”EN MASSE GODE OG VELLØNNEDE JOB I IT-BRANCHEN ER TILSYNELADENDE FORBEHOLDT MÆND”

For Simon Tøgern, sektorformand HK Privat, gælder det om at få gjort noget ved den skæve balance mellem mænd og kvinder både på IT-arbejdspladserne og IT-uddannelserne. Derfor tog HK Privat initiativ til at etablere IT-Kvinderådet, der nu har leveret konkrete anbefalinger til både virksomheder og uddannelsesinstitutioner, ift. hvordan de kan blive bedre til at tiltrække og fastholde kvinder i IT-faget.

Kvinderne udgør kun en fjerdedel af alle ansatte i den danske IT-branche. Også på landets IT-uddannelser er kvinderne i mindretal.

Fænomenet er ikke nyt, fastslår Simon Tøgern, sektorformand for HK Privat og en del af HK’s øverste politiske ledelse.

”For flere år siden talte vi om studiemiljøet på IT-uddannelserne. Vi kunne jo se rundt omkring på erhvervsakademierne, at de studerende først og fremmest var drenge. Miljøet var lidt smånørdet. Der var ikke det store sociale liv på IT-uddannelserne sammenlignet med de andre studieretninger på akademierne,” husker han.

Simon Tøgern husker, at erhvervsakademierne dengang selv forklarede det med, at netop de uddannelser havde mange mandlige studerende, som var lidt socialt udfordrede. Med det mente man, at de ofte var introverte eller det, der lignede. Kort sagt det haltede med det, man i dag kalder de sociale kompetencer.

”Det var lidt det med at sidde med ryggen til andre. Hætten oppe om ørene. Eller de gemte sig nede bagerst i klassen. Mange af dem havde det bedst med det. Så selv om der var piger med på holdene i begyndelsen af uddannelsen, faldt de meget hurtigt fra. Der var simpelthen ikke et miljø, som fastholdt dem,” fastslår Simon Tøgern.

“For flere år siden talte vi om studiemiljøet på IT-uddannelserne. Vi kunne jo se rundt omkring på erhvervsakademierne, at de studerende først og fremmest var drenge.”
Simon Tøgern, sektorformand HK Privat

Konsekvensen af skævheden

Med den erkendelse begyndte han sammen med andre i HK og folk udenfor at se sig om efter løsninger, som både kunne gøre IT-uddannelserne og IT-faget mere interessant for kvinder.

Simon Tøgern henviser til, at der gennem tiden er gennemført en lang række undersøgelser af, hvor skævt det danske IT-arbejdsmarked stadig er, når det gælder fordelingen mellem mænd og kvinder.

Konsekvensen af den skævhed er, at den danske IT-branche går glip af alle de ideer og mere til, som kvinderne kunne bidrage med. Tilmed i en tid, hvor prognoser gennem længere tid har peget på, at manglen på IT-professionelle bliver mere og mere akut.

Faktisk viste en analyse for et par siden, at vi som samfund kommer til at mangle op mod 19.000 IT-folk i løbet af de næste 10 år.

”Retter vi blikket mod de tekniske uddannelser, er det jo ikke det tekniske, som er problemet. Lige ved siden af datamatiker-studerende på erhvervsakademierne har vi laboranter, som ved Gud også er en nørdet uddannelse. Her er 95 pct. eller noget i den retning kvinder. Så det er jo ikke det tekniske, som afskrækker kvinderne. Der er nogle andre mekanismer, som gør sig gældende,” siger Simon Tøgern.

Med den erkendelse tog han kontakt til den uddannelsespolitiske tænketank DEA, hvor direktør Stina Vrang Elias gik med ind i arbejdet med at få afdækket problemerne.

Samlet en lidt broget skare

Simon Tøgern peger på, at HK med IT-Kvinderådet bl.a. har ladet sig inspirere af byggebranchen, hvor man også har kæmpet med, at der var en overvægt af mænd, som søgte ind på de forskellige uddannelser.

Sammen med arbejdsgiverne i byggeriet gik fagbevægelsen i gang med at se, hvordan man kunne løse den fælles strategiske udfordring.

”Vi behøvede dog ikke flere tal eller rapporter for at dokumentere problemet. I stedet gik vi i gang med at samle en bred kreds af repræsentanter fra arbejdsgiverne, både virksomheder og organisationerne, i IT-Kvinderådet. Vi har også folk med fra uddannelsesinstitutioner sammen med de mere frie debattører fra IT-verdenen. Så vi har samlet en lidt broget skare, der alle har bidraget med gode bud på løsninger.” siger Simon Tøgern.

Han tilføjer:

”Som et stort IT-forbund er det svært at stå og se til, mens en masse gode og vellønnede job i IT-branchen tilsyneladende er forbeholdt mænd. Det er simpelthen ikke rimeligt.”

I sig selv finder han det også underligt, at så afgørende teknologier mestendels bliver udviklet af mænd.
Groft skåret svarer det til, at udviklingen af vores allesammens digitale infrastruktur kun ville være forbeholdt folk under 30 eller over 60 år – eller kun af italienere.

”Så ville vi jo alle sammen studse over det, ikke?”

Tabet svært at gøre op

Men hvad værre er, vi går glip af alle de ideer, som den anden halvdel af befolkningen kunne bidrage med. Præcist hvad vi går glip af, kan være svært at gøre op, men al almindelig sund fornuft peger i den retning.

”Vi har nogle anekdotiske eksempler. Hvis du f.eks. taler om sikkerhedsseler til biler, er de jo ikke udviklet med kvinder in mente. Eller du kan tage airbags. De er udviklet af mænd til mænd, uden at man har tænkt på, at kvinder er skruet sammen anderledes fysisk. Og glem ikke gravide kvinder. Det er et eksempel på en teknologi, hvor manden tilsyneladende er omdrejningspunktet for det hele. De fejl skal vi jo ikke gentage,” siger han.

Som Simon Tøgern ser det, er det grundlæggende problem, at vi som samfund står overfor en kultur, hvor IT-teknologi opfattes som mest for drenge. ”Det er en ’vedtagen’ norm, som på en eller anden måde er blevet selvbekræftende.

Stina Vrang Elias kunne fortælle om undersøgelser, der viser, at drenge og pigers kompetencer inden for teknologi er den samme op til 5.-6. klasse, hvor der så sker et skifte. Pludselig er drengene meget interesserede i teknik, mens pigerne er mindre interesserede.

Vi skal adressere den udfordring

Simon Tøgern understreger:

”Som jeg ser det, ligger problemet i, at forældre, lærere og vejledere skubber i retningen af, at det med teknik er til drengene, mens pigerne kan få alt det andet. Det er simpelthen kulturelt betinget. Her er det en af IT-Kvinderådets anbefalinger, at folkeskolen må gøre langt mere for at adressere den udfordring.”

Skal vi have overvundet den kulturelle barriere, må man i folkeskolen forstå, at vi skal videre end at hænge fast i noget, som synes at have rødder i en fortid, der ikke minder meget om vores moderne virkelighed.
”Bare fordi drengene f.eks. synes, at det med computerspil er sjovt, hvad pigerne synes er mindre interessant, er det ikke det samme som, at teknik derfor skal være forbeholdt drenge. Det giver ikke meget mening. Det at spille skydespil og det at arbejde med teknologien bag er jo ikke det samme,” siger Simon Tøgern.

Og man behøver ikke genopfinde den ekstra dybe tallerken for at finde løsninger. Simon Tøgern peger på, at et par uddannelsesinstitutioner har haft succes med at overvinde den barriere. IT-Universitetet er et eksempel.

”Noget af det handler om at markedsføre uddannelserne på en måde, hvor teknikken ikke er et mål i sig selv. I stedet gælder det om at præsentere teknologien som redskaber til at løse konkrete udfordringer. Det er bl.a. den måde IT-Universitetet har gjort det på: Altså det kan sgu godt være, at teknikken er interessant, men vi bruger det også til at skaffe rent vand til alle, rense vores spildevand eller, hvad det nu kan være.”

Sælg din virksomhed anderledes

Samtidig bør virksomhederne også gå i samme retning, slår sektorformanden for HK Privat fast, hvis de vil tiltrække de kompetente kvinder, som de i dag går glip af.

”Det kan være helt lavpraktisk som, hvordan de tilrettelægger deres ansættelsesprocedure. Bruger de deres sædvanlige netværk eller prøver de rent faktisk at få andre kandidater i tale? Hvem sidder i ansættelsesudvalget? Hvad slår du på, når du skal sælge din virksomhed overfor nye ansøgere?”

Simon Tøgern peger på, at nogle IT-virksomheder sponsorerer sportsgrene, der er meget mandsdominerede som ekstremsport som f.eks. triathlon.

”Afspejler det virkeligheden på arbejdspladsen? At du hver aften efter fyraften kaster dig fuldstændigt udmattet ind over en målstreg? Virksomhederne må generelt være lidt mere opmærksomme på, hvordan de markedsfører sig selv.”

I det hele taget bør alle være med til at løfte den udfordring, mener Simon Tøgern. I hvert fald hvis vi mener det alvorligt, når vi sukker efter at få en bedre balance mellem mænd og kvinder i den danske IT-branche.