Professorer: Giv børn og unge magten til selv at skabe

Glem det, der hypes som fremtidens løsninger, når der tænkes i fremtidens nødvendige kompetencer. Unge får mere brug for det, der stimulerer dem til selv at byde ind, og legetøjsrobotter og anden fængende teknologi kan blive nøglen dertil.

Drag ikke konklusioner om fremtidens kompetencer ud fra nutidens hype på techområdet. Mange af hype-begreberne overlever næppe, lyder meldingen fra professor Stephen Alstrup, Datalogisk Institut (DIKU) ved Københavns Universitet.

”Jeg er til gengæld meget sikker på, at vi i stadig højere grad kommer til at interagere med digitale komponenter. Jeg møder fx allerede i dag læger, der siger ”jeg lavede lige et script, og det blev sindsygt smart”,” fortæller Alstrup via en mail.

Det skorter ellers ikke på hype-ord i kølvandet på Stephen Alstrup selv. Big Data, kunstig intelligens (AI), Cloud og meget andet nævnes i forbindelse med den prisbelønnede professors imponerende karriere, der også omfatter iværksætteri med international succes.

Han pointerer, at den øgede interaktion mellem ”os” og digitale komponenter gør det endnu vigtigere at få udvidet kredsen, der ved, hvordan man programmerer og har lyst til det.

Menuer æder tid

”Menuer med klik og indtastning er for langsomme at bruge, og for at vende tilbage til lægerne, så møder jeg også læger, der er dybt irriterede over, at de skal taste det samme ind igen og igen,” siger Stephen Alstrup.

Der er imidlertid dem, der kraftigt agiterer imod, at alle skal lære at kode. Fra politisk hold er det tilmed set betegnet som noget i retning af en døgnflue, og andre betvivler, at der er en fremtid kodning, for også det arbejde vil robotterne overtage. Alstrup står langt fra den lejr.

”Vi kommer ikke til at ”tale” til robotter foreløbig ud over med ret simple kommandoer, og programmering og visualisering er bare stærke værktøjer for os mennesker. Programmering giver os også mulighed for at undersøge, udforske og simulere alt omkring os,” siger Alstrup og fortsætter:

”Det giver os en lynhurtig forståelse for sammenhænge.”

Stephen Alstrup har længe presset på for at få digital læring ind i folkeskolen, som det er sket i sammenlignelige lande, men han har talt for døve øren politisk set. Nu synes der at være nye toner, og Alstrup er med i den ekspertgruppe, som rådgiver undervisningsminister Merete Riisager om en handlingsplan for digital læring.

Mere statistikviden

Men foruden programmeringskompetence skal børn og unge bibringes bedre kompetencer i statistik, påpeger han. Det er blandt andet nødvendigt for at kunne adskille betydningsfulde sammenhænge i Big Data fra tilfældige.

”Men da det er beviseligt, at en del ting ikke kan kodes effektivt, uanset hvor kraftige computerne bliver, er det også nødvendigt med algoritmik,” siger Alstrup.
Begrebet tager udgangspunkt i algoritmer, der er et program i sig selv, men typisk mere komplekst, da den løser et givent problem, også hvis problemet ikke fremstår på nøjagtig samme vis hver gang.

”Algoritmisk tænkning er en struktureret måde, man kan tilgå mange andre problemer på. Og hertil hører området diskret matematik, hvor grafteori er et godt sted at øve sig,” siger Alstrup med henvisning til begreber, der blandt andet udmønter sig i GPS-systemernes ruteplanlægning og kompliceret skemaplanlægning.

”Når jeg går rundt i hverdagen, får jeg hele tiden lyst til at løse en masse problemer, starte nye virksomheder op, og jeg tænker hele tiden på, hvordan kunne jeg kode det. Det kunne være cool, hvis ungerne ligeledes udstyres med redskaber til at omsætte ideer til virkelighed fx at lave en app ovenpå deres innovative ideer,” siger Stephen Alstrup.

Robotter pirrer børnene

Også en af Nordens førende robotforskere, professor Danica Kragic, prioriterer børnene allerhøjest, når adspurgt om visioner for fremtidens uddannelsessystem.

”Brug teknologi, som for eksempel Legos robotter, virtual og augmented reality samt digitaliserede ”sanser”, som noget, der kan åbne børns og unges øjne for, hvorfor matematik, fysik, kemi og andet i den boldgade er interessant og vigtigt at kunne,” siger Danica Kragic, der står i spidsen for Centre for Autonomous Systems på Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm.

Starten bør gå i hjemmet, men skal følges op i skolen. Legetøjsrobotterne kan for både piger og drenge blive, hvad de allerførste hjemmecomputere blev for drenge, en god start på en god interesse. Og det, at der tilføjes flere sanser, som får robotterne til at minde endnu mere om mennesker eller dyr, øger interessen.

Hvad angår den danske vinkel, så forlyder det fra Lego-kredse, at den nye Lego Boost-serie, vurderes lige højt af piger og drenge, i modsætning til Lego Mindstorm. Med Boost kan der bygges alt lige fra en kat, der miav’er, prutter på kommando, drikker ”mælk” og spiller på harmonika til Vernon the Robot, der taler, ser ting og farver, opfatter afstand, griber – og skyder.

Men der er også andre robotter og teknologier på legetøjshylderne, ikke mindst i USA, der kan blive starten på en fascination af stor nytte for de unge i en foranderlig fremtid.

”Introduktionen af robotteknologierne hjemme og i skolen vil desuden åbne for den nødvendige snak om etikken i robotbrug og anden automatisering,” siger Danica Kragic, der også ser teknologien få en større rolle i selve undervisningen.

”Vi kan sandsynligvis udnytte nye teknologier inden for kunstig intelligens, så man omsider kan bryde den gamle opdeling med en time til matematik, en til fysik med videre,” siger robotprofessoren og fortsætter:

”Undervisningsteknologien kan lære de unge, hvor ofte opgaver bør løses på tværs af fag. Og den skal støtte de unge ud fra, hvor de selv er, om foran de andre eller bagefter,” lyder det fra Danica Kragic.

”Men lærere. De bliver ikke overflødige. Dem skal vi have flere af,” siger Kragic.

Stresshåndtering på programmet

Begge professorer understreger imidlertid, at der desuden er brug for de ”bløde” kompetencer i fremtidens samfund, heriblandt at blive klogere på menneskets samspil med hinanden og med teknologi.

Stephen Alstrup har også en fornemmelse af, at stresshåndtering kommer på programmet.

”I gamle dage var der ikke det konstante bombardement af oplysninger og opgaver, der flyver ind fra højre og venstre fra en masse mennesker. Udviklingen er gået hurtigt, og det er slet ikke sikkert genetikken har fulgt med her,” slutter professoren.

\