Logo
  • Forside
  • Kontakt redaktionen
  • Læs PDF-udgaven
  • IT-sikkerhedskultur
  • Grøn IT
  • For få kvinder i IT
  • Sårbare studerende
  • Fremtidens krav
  • Efteruddannelse
  • Løn
  • Løn / overenskomst
  • SAMDATA\HK Podcast
  • Corona forandrer dit arbejdsliv
  • Sociale Kompetencer
  • Big data
  • Digitalisering
  • E-handel
  • Flere temaer
    • Drift
    • Den IT-politiske strategi
    • IT-certificering
    • Nye uddannelser
    • SAMDATA\HK Leder-artikel
    • IT-support
    • Mangel på it-specialister
    • Offentlig it-udvikling
    • Teknologi og Trends
    • Uddannelse
22. oktober 2021
Andreas Rasmussen
Optakt til netværkskonvent
0

PANDEMIEN LAVEDE ALT OM

ForrigeNæste
Det har ikke været en normal delegeret-periode. Corona-pandemien har det seneste halvandet år sat dagsordenen og påvirket de flestes arbejdsliv. For nogle betød hjemsendelserne paradoksalt nok mindre stress.

Har du følt stress, angst eller andre former for psykisk ubehag de seneste 18 måneder? Så er du ikke alene.

Da Mette Frederiksen tonede frem på fjernsynsskærmene onsdag den 11. marts skabte hun Danmarkshistorie. At store dele af landet reelt blev lukket ned og mange blev sat til at arbejde hjemmefra var uprøvet terræn.

Det har været halvandet år, hvor medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledere har skullet lægge skinnerne, mens toget kørte.

Zoom-møder hobede sig op

Selvom Danmark på mange måder er sluppet bedre igennem pandemien end mange andre lande, først og fremmest målt på menneskeliv, men sekundært også på økonomi, så har de omfattende nedlukninger og hjemsendelser ikke været uden konsekvenser.

For hjemmearbejdet har for mange betydet et anderledes arbejdsliv, hvor institutions- og skolebørn har skullet underholdes samtidig med, at indkaldelserne til zoom-møder hobede sig op. Men billedet er ikke sort-hvidt. For flere undersøgelser viser faktisk, at nogle af de, der arbejdede hjemmefra, fik mindre stress.

For eksempel viste en stor undersøgelse foretaget af Rockwoolfondens forskningsenhed, at der skete et lille, men signifikant, fald i antallet af danskere, der var i risiko for stress og depression, fra ugerne før pressemødet til ugerne efter.

Ikke meget viden

Det var dog ikke tilfældet for alle faggrupper, hvilket understreges af, at en undersøgelse foretaget i slutningen af april 2020 blandt DJØF’ere med børn i hjemmet viste, at 44 procent betegnede sig som stressede i “høj grad” eller “nogen grad”. Før nedlukningen var samme andel 30 procent. DJØF’erne er relevante at sammenligne sig med, fordi de i lighed med IT-sektoren ofte har mulighed for at arbejde hjemmefra i modsætning til for eksempel sundheds-, omsorgs-, pleje- og servicepersonale.

Der findes ikke meget viden om IT-medarbejderes stress-niveau under nedlukningerne i Danmark.

Fagforeningen PROSA spurgte sidste efterår deres medlemmer, og her svarede 17 procent, at de havde svært ved at adskille fritid og arbejdstid, mens 65 procent oplevede det som en større fleksibilitet mellem arbejde og fritid. Undersøgelsen spurgte ikke direkte til stress.

Hårdest ramt

Ser man på andre lande er tallene betydeligt værre. I maj 2020, et par måneder inde i de globale nedlukninger, var IT-folk absolut hårdest ramt. En undersøgelse fra Melbourne University viste, at næsten 40 procent af IT-medarbejderne havde oplevet depression eller angst den seneste uge. På tværs af faggrupper var tallet ‘kun’ 17 procent.

Der var altså ingen tvivl om, at pandemien havde store konsekvenser. Det er dog vigtigt at understrege, at både arbejdsmarkedet, overenskomster og arbejdsforhold ser meget anderledes ud, end de gør i Danmark.

\

DelegeretmødeSAMDATA
Del dette
Forfatteren Andreas Rasmussen

Undersøgende freelancejournalist med baggrund i aktivistkredse. Har bedre styr på computere end de fleste journalister og kan både researche, analysere og formidle historier digitalt.

Flere artikler

Jens Rastrup

I ORKANENS ØJE

22. oktober 2021

Røde faner og træsko er ikke lige Gitte

26. august 2015

Spark døren ind

26. august 2015

Skriv en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.