Få flere piger ind i IT-fagene

Nedbryd fordommene om IT, så flere piger kommer ind i faget. Selv om flere kvinder er kommet ind i IT-branchen, er der endnu for få. Bestyrelsesmedlemmerne Annette Meldgaard Røge og Jan Borup Coyle fremhæver behovet for at fortsætte indsatsen for at nedbryde fordommene om IT så tidligt som muligt.

Fire piger i klassen. Flere var der ikke, da Annette Meldgaard Røge blev uddannet som edb-assistent i 1981.

”Og i perioder har jeg kun arbejdet med mænd: Det kan godt blive for nørdet. Personligt tror jeg, at mange kvinder holder sig væk fra faget, fordi de tror, at de bare skal stirre stift ind i en skærm. Og sådan er virkeligheden jo slet ikke. Og det er synd, at de unge kvinder ikke ser IT som en mulighed,” siger hun.

Både som udviklingsmedarbejder i KMD og som medlem af SAMDATA’s bestyrelse kan hun konstatere, at der er sket noget i de sidste årtier. Lige om lidt skifter en af hendes mandlige kolleger job, og så er der flest kvinder i hendes afdeling.

”Og det klager de faktisk også over, de stakkels mænd,” smiler Annette Meldgaard Røge.

Sætte ind tidligt mod fordommene

Men dette smil til trods, er der endnu langt til, at man får lige mange mænd og kvinder til at søge ind i IT-fagene. Og i den IT-politiske strategi SAMDATA\HK har formuleret, skal man sætte ind i folkeskolen for at gøre faget endnu mere attraktivt også for pigerne. Det er her fordommene om IT som kun noget for drengene bliver skabt.

Folkeskoler såvel som erhvervsuddannelser skal blive bedre til at fremstille fagene bredere og mere appellerende på tværs af køn. Her er studievejledningen et centralt indsatsområde, hvor SAMDATA\HK kan bidrage.

Dette kræver en langsigtet indsats, hvor man ikke kan tage noget for givet. Da Jan Borup Coyle, medlem af SAMDATA’s bestyrelse, var med til at stifte SAMDATA på Fyn tilbage i 80erne, gik diskussionen også på, hvordan man skulle få flere kvinder ind i faget.

”Gennem alle de år har jeg primært kun kunnet få øje på det mandlige køn i faget. Det er jo forbandet, hvis folk – uanset køn, etnicitet eller andet – fravælger vores fag. Det skal bare være lige for alle. Også når det gælder løn,” siger han.

Selv fremhæver Jan Borup Coyle uddannelsesområdet som et af de steder, hvor det skinner igennem, at kvinderne ikke helt føler sig hjemme. Han fremhæver sammen med Annette Meldgaard Røge behovet for at fortsætte arbejdet med at få flere kvinder ind på uddannelserne ved at skubbe til fordommene – også så tidligt som i de første klasser i folkeskolen.

”Jeg tror, at det er utroligt vigtigt, at man lader børn lege med IT så tidligt som muligt, så det bliver naturligt, at IT kan bruges af både drenge og piger. Selv om piger gerne vil lege lyserød prinsesse, kan de jo godt lære at kode. Det handler om, hvordan man får det ind både i folkeskolen og tidligere,” siger Annette Meldgaard Røge.

Et godt eksempel er ifølge hende fx robotten KUBO, udviklet af virksomheden af samme navn, som er designet til at lade helt små børn lege sig til viden om og forståelse af, hvordan programmering egentlig fungerer.

Gode programmører kommunikerer

Ifølge Jan Borup Coyle og Annette Meldgaard Røge går drenge og piger ofte forskelligt til teknologi. Og det skal man acceptere og skabe de rum på uddannelser og arbejdspladser, hvor pigerne kan se sig selv som en naturlig og selvskreven del af faget.

”Piger er ofte gode til at skabe relationer. Og det er en fordel. Du bliver ikke en god programmør, hvis ikke du kan kommunikere. Her burde pigerne have nogle kompetencer at byde ind med,” siger Annette Meldgaard Røge.

Jan Borup Coyle peger på, at projektledelse kunne være en indgang ind i branchen for mange kvinder.

”Jeg ser mange kvindelige meget dygtige chefer og projektledere, mens jeg ser færre programmører. Jeg oplever også kvinder som mere kreative end mænd, og i hvert fald mig. Vi kan blive bedre til at påvirke uddannelsesinstitutionerne til at modellere deres uddannelsesforløb, så de kan tiltrække begge køn,” siger han.

Tonen og kulturen

Samtidig skal arbejdspladserne også kunne rumme begge køn, understreger Annette Meldgaard Røge. Hun peger på, at tonen og kulturen ofte kan blive mere rå i det, hvis der er for stor en overvægt af det ene køn, uanset om det så handler om kvinder eller mænd.

”Og så får du bare ikke det sammenhold på arbejdspladsen, så man får lyst til at gå på arbejde,” siger hun.

Særlig slemt var det engang, hvor hun – ene kvinde – skulle på en konference om programmeringssproget SAS med en masse mænd.

”De drak og kiggede på porno. Jeg var ved at brække mig. Hvis der bare havde være en fifty-fifty fordeling af mænd og kvinder, havde de aldrig opført sig sådan. Det ved jeg bare. Da jeg var helt ung, var jeg på en fabrik, hvor der var ene kvinder. Og det var lige så slemt. De bagtalte hinanden, så der ikke var til at være. Der var stole, man ikke måtte sidde på i kantinen,” siger Annette Meldgaard Røge.

Kan man til gengæld få en mere ligelig fordeling af kønnene, kan man skabe et miljø, der virkelig kan fremme talenter.

”Vi har jo rigtigt mange kvinder, der er gode til tal og logik. De opdager det bare ikke, når der er for mange drenge, som tror, at de er gode til det… men som måske ikke er det. Man er nødt til at skabe en mere inkluderende arbejdsplads,” siger Annette Meldgaard Røge.