Virksomheder: Fjern mismatch af uddannelser, udvikling og behov
Erhvervslivet har i årtier råbt højt om forsømmelser i skole- og uddannelsessystemet, hvad angår at bibringe børn og unge digitale kompetencer, men nu vejres ny luft. Den såkaldte disruption, der først bragede igennem i USA, synes at have vækket det politiske niveau. I hvert fald udgør punktet ”Digitale kompetencer til alle” et ud af i alt seks punkter i Regeringens ”Strategi for digital vækst”, offentliggjort i januar.
”Den strategi er svær at komme udenom, fordi man kan se, hvor stor en indflydelse digitalisering har alle steder, så jeg håber, den vil blive fulgt,” siger Lars Ulslev Johannesen, HR-direktør i virksomheden Netcompany – den første danske virksomhed, der i løbet af de sidste 20 år nåede op over 1.000 ansatte. Det skete sidste år, og i dag er IT-virksomheden vokset til 1.700 ansatte, dog med de 375 tilkommet via et britisk opkøb.
”Den digitale kompetence skal på plads, men med henblik på fremtiden er det også vigtigt at få styrket de unges analytiske evner og matematiske færdigheder. Det er af betydning i næsten ethvert fag.” siger HR-direktøren og fortsætter:
”De unge skal kunne skære ind til sagens kerne, ikke bare se fra eget ståsted, men med mere nysgerrige briller end hidtil.”
Men uddannelser skal også kigge nærmere på, hvad der bliver mindre behov for som følge af brugen af kunstig intelligens og anden ny teknologi, og hvilke behov der øges.
Svage hybriduddannelser
Netcompany selv ansætter flest med en længerevarende uddannelse, og man plukker bredt, ikke kun fra hardcore IT-uddannelser. De mange hybriduddannelser, oprettet for at trække unge til, er HR-direktøren dog lidt skeptisk overfor. Ifølge ham er de typisk hverken stærke nok på forretningsdelen eller IT-delen.
Samme melding kommer fra Søren Billeskov, direktør hos konkurrenten KMD med ansvar for rekrutteringen.
”Man skal have en ret stor IT-faglig dybde, før man er relevant for kunderne. Men jeg ser også et øget behov for den ekstroverte, kommercielt tænkende profil.”
DTU’erne – udklækket af Danmarks Tekniske Universitet – kan ifølge ham være for tekniske i relation til KMDs behov, mens CBS-kandidaterne fra Copenhagen Business School kan have den modsatte udfordring, om end der er undtagelser, der kan det hele.
Langt de fleste af dem der kommer ud kan enten for meget teknik og for lidt forretning eller det modsatte,
Søren Billeskov
ITU gør det bedst
”Dem vil vi bare alle sammen have, så de har ti jobtilbud, inden de er færdige. Jeg synes ITU (IT Universitetet, red.) er dem, der slipper bedst fra at skabe profiler, der kan begge dele og dermed kan bruges fra start,” lyder det pr. mail fra KMD’s Søren Billeskov.
Både Netcompany og KMD ansætter datamatikere. Hos Netcompany ses især på, hvad de har arbejdet med efter færdiguddannelsen.
Hos KMD har man etableret et såkaldt Academy, hvor datamatiker og andre – med Billeskovs udtryk – ”færdiguddannes”, både i relation til at tage bredere ansvar og kontakten med eksterne kunder.
Hos KMD, der har godt 3.000 ansatte, ses en længerevarende uddannelse imidlertid som en risikominimering i forhold til, at dem, der ansættes, skal være ”langtidsholdbare”.
Opkvalificer til langtidsholdbar
”Der findes også superskarpe datamatikere, men de kan være svære at søge efter i stor skala, når der skal ansættes mange hundrede medarbejdere hvert år,” lyder beskeden fra Søren Billeskov.
Han frygter dog, at datamatikere og andre med kortere videregående uddannelser i løbet af fem til ti år bliver for ”lavkvalificeret” til mange af fremtidens danske IT-jobs i store koncerner, hvis de ikke opkvalificerer sig. Men forventer, at de stadig ses som attraktive i mindre virksomheder.
Datamatikere og IT-teknologer kan blandt andet opgradere sig med en professionsbachelor, for eksempel inden for IT-sikkerhed, hvor efterspørgslen er stor.
Billeskov har selv en kandidatgrad i international business administration på CV’et, mens Netcompanys Lars Ulslev Johannesen har 15 år i militæret med både ex-Jugoslavien og Afghanistan på erfaringslisten, og efterfølgende en kandidatgrad i organisationspsykologi.
Lærdom fra hæren
Militæret gav ham en lærdom, som måske også kunne være nyttig for yngre studerende.
”I Danmark kan vi godt lide at lave analyser og rapporter, men forsømmer at fokusere nok på eksekveringen. Man bruger 2/3 af tiden på forarbejdet, og 1/3 på eksekveringen, selv om det sværeste netop er at få planer ført ud i livet. Man skal heller ikke tro, at man altid kan få al viden, inden man træffer en beslutning. Til tider kommer den fuldkomne beslutning for sent,” siger Lars Ulslev Johannesen.
For langsomt
Hos konsulentjætten PWC ser partneren Gert Andersen ikke meget, der tyder på en umiddelbar ændring i uddannelsessystemet, hvad angår en generel sikring af børns og unges digitale kompetencer.
Og han frygter, at det vil tage en del år, før der sker den nødvendige tilpasning af pensum på universitetsniveau til konsekvenserne af nyere teknologi såsom kunstig intelligens og robotisering af administrative og fysiske opgaver.
Som illustration af de overvejelser, der bør ske, peger han på jurastudiet, hvor kunstig intelligens (AI – Artificial Intelligence) allerede er i færd med at overtage opgaver, der kan automatiseres, lige fra søgning efter præcedens til prognoser for sagers udfald. Det får betydning for pensum, der imidlertid også skal udvides med en viden om den nødvendige, kritiske overvågen af AI-resultater. Det gælder desuden om at få vordende jurister selv til at tænke i AI’s potentiale til at gøre fremtidens juridiske assistance bedre og – måske billigere – inden der er andre spillere, der gør det.
Flere skal kunne forandringsledelse
Gert Andersen peger på et andet vigtigt område, der reflekterer fremtidens krav. De unge skal gøres bedre til at styre de forandringer, der kommer med de nyere digitale værktøjer. Men det kniber også med viden om netop disse digitale værktøjer.
”Vi får kandidater ind, cand.merc’er, cand.polit’er og andre, der er ekstremt dygtige til formidling af den teoretiske del af analyser, strategier med mere i Excel og PowerPoint. Men de savner teknologiforståelse i relation til de værktøjer, som understøtter de teoretiske modeller og analyse af store mængder data,” siger Gert Andersen.
Wexo: Mere viden til datamatikerne, tak
”Jeg ville ønske, at datamatikeruddannelsen kom lidt bredere omkring, så den ikke er så låst til Microsofts verden og Java. De unge burde stifte bredere bekendtskab med, hvad de vil møde på arbejdspladserne,” siger Tommy Frøkjær, e-businesskonsulent hos Aalborg-firmaet Wexo.
Ellers har Frøkjær ikke de store klagepunkter i modsætning til for fem år siden.
”Da stod det grelt til. Men helt tidssvarende kan uddannelsen jo aldrig blive, fordi teknologi ændrer sig, og hovedsagen er, at de får lært de overordnede principper, og når de har lært .Net og Java kan de lære sig andre og nyere programmeringssprog,” siger Frøkjær, hvis arbejdsplads har 25 ansatte, heraf en tredjedel datamatikere.
Wexo, der er specialiseret i webshops, har tidligere hjulpet en snes datamatikere på professionshøjskolen i Aalborg med at få en bredere viden, og det var efter ønske fra de studerende selv. Wexo underviste dem i webshop-platformen Magento – et meget udbredt værktøj.
Men Frøkjær nævner også datatekniker-uddannelse.
”Det er den, som mange IT-interesserede uden den store boglige interesse tager. Der har vi fundet et par meget dygtige folk, men de får ikke den undervisning, de fortjener. Primært, i min optik, fordi de lønninger, man får som undervisere, er for lave, i forhold til hvad erhvervslivet tilbyder de dygtige IT-profiler. Skolerne bør indrette sig på, at nogle undervisere koster mere end andre,” siger Frøkjær. toft
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.