INVESTOREN: VORES KLIMALOVGIVNING HALTER BAGUD

”Jeg var typen, der åd tatar og kørte Ford Mustang i North Carolina. Det var så langt fra klima-venligt som man kan komme. Men så blev jeg far, og erkendte, at hvis jeg skal kunne se mine børn i øjnene, så må jeg i den grad til at bidrag til at løse klima-krisen,” forklarer Michael Reibel.

Børn har stor magt – så Michael Reibel flyttede tilbage til Danmark og skiftede fokus.

Så hvor han for en del år siden arbejdede med selv-reparerende hardware på NASA’s Jet Propulsion Lab i USA, så har han nu stiftet accelerator-virksomheden Massive.earth, hvis formål er at hjælpe firmaer inden for klimasektoren med at vokse.

Det udgangspunkt betyder også, at han ikke ser klima-krisen som en trussel. Det er i lige så høj grad en enorm mulighed.

”Vi skal ikke lave en lovgivning, når alle har el-biler. Lovgivningen skal laves nu, så den hjælper udviklingen på vej.”
Michael Reibel

Hul i markedet for startups

”Klimaet bliver denne generations internet-revolution. Der er så mange løsninger, der venter på at blive skabt, og mulighederne er virkeligt store. Jeg tror, det er som den amerikanske tech-journalist Kara Swisher har forudsagt: ’Verdens første billionær (trillionaire på engelsk, red.) bliver en entreprenør, der arbejder med miljøteknologi’,” siger Michael Reibel.

Massive.earth-programmet har kørt en enkelt gang og har haft seks teams igennem. Dem der vandt var et internationalt team, som ville skubbe fashion-industrien i en grønnere retning. En anden case, som teamet bag Massive.earth er endt med at gå personligt ind i, arbejder teknologi til el-biler.

”Meget mere må jeg ikke sige for ikke at komme i konflikt med patentreglerne,” smiler Michael Reibel.

Alle kan bruge IT til at løse klima-problemer

Hvis man tænker, at han også vil fokusere på at nedbringe IT-branchens CO2-aftryk, så tager man fejl. Løsningen er det stik modsatte: At bruge endnu mere teknologi til at skabe nye løsninger.

”Der findes ikke den branche, som ikke kommer til at bruge mere teknologi i et forsøg på at gøre deres produkter og løsninger mere klimavenlige. Det er lige fra modellering af vindmøllevinger, logistik i hele transportbranchen eller opbygningen af hele det smart-grid, vi skal til at opbygge.”

Med en Tesla-kasketten i panden, kan man godt mærke på Michael Reibel, at han har en stor interesse i el-biler og alle de udfordringer der branche står over for.

Betamax vs VHS – for Teslaer

Men netop det massive skift, der skal til at ske fra fossile brændstoffer til el-biler, viser ifølge Michael Reibel også meget tydeligt, hvor store og tunge miljøudfordringer reelt er. Lige nu findes der to typer af ladestandere: CHAdeMO og Type 2, men kun CHAdeMo – der er mindst udbredt – understøtter vehicle-to-grid, som gør det muligt at sende strøm fra el-biler tilbage til nettet.

”Det er som om, vi genoplever kampen mellem VHS og Betamax, men nu er det bare hele vores el-infrastruktur, som er på spil,” forklarer Michael Reibel.

Lovgivning er infrastruktur der skal bygges

Han synes politikerne er alt for langsomme til at hjælpe løsningerne på vej.

”Lovgiverne er alt for reaktive. Det betyder at forbrugerne risikerer at blive efterladt med dårlige løsninger, men det betyder også, at vi ikke får bygget den infrastruktur, som er afgørende for fremtidens klima-løsninger.

Han peger på staten Texas som det værst tænkelige skræk-scenarie. Her brød el-nettet sammen, så der ikke var strøm i 17 dage – blandt andet fordi der var taget forkerte politiske beslutninger. Resultatet var, at el-priserne eksploderede, og at nogle borgere og politikere måtte flygte fra deres bolig – mens flere hundrede døde pga. kulde og fordi rigtigt mange ting bryder sammen, når der mangler strøm.

”Vi burde allerede være i gang med at bygge et klogt el-net som kan balancere strømforbruget og f.eks. bruge strømmen fra bilernes batterier, hvis der er mangel på strøm. Min vaskemaskine burde selv kommunikere med el-nettet, så den fandt det billigste tidspunkt at køre på – uden min indblanding.”

”Teslaen har faktisk et så stort batteri, at den kunne drive hele mit hus i 10 dage, hvis der kom en strømafbrydelse. På den måde kan el-bilerne være med til at gøre el-nettet og vores infrastruktur mere robust samtidigt med, at det hjælper med at skabe lagringsplads til mere grøn energi på nettet.”

Han hiver sin telefon frem og viser, hvordan han kan via en app se, at det vil koste fire kr. hvis han vil lade bilen op nu, men at han kan gøre det for 1,70 kr., hvis han venter til, det bliver aften. Desværre mangler en stor del af infrastrukturen stadig, fordi systemerne og enheder ikke tillader, at de forskellige enheder sender oplysninger tilbage i nettet endnu, forklarer han.

”Vi taler tit om, at vi skal bygge en fysisk infrastruktur, f.eks. med smart-grid og energi-øer. Men ”Lovgivningsinfrastrukturen” halter faktisk bagefter, og det kan forsinke udviklingen, så vi kommer til at vente længere på miljørigtige løsninger.” ”Vi skal ikke lave en lovgivning, når alle har el-biler. Lovgivningen skal laves nu, så den hjælper udviklingen på vej,” siger Michael Reibel.
\