Fagforeningerne har en fremtid

Faldende medlemstal er bare en af udfordringerne for fagforeningerne. Men det kommer til at vende, spår Per R. N. Nielsen. Han tror på fornyet fagligt sammenhold på arbejdspladserne i takt med, at arbejdsforholdene bliver udfordret.

Stress og dårligt arbejdsmiljø er en af de største udfordringer for lønmodtagerne. Det er netop de faktorer, der vil få medarbejderne til igen at vende sig mod fagforeningerne. Sådan lyder vurderingen fra Per R. N. Nielsen.

”I øjeblikket befinder vi os i en situation, hvor lønmodtagerne måler deres fagforening på pris – i forhold til, hvad de tror, de kan få ud af det. Ikke på, hvad de reelt får ud af det,” siger den garvede tillidsmand og medlem af SAMDATA\HKs landsbestyrelse Per R. N. Nielsen.

Han undrer sig over, at nogen melder sig ind i alternative fagforeninger som eksempelvis Krifa og Det faglige Hus.

”Når man ser, hvor mange sager, som de rigtige fagforeninger har vundet, så er det uforståeligt. Vi har simpelthen været for dårlige til at sælge os selv. At man får valuta for sit fagforeningskontingent,” siger Per R. N. Nielsen.

Vi kan ikke tillade os at smide solidaritetsbegrebet væk endnu. Bare se hele diskussionen om dagpengereformen og kontanthjælp. Der er stadig meget at kæmpe for.
Per R. N. Nielsen

Fronterne er blevet klarere

Men han tror, at det kommer til at vende. Arbejdsgivernes pres på arbejdsmiljøet med tilhørende stress og måske i særdeleshed presset mod de faste arbejdstider må få billedet til at vende.

”Jeg tror, at vi er på vej tilbage til de gamle dyder. At det igen bliver sammenholdet på arbejdspladserne, der skaber din fagforening. Vi er jo ikke stærkere, end medlemmerne gør os til.”

I mange år har fronterne været blødt op på det danske arbejdsmarked. Både har virket som om, arbejdsgivere og lønmodtagere har haft en fælles interesse i at bevare den danske model. Den såkaldte flexicurity-model. Det ser nu ud til, at fronterne igen er ved at blive trukket klarere op.

”Jeg ser nogle tendenser til, at nogle arbejdsgivere er holdt op med at se os tillidsrepræsentanter og de faglige klubber som en medspiller. De er begyndt at se os som modspiller igen og prøver at slippe af sted med det. Det vil styrke fagforeningerne, der er stadig meget at kæmpe for,” siger Per R. N. Nielsen.

Target mt1 goprint24

Efter handelsskolen begyndte Per R. N. Nielsen i midten af 1970’erne på uddannelsen som EDB-assistent. Han havde i 8. og 9. klasse været bud på Regnecentralen i Odense og skulle blandt andet slæbe papir til printeren.

”De havde en Gier. Den fik jeg nogle gange lov at styre – der var noget teknik, der tændte mig, siger Per R. N. Nielsen med henvisning til Regnecentralens første serieproducerede datamat, som man kaldte en computer dengang. Men unge Per med teknikinteressen fik aldrig gjort den ellers korte uddannelse færdig. Hans mor arbejdede på lønningskontoret på kamgarnsspinderierne. Hendes forbindelser hjalp Per til en plads som operatørelev på Fyns Data.

”Det gav gode penge, og det var ikke så kompliceret dengang. Hvis man kunne slæbe en hel stabel hulkort, så kom man langt. Vi skrev kommandoerne ind på en telex-terminal. Jeg husker stadig ordren til at skifte bånd: Target mt1 goprint24,” fortæller Per R. N. Nielsen med et grin. Han tilføjer:

”Resten er historie.”

Per R. N. Nielsen har nu været i næsten 40 år i den samme virksomhed, der dog har skiftet navn og ejer flere gange. I dag hedder den CDK og ligger i Vejle.

Bliver tændt af indflydelse

Allerede i 1981 – for næsten 35 år siden – blev Per R. N. Nielsen første gang tillidsrepræsentant. Han var et naturligt valg, fordi han i to år havde været aktiv i at få en faglig klub op at stå. Godt ti år senere bliver han valgt ind i SAMDATA\HKs bestyrelse.

”I begyndelsen var det nok kampen, der drev mig. Det tændte mig, at jeg kunne se, når det jeg lavede havde betydning – at det gav indflydelse,” siger Per R. N. Nielsen og fortæller om dengang EU-parlamentariker Freddy Blak skulle lave et nyt direktiv om ophavsret.

”Da loven var kommet igennem, kunne vi jo se, at det komma og det punktum, det havde vi været med til at sætte.”

Per R. N. Nielsen er næstformand i SAMDATA\HKs landsbestyrelse, sidder i bestyrelsen for HK Privat sektorbestyrelse i Sydjylland og i HK Privats ITMK-bestyrelse. Foruden at være tillidsmand i ADP er han også virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant.

”Jeg har været med til overenskomstforhandlinger i sindssygt mange år. Hver gang er jeg kommet tættere og tættere på indflydelsen. Det er det, der tænder mig – at få indflydelse de rigtige steder.”

Uden bog røg du i vandet

Det undrer ham, at fagforeningerne har mistet medlemmer. Han forklarer det med, at mange af de ting, som fagforeningerne har kæmpet for er blevet naturlige goder.

”Vi i LO-fagbevægelsen har været for dårlige til at forklare, hvad vi har bidraget med: Barnets første sygedag, pension, overarbejdsbetaling måske den sjette ferieuge. Spørger du unge mennesker, så tror de, at de her ting er lov,” siger Per R. N. Nielsen. Det er for sent og for langsomt gået op for fagforeningerne, at der skal kæmpes for medlemmerne.

”Der er sket et glidende skift – jeg kan ikke sætte årstal på. I gamle dage var bogen bare i orden. Kom du ud på Lindøværftet i gamle dage uden at have bogen i orden, så røg du i vandet. Det var bare helt naturligt at være medlem af en fagforening,” siger Per R. N. Nielsen.

Det er et klassisk spil om magt og interesser. Og Per R. N. Nielsen forventer, at pendulet svinger tilbage. I takt med at arbejdsgiverne prøver at presse grænserne, forventer den gamle tillidsmand at lønmodtagerne mobiliserer.

”Hvis du ikke har en organisation, der kan øve et modpres, så begynder arbejdsgiverne i princippet at gøre, som han har lyst til. Der er brug for at have mulighed for at agere over for en arbejdsgiver, der ikke opfører sig ordentligt,” siger Per R. N. Nielsen.