HK FORMAND: VI SKAL IKKE SAKKE BAGUD PÅ DEN HER FRONT

Det er ofte HK’s medlemmer, der skal håndtere dataetik på arbejdspladsen, og derfor skal fagforeningen være med til at løfte den diskussion. Men hvis man taler om fagforeningens egne udviklingsmuligheder med brug af medlemmernes data, er det bedre at være konservativ, mener Simon Tøgern formand for HK Privat.

Når det kommer til diskussionen om dataetik i fagforeningen HK, er der flere ting på spil.

Det handler både om de potentialer, der er i HK, når det gælder brugen af medlemmers data, men også om hvordan HK’s medlemmer, der er ansat på andre arbejdspladser, skal behandle data. Derfor skal fagforeningen være med til at løfte diskussionen om dataetik blandt medlemmerne i al almindelighed, mener Simon Tøgern, formand for HK Privat.

“Vi diskuterer det en del, fordi den klassiske HK’er, der er i en lille eller mellemstor virksomhed, ofte er dem, som bliver eksponeret for de her udfordringer omkring dataetik. Ligesom vi hjælper med, de får en ordentlig løn, skal vi også være med til at facilitere en samtale, hvor de kan få indblik i de her ting,” siger Simon Tøgern.

Foruden at kvalificere medlemmerne til at tage diskussionen om dataetik på deres arbejdsplads er der også internt i HK kontinuerlige snakke om, hvilke muligheder og begrænsninger, der er i at bruge medlemmernes data.

“Vi vil få nogle faglige sager, som tager udgangspunkt i arbejdsgivernes indsamling af data omkring vores medlemmer(…) Det bliver med sikkerhed et konfliktområde.”
Simon Tøgern, formand for HK Privat

Skal ikke være “first movers”

Ifølge Simon Tøgern er de data, fagforeningen har adgang til, kun dem, som medlemmerne selv har delt. Og den eneste information, der hentes derudover, er deres folkeregister-adresse.

Men samtidig, understreger Simon Tøgern, er man i HK bevidst om, at der er potentiale i at bruge data fra medlemmerne. Man ville f.eks. kunne forbedre rådgivningen, hvis man automatisk havde oplysninger om medlemmernes arbejdsplads, stilling og uddannelse. Men der er også grunde til, man ikke gør det.

“Vi er konservativt anlagte, og vi skal ikke være first movers. Det er baseret på, at HK er en stor organisation, og vores medlemmer tæller alt fra IT-folk til klinikassistenter og trykkere på aviser. Nogle er fortrolige med teknologi, og andre er ikke, og de vil blive kede af, hvis de hørte, vi hentede oplysninger andre steder,” siger han.

Et andet sted, hvor Simon Tøgern peger på, at der kunne være et udviklingspotentiale for fagforeningen, drejer sig om medlemstallet.

“Der er et mønster i, at folk melder sig ud, når der sker noget andet i deres liv, som f.eks. at de får børn, at børnene flytter hjemmefra, eller at de bliver skilt. Det trigger tit, at de kigger på deres betalingsoversigt og så vælger medlemskabet fra, fortæller han.” Han fortsætter:

“Det gør, at nogen argumenterer for, at hvis vi fik oplysninger om, når noget ændrede sig, kunne vi proaktivt ringe til medlemmet og snakke med dem for at fastholde dem. Det er en relevant diskussion, men jeg er ikke sikker på, at vi bør gøre det, for dermed ville vi overskride en grænse.”

Personalisering af tilbud om efteruddannelse

Ifølge Simon Tøgern er forbedring af trivsel et af de gennemgående eksempler på, hvornår der opstår dataetiske dilemmaer i fagforeningen: På den ene side kan indsamling og anvendelse af data give medlemmerne den bedst mulige service, men på den anden side skal man værne om deres privatliv. Simon Tøgern er dog positivt indstillet overfor nogle pilotprojekter, hvor det enkelte medlem kan give samtykke til at samkøre de data, de selv har med data, fagforeningen har adgang til.

“Lige nu bliver der jo lavet et forsøg i stor skala i Pension Danmark. De administrerer 3F’s pensionsindbetalinger, men også fondsordninger der bliver betalt fra overenskomst fra arbejdsgiverne. Det kan de bruge til at målrette kurser og uddannelser, og de laver proaktiv vejledning til 3F-medlemmer ved f.eks. at sige: ‘jeg kan se du var på det her krankursus sidste år, nu er der et nyt kursus, og du er arbejdsløs. Var det ikke noget for dig?’” siger han.

En ny tendens, når det kommer til indsamling af data, kan man bl.a. se i mediebranchen, hvor medier arbejder med at personalisere deres indhold ud fra data, som brugerne selv har givet dem. Og adspurgt om, det kunne anvendes af HK, ser Simon Tøgern også nogle muligheder.

“Ja, vi sender løbende medlemmer nyhedsbrev en gang om måneden eller hver 14. dag med tilbud om aktiviteter. Men hvis en laborant har fået tilbudt kursus i billedbehandling flere gange. bliver de nok lidt trætte i ansigtet og spørger: ’hvad skal jeg med det?’ Der vil de fleste nok frabede sig at blive spammet med irrelevante tilbud,” siger han.

”Vi er konservativt anlagte, og vi skal ikke være first movers. Det er baseret på, at HK er en stor organisation og vores medlemmer tæller alt fra IT folk til klinikassistenter og trykkere på aviser.”
Simon Tøgern, formand for HK Privat

Folks holdninger ændrer sig

Simon Tøgern understreger dog også, at den tilbageholdende tilgang til de udviklingsmuligheder, der er i at indsamle og anvende data, kan ændre sig i takt med, at medlemmernes og samfundets dataetiske normer kan ændre sig over tid, ligesom de gør med andre forhold, som fagforeningen er involverede i.

“Der vil formentlig over tid være en situation i forbindelse med indmeldelse, hvor medlemmerne giver os lov til at udveksle informationer med nogle steder, hvor det giver mening.”

Han uddyber:

“Folks holdninger ændrer sig over tid. For eksempel kan vi se, at holdningen til hvor meget privatliv, der skal være omkring en kollegas sygdom, har ændret sig. For 30 år siden var sygdom din egen private sag. Men i dag tror jeg, at HK-kollegers holdning til at blive kontaktet af en tillidsrepræsentant, arbejdsgiver eller pensionskasse med et spørgsmål, om man har brug for hjælp, hvis man har været syg i 14 dage, hvad der ville have været utænkeligt for 20 år siden, har ændret sig i dag, siger Simon Tøgern.”

Arbejdsgiver kan også udnytte data

Når det kommer til medlemmernes data, handler det ikke kun om, hvordan fagforeningen kan bruge det til at forbedre deres ydelser. Et andet vigtigt tema for fagforeningen er, hvordan medlemmernes data kan misbruges af arbejdsgivere, og derfor er det også noget, som man, ifølge Simon Tøgern, bør være opmærksom på.

“Jeg var på en international konference om arbejdsvilkår, og der var historier fra store call centre i Filippinerne, hvor der er et kamera, der holder øje med, om medarbejderne smiler. Og hvor mange slag på tastaturet, de har i minuttet. Det er en overvågningstype, de fleste vil være fri for. Vi bør arbejde for, at der er den højeste grad af åbenhed om den overvågning, der måtte foregå, og at der er begrænsninger på det,” siger han.

Simon Tøgern forudser også, at hele spørgsmålet om data indsamlet af arbejdsgiver kommer til at blive et konfliktområde i faglige sager i fremtiden

“De første sager om overvågning er dukket op til overfladen. Jeg har været sidedommer i arbejdsretten i nogle sager, der handlede om chauffører og håndværkere, hvor der var installeret et system, der kunne følge deres biler for at planlægge de optimale ruter. Men hvis chaufføren holder på en adresse, der ikke er en del af ruten, afdækker overvågningen det, og arbejdsgiveren reagerer. Det bliver med sikkerhed et konfliktområde,” forklarer han.

Mange vil diskutere dataetik

Diskussionerne om dataetik findes også på mange niveauer i samfundet, og når spørgsmål om dataetik opstår i samspillet med bl.a. lovgivning, er det ifølge Simon Tøgern også vigtigt, at HK er til stede i de samtaler, der er.

“Det er jo nyt det her med, at man skal lovgive om sådan noget, og lovgiver sidder jo også og hiver sig i håret, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre. Også hos arbejdsgiverorganisationer er der en åbenhed og en søgen, og Dansk Industri og Finansforbundet har taget initiativ til et dataetisk forum og inviteret os med. Det er et eksempel på, at mange gerne vil have en samtale om, hvilken vej vi skal gå,” siger han.

Afslutningsvis opsummerer formanden for HK Privat den udfordring, der opstår i spørgsmålet om dataetik, som HK står overfor, hvor man af hensynet til medlemmerne både opnår tillid som fagforening ved at være konservativ, men samtidig skal holde sig ajour på området.

“Vi skal nok være lidt konservative i brugen af medlemmernes data, men vi skal heller ikke sakke bagud på den her front. Det handler om troværdighed”, siger Simon Tøgern. \