Aben sidder på ledelsens skuldre

Fagforeningerne HK, IDA og Prosas undersøgelse af medlemmernes tilgang til uddannelse har bragt tal for en dag, der sort på hvidt dokumenterer, at der er god plads til forbedring, når det gælder efteruddannelse.

Blandt andet fremgår det af undersøgelsen, at blot syv procent af HK’s medlemmer har taget en formel efteruddannelse. Tal, der gælder alle tre fagforeningers medlemmer med IT-job, viser, at 61 procent af medarbejderne, der ikke har været på efteruddannelse det seneste år, fravælger efteruddannelse på grund af tidspres. 31 procent i den samme gruppe svarer, at de ikke deltager i kurser, der øger deres kompetencer, da der ikke er nogen til at overtage deres arbejdsfunktion.

Ikke den enkeltes problem

Det får Alternativets IT- og erhvervsordfører, René Gade, til at tale om, at ”samfundet har et kæmpeproblem”.

”Vi prædiker, at vi skal blive dygtigere og toppe alle ranglister. Samtidig må vi erkende, at vi har et arbejdsklima og en arbejdskultur, der resulterer i de alarmerende tal. Det tror da pokker, at man ikke har lyst til efteruddannelse, hvis konsekvensen fx er, at man skal læsse sit arbejde over på en kollega”, siger René Gade, der efterlyser et IT-udvalg i Folketinget. I mangel af bedre har han taget initiativ til en uformelt ”IT-forum” i parlamentet.

Han fastslår, at hvordan man end vender og drejer problemet, så sidder aben på ledelsens skuldre – og i den sidste ende de politikere der skruer op for tempoet og besparelserne:

”I Alternativet mener vi, at den enkelte skal iværksætte sig selv. Der skal være en bevidsthed om det nyttige i efteruddannelse både hos arbejdstager- og giver. Men rammerne skal være i orden. Hvis vi ikke har en kultur på arbejdspladsen, hvor vi tør tage os tid til at blive klogere, så har vi et enormt ledelsesmæssigt problem. Hovedopgaven for ledelsen er at finde metoder til at motivere de ansatte”, understreger René Gade.

Nul fejl og besparelse rimer ikke

Han nævner Skat som et af mange eksempler på, at det halter gevaldigt med en konstruktiv kultur på ikke mindst offentlige arbejdspladser.

”Desværre har pressen formidlet et fastlåst billede af situationen i Skat. Der er massive problemer i myndigheden. Pengene fosser ud, man fyrer og med det nye adfærdskodeks i den ny retspakke placerer man ansvaret hos den enkelte medarbejder. Der skal spares samtidig med, at man indfører en nulfejlskultur, hvor ingen tør række fingeren op og sige fra”, pointerer IT-ordføreren.

Ambitionen om at skabe ”det digitale Danmark” deles af hele Folketinget, men René Gade ønsker en langt mere offensiv tilgang til at føre den store opgave ud i livet.

”Problemet er, at man har glemt at afsætte de nødvendige penge. Feltet digitalisering, IT og knowhow rimer bedst på besparelser. I stedet bør vi kigge, hvordan vi sætter fart i innovation og finder en førerposition. Vi skal gentænke fx cpr-registreret, så man kan arbejde 100 procent anonymt med alle de informationer, der ligger i det. Ved at samle dataene og suge nektaren ud og ved at kombinere big data med at indbygge høj sikkerhed i systemerne, privacy by design, kan vi skabe vækst. I den situation kan vi komme i førertrøjen, men det kræver investering og efteruddannelse, hvis vi ikke skal overhales af andre lande”, mener René Gade.

Værn om privatlivet

Efteruddannelse er i høj grad en sag mellem arbejdsmarkedets parter, fastslår han. Derfor vil han ikke komme med konkrete bud på, hvordan den nedadvendende kurve for efteruddannelse kan komme til at pege opad.

”I bund og grund handler det også om at værne om de ansattes privatliv. Familielivet skal hænge sammen. Det skal være i orden at kunne nævne problemerne ved deres rette navn, når der er MUS-samtale og månedlige samarbejdsmøder. I Alternativet har vi budt ind med debatten om en 30 timers arbejdsuge. I den ramme kan man diskutere, hvor meget medarbejderen skal være tilgængelig på jobbet, og i hvor høj grad man fx kan have ansvar for egen efteruddannelse i fritiden” siger IT-ordføreren.

Hans råd til arbejdsgiverne er, at de skal droppe frygten for, at ny uddannelse til medarbejderne kan betyde, at de mister værdifuld arbejdskraft. De skal i stedet frygte, at folk ikke vil efterspørge nye kompetencer.

”Det skal i høj grad være op til de ansatte at bestemme, hvad de gerne vil lære, for her ligger motivationen. Det udelukker ikke, at arbejdsgiveren ikke kan opfordre medarbejderen til at tage en given efteruddannelse, som firmaet har brug for”, siger Alternativets IT-ordfører, René Gade.