LEDER: SÅDAN KAN HK GØRE EN FORSKEL FOR DATAETIKKEN

Alligevel gør vi det ikke.

Selvfølgelig kan der være konkrete situationer, hvor vi får tilladelse til det af det enkelte medlem, så vi kan rådgive hende eller ham bedst muligt. Men den slags sker fra sag til sag og ikke automatisk. Konsekvensen er, at vi ikke er proaktive med den slags automatiske tilbud til vores medlemmer. Hvorfor gør vi det så ikke?

Svaret er, at de fleste af os godt vil have styr på, hvem der ved hvad om os. Så hvis vi i HK var alt for flittige med at indhente informationer andre steder fra, vil mit bud være, at de fleste ville føle det ubehageligt. Også selv om der ville være tale om offentlige oplysninger, vil det være at overskride en grænse for, hvad de fleste ville synes var ok.

Situationen svarer lidt til, at du kommer hjem til dit hus, og din nabo fortæller dig, at der var en, som luskede rundt om huset og kiggede ind ad vinduerne. Og du svarer: Det gør ikke noget. Jeg var jo ikke hjemme. Et sådant svar ville de fleste af os nok studse over, fordi vi finder det ubehageligt, at en eller anden fremmed kiggede ind i vores hjem. Også selv om der ikke var meget andet at se end almindeligt rod.

Med til at gøre en forskel

De eksempler fra vores egen verden afspejler de etiske dilemmaer, som er forbundet med at anvende personlige data; hvornår og hvordan de bør eller ikke bør anvendes. Mens de fleste af os godt ved, at Facebook, Twitter, Google og mange flere tech-giganter opsuger vores personlige data for at anvende dem kommercielt til at sælge annoncer, er dataetiske dilemmaer ikke afgrænset til dem. Også hos os i fagbevægelsen, det offentlige og mange andre steder er disse svære diskussioner uhyre relevante og vigtige at få taget. Men de er svære at finde et endegyldigt svar på, som man kan sætte to streger under, fordi vores holdninger kan skifte med tiden.

Her kan vi i HK være med til at gøre en forskel. Som det første ved selv at have styr på, hvordan vi bedst muligt er i overensstemmelse med vores medlemmers holdninger til de spørgsmål, når det gælder vores egen daglige administration af deres personlige data. Her er det vigtigt hele tiden at holde sig for øje, at vi er til for at sikre medlemmernes interesser, og de skal kunne stole på, at vi gør tingene ordentligt. Hver eneste dag.

Det gør vi bedst muligt ved at være åbne om vores egne overvejelser for og imod. Og hele tiden lytte til, hvad vores medlemmer mener. Men ud over det skal vi være med til at tage diskussionerne om de dataetiske problemer.

Jeg har f.eks. for nyligt været til et møde, hvor vi har diskuteret, hvornår pensionsselskaberne må henvende sig til folk, der er sygemeldte. I dag har både pensionsselskaber og pensionskasser forskellige ordninger, som kan hjælpe deres kunder eller medlemmer hurtigere gennem hospitalssystemet.

De kan f.eks. finde ud af, hvor der er ledige pladser til operationer, behandlinger eller undersøgelser, så vores medlemmer hurtigere bliver raske. Og det er jo fint. Men hvor længe skal du have været syg før, at arbejdspladsen, tillidsrepræsentanten eller pensionskassen må ringe til dig for at spørge, om det er noget, du vil gøre brug af?

For et par år siden ville vi svare, at er du syg, så er du syg, og det er der ikke nogen, som skal blande sig i. Punktum.

Men i dag oplever jeg, at de holdninger er i skred, hvor mange accepterer, at deres arbejdsgiver, kolleger eller deres pensionskasse tager fat i dem selv efter relativ kort tids sygdom for at høre, om de kunne have interesse i at benytte sig af de muligheder, som der måtte være. Det er et andet eksempel på, at man kan anvende personlige data til at give vores medlemmer nogle tilbud, som kan synes relevante for netop dem.

Her kan man nemt argumentere for, at den er da lige til højrebenet; at det skal vi selvfølgelig bare gøre. Men så nemt er det ikke. Vi skal huske på, at HK organiserer en lang række forskellige faggrupper på det danske arbejdsmarked, i alle landsdele og indenfor det offentlige som det private arbejdsmarked. Vi har over 226.000 medlemmer, som alle skal føle, at de er godt repræsenteret af vores fællesskab.

Som en konsekvens af det skal vi sørge for, at vi holder os på linje med deres holdninger til brug af deres personlige data. I mine øjne betyder det, at vi ikke kan nøjes med at være afventende. Vi er nødt til hele tiden at forholde os til, hvordan den dataetiske diskussion forløber omkring os. Derfor skal vi sikre, at alle dele af vores organisation har øje for, hvordan vi behandler data så etisk som muligt.

Vi skal huske på, at persondata ikke bare er noget abstrakt ubestemmeligt noget. I sidste ende er de data yderst personlige for det enkelte medlem, som de vedrører. I min optik følger det så også, at de data skal behandles med den respekt og omhu, som det må kræve.

Jeg håber, at du kan bruge de mange forskellige artikler i dette nummer af SAMDATA Magasinet til at finde inspiration til diskussioner på din arbejdsplads. \

OM ILLUSTRATIONERNE I ARTIKLEN

Alle illustrationer i denne udgave af SAMDATA Magasinet er fremstillet med AI. Enten ud fra portrætfotos og en prompt-tekst, eller ud fra en ren tekst. Her illustreret med portrætfoto af Simon Tøgern og to varianter, der er skabt i Midjourney-værktøjet.