Søren overvåger 6000 servere fra aalborg

Mange frygter, at der kommer en afskedigelsesrunde mere

Umiddelbart skulle KMD’s driftsmedarbejder i Aalborg føle sig sikre på deres job. De har blandt andet ansvaret for, at godt en million danskere får deres løn til tiden eller de rigtige recepter på medicin. Alligevel er mange kolleger nervøse for deres jobs, beretter Anders Skjødt Thomsen, tillidsrepræsentant og medlem af SAMDATAs bestyrelse.

Midt i 1970erne arbejdede Casper Skjødt Thomsen godt seks måneder som svejser i tørdokken på Aalborg Skibsværft. Sammen med en række kolleger fra værftet i Frederikshavn var den nordjyske bådebygger sendt sydpå for at hjælpe kollegerne på værftet. I dag er arbejdspladsen, som så mange andre danske værfter, henvist til historiebøgerne. Det lukkede i 1988. Bølgerne skvulper nu frit i det, som engang var en tørdok med porte ud mod Limfjorden. Men familien Thomsen har ikke forladt adressen Lauritzens Plads 1, der engang husede det gamle værft.

Casper Skjødt Thomsens søn, Anders Skjødt Thomsen, har sit kontor på tredje sal i den ene af KMDs to hvidskurede bygninger, der nu omkredser tørdokken ud mod fjorden. Hans verden er en ganske anden end hans fars, hvis arbejdsplads ikke kunne hamle op med konkurrencen fra øst. Alligevel kan han som tillidsrepræsentant for SAMDATA mærke, at kollegerne er nervøse efter de sidste fyringsrunder i KMD.

”Mange frygter, at der kommer en afskedigelsesrunde mere. Her i Aalborg har vi haft tre store afskedigelsesrunder inden for to år. Alle håber selvfølgelig på, at tiltag med nye produkter og mere salg vil betyde, at flere afskedigelser undgås,” siger han.

Dukker sig lidt

Generelt oplever Anders Skjødt Thomsen, at hans kolleger skal løbe stærkere i hverdagen for at få tingene til at hænge sammen. ”Både på grund af afskedigelsesrunderne, men også fordi virksomheden tager lidt flere opgaver, end der egentlig er kapacitet til,” siger han.

Ifølge Anders Skjødt Thomsen kan der være en tendens til, at kollegerne med driftsopgaver dukker sig en anelse og arbejder lidt hårdere: ”Som tillidsrepræsentant kan jeg godt blive bekymret over, om der nogle steder kan blive spekuleret lidt i, at medarbejderne arbejder ekstra, forbi de er bange for at miste jobbet. Har man mulighed for at arbejde hjemme, tager man måske lige et par timer ekstra i weekenden for at få de værste ting væk fra skrivebordene. Og det gjorde de måske ikke for fem år siden, da vi var flere og arbejdsklimaet var anderledes.”

Anders Skjødt Thomsen nikker over mod sin kollega Søren Færløv Nielsen, der sidder ved siden af ham under interviewet med SAMDATA Magasinet. Den 28-årige elev arbejder til hverdag med at overvåge de servere, som KMD primært har placeret i Ballerup. Men en del af de driftsopgaver er allerede forsvundet ud af huset til en helt anden tidszone.

”I KMD har vi blandt andet outsourcet en del af de opgaver, som Søren sidder med. Den overvågning foregår nu fra Indien. Timeprisen i Indien er jo billigere end her, siger Anders Skjødt Thomsen. Søren Færløv Nielsen begyndte som datateknikerelev i 2011, da projektet med at outsource opgaver til Indien allerede var begyndt.

”Og der er kun blevet mere og mere af det, mens jeg har været her. Men det er jo en svær balance, fordi på den ene side vil man gerne have så mange jobs som muligt i Danmark. Men på den anden side er markedet så presset, at det ikke rigtigt kan lade sig gøre at undgå outsourcing. Alle konkurrenterne gør det. Og så må vi følge med for at kunne konkurrere på prisen,” siger han. Måske billigere, men… Ifølge ham er det nærmest et livsvilkår, at virksomhederne sender opgaver til udlandet for at få dem løst til en billigere pris, end hvad det koster i Danmark.

”Men vi ser da heldigvis også en gang i mellem, at virksomhederne finder ud af, at kvaliteten er højere i Danmark. Man kan måske få opgaver løst til en billigere pris i andre lande, men jeg vil vove at påstå, at man ikke får den samme kvalitet,” siger Søren Færløv Nielsen. Personligt tror han ikke på, at alle driftsopgaver kan outsources. Anders Skjødt Thomsen tilføjer, at den positive side af outsourcing er, at en række opgaver bliver mere spændende for kolleger som Søren Færløv Nielsen:

”De mere trivielle sager bliver behandlet i Indien, som når en server går ned, og det eneste, der skal gøres, er at trykke på en knap for at få den op igen. Outsourcing er jo ikke kun af det onde,” siger han. Samtidig fremhæver Søren Færløv Nielsen, at en række opgaver, som KMD løser for det offentlige, ikke kan outsources.

”Ifølge de danske regler må inderne jo ikke have direkte adgang til de sensitive data, der ligger på vores servere. Det handler om landets sikkerhed, at den type data ikke kan ses uden for NATO. Vi har heller ingen serverdrift i udlandet,” siger han. Søren Færløv Nielsen arbejder i det, som i daglig tale hedder Operations Center, der overvåger driften på de godt 6000 servere og to mainframes, som KMD har placeret i Ballerup. Her arbejder han og kollegerne med at håndtere alt fra mindre fejl på de forskellige offentlige services til deciderede nedbrud, hvor det hele med Søren Færløv Nielsens ord ”går i dørken.”

”Så er det vores opgave at få systemerne til at fungere igen eller tilkalde medarbejdere, der kan gøre det,” siger han.

 Det eneste værn mod outsourcing er uddannelse, uddannelse og uddannelse. Vi forsøger hele tiden at hjælpe vores medlemmer til at opkvalificere sig.

Anders Skjødt Thomsen, medlem af SAMDATAs bestyrelse.

Bål og brand

Umiddelbart skulle man tro, at medarbejdere beskæftiget med drift af servere, har en rimelig regelmæssig hverdag. Men det er langt fra tilfældet, understreger Søren Færløv Nielsen.

”Hverdagene er meget forskellige. Nogle dage kan være stille og rolige. Men en dag kan man gå fra, at det hele foregår uden det store, til, at der minutter efter kan være bål og brand. Det er ikke til at vide. Og netop derfor er vi organiseret i et beredskab 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Vi er altid nogen, der er på arbejde,” siger han. Og det er blandt andet dette element, der er med til at gøre arbejdet ”superspændende”, hvor han kommer ud for ting, som han ikke har prøvet før.

”Et system kan køre et år eller to uden problemer for så at få et nedbrud. Og så kan det jo være svært at vide, hvordan man griber det an. Men vi har instrukser og fortegnelser at støtte os til, så vi hurtigt kan danne os et overblik over systemerne,” siger Søren Færløv Nielsen.

Generelt forsøger han og kollegerne at være proaktive i forhold til at forebygge, at der opstår problemer med systemerne. Her gælder det om at fange faresignalerne, som hvis en server gennem længere tid har haft et højt forbrug af sin CPU eller er ved at løbe tør for plads. Efterhånden begynder han også at få et bedre kendskab til, hvordan de forskellige typer af servere virker, selv om KMD har hele 6000 af slagsen. ”Men alle systemer kan jo gå ned. Og så gælder det om at finde den bedste fremgangsmåde at få dem i live igen.”

Og mange gange skal det gerne gå meget stærkt. KMD har nemlig ansvaret for at drive en lang række vigtige systemer. Blandt andet får godt en million danskere i det offentlige og i det private erhvervsliv deres løn gennem systemer, der bliver overvåget fra adressen Lauritzens Plads i det nordjyske, supplerer Anders Skjødt Thomsen.

”Hvis systemerne ikke virker, er der en lang række offentlige ydelser, som ikke bliver udbetalt. For eksempel får førtidspensionister deres pension udbetalt gennem vores systemer. Jeg mener, at 75 procent af de offentlige lønninger foregår gennem vores systemer. Faktisk kører godt 25 procent af Danmarks bruttonationalprodukt igennem KMD,” siger han.

Kæmpe ansvar

Under det næste folketingsvalg vil for eksempel valgkortene bliver udskrevet ved hjælp af systemer, som Søren Færløv Nielsen og hans kolleger har ansvaret for. ”Og det har jo stor bevågenhed. Den slags må jo slet ikke gå galt. Vi har også ansvaret for de elektroniske recepter, som bliver sendt fra lægerne til apotekerne. De systemer skal bare fungere,” siger Søren Færløv Nielsen.

Længere er den egentlig ikke, men indimellem kommer virkeligheden desværre på tværs. Og mere kan hverken han eller Anders Skjødt Thomsen fortælle om dette. De er begge underlagt en tavshedspligt i forhold til de systemer, som de arbejder med.

”Det værste er, når et nedbrud trækker ud. Det sker heldigvis ikke så ofte, at vi ikke kan løse problemerne inden for den aftalte tid. Det er et kæmpe ansvar at have. Der er jo rigtigt mange penge forbundet med systemerne” siger Søren Færløv Nielsen.

Her sætter han to tykke streger under, hvor vigtig hurtig kommunikation over sms eller mails til kunderne er. ”Første gang jeg talte med en direktør for et firma, hvis system var brudt ned, var det lidt mere anspændt. Det føltes lidt anderledes, når det nu lige frem var en direktør, som jeg talte med i stedet for en af de almindelige medarbejdere. Men i virkeligheden ville han jo også bare have nogle informationer, så han vidste, hvad der foregik. Uvished er noget af det værste for de fleste mennesker,” siger Søren Færløv Nielsen.