PERSONALEPOLITIK KAN FOREBYGGE

Maria Rasmussen er advokat i HK og skriver derudover ph.d. om seksuel chikane i juridisk perspektiv. Hun har ført en række sager om seksuel chikane på arbejdspladser for HK’s medlemmer. Hun har set på IT-Kvinderådets anbefaling om at skabe en ‘respektfuld arbejdspladskultur’

\ af Freja Wedenborg og Andreas Rasmussen.

Hvordan forebygger man seksuel chikane på arbejdspladsen?

“Der står i ligebehandlingsloven, at man som arbejdsgiver skal sikre et chikanefrit miljø, og der står i arbejdsmiljøloven, at man skal tilrettelægge arbejdet, så det er sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det er lovens mål, at man forebygger, så de seksuelle krænkelser ikke finder sted. Og en måde at gøre det på er at italesætte det. En god måde at gøre det på er at starte med at lave en personalepolitik, hvor det klart fremgår, hvad man som medarbejder skal gøre, hvis man bliver krænket, og hvordan arbejdsgiveren vil håndtere det.

Det er klart, at nu er der et klima, hvor der virkelig er grobund for, at man tager en snak på arbejdspladsen om hvad ens kultur er: Hvad opfatter vi som god tone og acceptabel adfærd?”

“Jeg har ført en sag, hvor kulturen var sådan, at chefen altid indledte dagen med at sige ”godmorgen fisser” til medarbejderne.”
Maria Rasmussen, advokat i HK

Når du håndterer chikanesager, udspringer de så af dårlig arbejdspladskultur?

“Nogle af sagerne udspringer af, at der generelt er en kultur, som er meget seksualiseret, hvor nogen forholder sig accepterende og humoristisk til et seksualiseret miljø, og så er der andre, der ikke synes, at det er specielt sjovt og som oplever kulturen som krænkende.

Jeg har ført en sag, hvor kulturen var sådan, at chefen altid indledte dagen med at sige ‘godmorgen fisser’” til medarbejderne.

Man hører ofte indvendingen ‘må man ikke længere sige, at du har en flot kjole på i dag’, men de sager, som jeg har siddet med, er det slet ikke den kultur, vi snakker om. Det er en kultur, der er groft seksualiseret og så er der nogen, der bliver ‘targeted’, og over for de personer udvikler chikanen sig ofte til fysiske krænkelser.

Men vi ser også virksomheder, hvor der ikke generelt er en seksualiseret kultur, men hvor det er en enkelt medarbejder, der udsætter en kollega for seksuel chikane.”

Er der sket en udvikling på området?

“I HK er der i den juridiske afdeling blevet registreret mindre end en sag om året i de ti år, der ligger forud for MeToo-debatten sidste år. Siden da har vi registeret over 20 sager, altså en mangedobling.

Jeg tror først og fremmest, at det siger noget om, at MeToo-bevægelsen har skabt et rum for at tale om seksuelle krænkelser. Det kan jeg også høre hos dem jeg repræsenterer. Det fylder meget, at de kan se, at de ikke er de eneste, og det fylder en del for dem, at de gerne vil vise andre kvinder, at det er OK at stå frem, og at de skal vide, at de ikke står alene.” \