at blive taget rigtigt godt imod af fagmedarbejderne. De er glade for, at der kommer en med teknisk indsigt, som samtidig kan forklare det for dem i et sprog, de forstår. De er glade for, at der ikke findes dumme spørgsmål, kun dumme svar.”

Det nye omsorgssystem blev sat i drift uden betydelige problemer og det vækker selvfølgelig tilfredshed hos teamlederen:

“Det er dejligt, at det er gået godt. Det er rart at se glade mennesker, der arbejder med systemet. Vi har udfyldt vores rolle og fået dem godt i gang.”

Behovet bliver ikke mindre

Hun får opbakning af sin chef, Jette Skott Kristensen, der er IT- og digitaliseringschef i kommunen.

“Gensidigt fra begge sider er kommet en forståelse af, at vi er meget mere afhængige af hinanden end tidligere. Som IT-afdeling er vi til for at servicere brugere og kollegaer. Vi tilbyder dem nogle tekniske muligheder, der gør dem i stand til at løse deres opgaver for borgerne,” siger hun og forklarer:

“I og med at alt er blevet mere digitaliseret, så kræver det større opmærksomhed og forståelse. Det er vi blevet meget skarpe til. Vi har en dobbeltrolle, hvor vi både skal sikre servicen og gøre hvad vi kan, for at hjælpe, men organisationen har også en forventning om, at vi siger stop, hvis en ny idé kan have problematiske bi-effekter. Vi skal være garanten for at lovgivningen overholdes og at sikkerheden er i top. Det er ikke deres bord at bekymre sig om GDPR og phishing-angreb,” siger hun.

Det vigtigste er dog et gensidigt ønske om ærlig dialog:

“Vi skal have en vilje til at lykkes sammen og en grundlæggende forståelse for hinandens fagområder. Hvis man undrer sig over noget, så skal man kunne spørge ind, så vi sammen kan forbedre os.”

Selvom der i dag er langt større behov for, at IT-medarbejderne kan indgå i samarbejder og dialog med andre faggrupper, så er der dog stadig plads til den karikerede nørd, siger hun.

“Vi kan sagtens have nogen, der sidder foran en computer hele dagen og som ikke skal indgå i en masse samarbejder med andre afdelinger. Men det er selvfølgelig vigtigt, at man er lyttende og åben, hvis der kommer en fejlmelding ind,” siger Jette Skott Kristensen.

Theis gik den modsatte vej

Mens Lene Skovgaard er gået fra at være teknisk funderet IT-medarbejder til i dag at bruge det meste af sin tid projektledelse og kommunikation, så er Theis Kvist Kristensen gået den stik modsatte vej.

Efter et par semestre på datalogi i slutningen af 90’erne, droppede Theis Kvist Kristensen ud. I stedet blev han i 1998 bankelev, og fik en finansiel diplomuddannelse. Han rejste med, når banken overtog andre banker i Finland, Sverige, Nordirland og Polen for at hjælpe dem med implementeringen af nye banksystemer.

Efterhånden ledte det til en stilling som projektleder i kundesupport og efterfølgende supportchef i Danske Banks kundelinje. Men det var bare ikke det rigtige for Theis Kvist Kristensen.

Fulgte drømmen

“Efter jeg har fået børn, og de er blevet ældre ville jeg gerne forfølge min drøm og gå IT-vejen. Der var en chef i Danske Bank, der gerne ville give mig chancen som udvikler, efter jeg havde taget en Solution Architect-uddannelse,” fortæller han og konstaterer:

“Det blev en succes, både for mig og for afdelingen.”

Derefter blev han først Senior developer, så Lead developer og til sidst Chief Software Engineer. Siden da er han blevet headhuntet til flere store IT-projekter internt i koncernen.

Selv mener Theis Kvist Kristensen ikke, at han er en bedre udvikler, fordi han har en fortid i forretningsdelen af banken. Derimod er han en anden udvikler:

“Jeg taler ikke forbi forretningen. Jeg forstår forretningsdelen fuldt ud, men også det tekniske. Jeg forstår hver eneste linje kode. Det er en stor fordel at forstå begge verdener,” siger han og uddyber sine fordele:

“Jeg har et relativ stort netværk og en stor bankviden på grund af min fortid i forskellige dele af koncernen. Ydermere er jeg en atypisk udvikler, fordi jeg ikke er så introvert, som mange udviklere er.”

Et spørgsmål om balance

Den 43-årige udvikler deler også gerne ud af sine erfaringer til nye medarbejdere i bankkoncernen.

“Jeg tror, at nogle af dem kan lære af min tilgang til tingene. Mange af de unge er meget dygtige teknisk og vil gerne vise deres evner frem. Men de fokuserer ikke så meget på, at der efterfølgende kommer andre, der skal kunne forstå, læse og rette i den samme kode. Alle udviklere har jo prøvet at skrive kode, som de ikke selv kan forstå seks måneder senere,” fortsætter han.

Theis Kvist Kristensen uddyber sit synspunkt:

“Man skal finde en god balance mellem performance og stabilitet, men det skal også kunne varetages på den lange bane. Der er forskel på at være en smart udvikler og en professionel udvikler. Den professionelle ved, at man skal sørge for, at andre forstår ens kode senere.”

Han forsøger også at lære nogle mere basale kompetencer i arbejdslivet fra sig:

“De nye skal lære at være proaktive. Hvis man er forsinket med en opgave, så skal man ikke gemme sig, men i stedet melde klart ud. Der er ikke nogen, der bliver sure, for alle laver fejl og vi skal nok løse det. Men man skal være klar i mælet,” siger Theis Kvist Kristensen.

Han er ikke i tvivl om, at han har truffet det rigtige karrierevalg:

“Jeg er blevet spurgt flere gange om jeg ville tilbage til ledelsesvejen, men jeg har sagt nej tak, for jeg brænder virkelig for IT. Nu arbejder jeg med min hobby,” siger han glad.

Billedtekst
Selv om hun var skattemedarbejder, fandt Lene Skovgaard en glæde ved computerne. Og i 1998 blev hun IT-medarbejder på fuld tid efter hun i en årrække havde delt sin arbejdstid mellem IT og andre fagområder. (Foto: Claus Haagensen)

Fremhævet citat
”Kurserne har givet mig nogle rigtigt gode redskaber til at tale med andre mennesker. Ikke kun i IT-projekter, men også til daglig på kontoret og hvor man nu ellers møder andre mennesker. Jeg er rigtigt glad for at være gået i den retning.”
Lene Skovgaard

Fremhævet citat
Jeg oplever at blive taget rigtigt godt imod af fagmedarbejderne. De er glade for, at der kommer en med teknisk indsigt, som samtidig kan forklare det for dem i et sprog de forstår. De er glade for, at der ikke findes dumme spørgsmål, kun dumme svar.
Lene Skovgaard

Jeg taler ikke forbi forretningen. Jeg forstår forretningsdelen fuldt ud, men også det tekniske. Jeg forstår hver eneste linje kode. Det er en stor fordel at forstå begge verdener.
Theis Kvist Kristensen