Vi vil have flere kvinder
”Vi mangler kvinderne – både på uddannelserne og på arbejdspladserne.”
Så enkelt er budskabet fra it-faglig konsulent i SAMDATA\HK, Jeppe Engell.
Han – og mange andre – har mange gode argumenter for at få flere kvinder ind på IT-uddannelserne og på IT-arbejdspladserne. Dem vender vi tilbage til.
Først må vi konstaterede, at udviklingen i den grad går den forkerte vej:
De seneste ti år – fra 2005 til 2015 er andelen af kvindelige studerende på datamatikeruddannelsen faldet med fem procent fra 13 procent i 2005 til otte procent i 2015. I årene op til 2005 var andelen af kvinder også faldende. Det viser tal fra den Koordinerede Tilmelding.
”Faget er desværre blevet et mandefag, og det er tvingende nødvendigt, at det bliver lavet om. Og der spiller vi som fagforening en stor rolle. Det er vores opgave at italesætte problemet – og bidrage til at ændre de vaner og den kultur, der er en del af forklaringen på, at kvinder kigger andre steder hen, når de skal vælge uddannelse,” siger Jeppe Engell.
Danske arbejdspladser er kønsopdelte
Tendensen handler ikke kun om IT-fagene. Det danske arbejdsmarked er et af verdens allermest kønsopdelte. Det betyder, at der i kulturen er nogle meget fastgroede forestillinger om, hvad der er mandefag, og hvad der er kvindefag. Den udvikling er blevet endnu mere markant inden for nogle fag.
”Folkeskolen har i de senere år været markant præget af et traditionelt kønsrollemønster, og det smitter af, når de unge skal vælge uddannelse” forklarer Jo Krøjer, lektor i køn og arbejdsliv fra Roskilde Universitet.
Hun henviser til, at tilbage i 1980’erne var man meget opmærksom på at undgå fastlåste mønstre på arbejdsmarkedet.
”Dengang talte vi direkte og åbent om, at kvinder skulle i mandefag. Drenge og piger skulle kunne det samme, og det var også på den tid, man gik væk fra opdele køn i sløjd og håndarbejde i folkeskolen. Den åbenlyse og bevidste strategi ser vi ikke længere,” siger kønsforskeren.
Velfærdssamfundet skaber kønsjob
Den offentlige sektor i Danmark er en anden forklaring på den skarpe opdeling i kvindejobs og mandejobs.
”Da middelklassens kvinder kom ud på arbejdsmarkedet i 1950’erne og 60’erne gik de fleste direkte over i de jobs, som de tidligere udførte gratis i familien. Samtidig har den offentlige sektor langt bedre vilkår for kvinder,” siger Jo Krøjer.
Hele dogmet om, at kvinder vælger jobs for at ”have noget med mennesker at gøre.” Det giver kønsforsker Jo Krøjer ikke meget for.
”Alle jobs har noget med mennesker at gøre. Det er en kulturel forestilling, et tankemønster. Det har intet med praksis og erfaring at gøre,” siger hun.
Mange af de kilder, som SAMDATA-Magasinet har talt med til dette temanummer, nævner, at IT netop er et af de områder, hvor man får en afgørende indflydelse på menneskers tilværelse.
Flyt fokus fra proces til produkt
Tilbage til spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at vende udviklingen og få kvinderne ind i IT-fag og IT-uddannelser.
”Den allerførste grund er, at der ganske simpelt mangler IT-folk i IT-branchen. Og her ligger det uopdyrkede potentiale i at få kvinderne med. Hvis vi skal fastholde danske IT-arbejdspladser, så skal vi også kunne levere den nødvendige arbejdskraft – både mænd og kvinder,” siger Jeppe Engell.
Han peger på, at bedre kønsfordeling også giver et bedre studiemiljø – og skaber bedre samarbejde på arbejdspladserne.
”Der er ikke noget galt med at være nørd. Men det er galt, hvis alle er nørder. Hvis der er flere piger, så tænker drengene også over, hvordan de opfører sig. En god blanding løser mange problemer på en gang – både på uddannelserne og på arbejdspladserne,” tilføjer han.
Det drengede og nørdede image er også et problem for IT-uddannelserne. Både på datamatiker-niveau og på universitetsniveau.
Faget er desværre blevet et mandefag, og det er tvingende nødvendigt, at det bliver lavet om. Og der spiller vi som fagforening en stor rolle.
Jeppe Engell, it-faglig konsulent i SAMDATA\HK,
Udviklingen kan vendes
”Du kan ændre verden med IT. Den storytelling mangler vi inden for IT-uddannelserne. Vi har den inden for eksempelvis medicin og biokemi, hvor der er fokus på at fortælle, hvilken forskel du kan gøre med dit arbejde. Opfattelsen er alt for lukket om selve programmeringsprocessen i stedet for de ufattelige produkter, du kan skabe med IT. Med IT kan du udrette en anden type og meget mere omfattende omsorg,” lyder det fra Jeppe Engell.
Kønsforsker Jo Krøjer understreger, at det helt sikkert er muligt at vende udviklingen. Det kan endda gå ret hurtigt, når tingene først er sat i bevægelse.
”Historisk set har vi ofte oplevet, at kulturen og forestillingerne om kønnene i løbet af kort tid ændrer sig. Om det er tilfældigt eller for eksempel skyldes mangel på arbejdskraft inden for et fag, det er svært at sige noget generelt om,” siger Jo Krøjer.
Hun tilføjer:
”Alle, der har at gøre med uddannelse og opdragelse skal blive opmærksomme på de her fordomme. Nogle steder er det på vej. For eksempel er der nu kommet et fag om køn på pædagoguddannelsen – og der er nye lærebøger på vej.”
Kvinder er bedre programmører
Kode skrevet af kvinder blev i højere grad anerkendt og antaget i open source-forummet Github – frem for kode skrevet af mænd. Vel at mærke, hvis kvinderne ikke fortæller, at de er kvinder, men bare har en kønsneutral profil i forummet.
Github har basis i San Francisco og er en stor kode-samling, der bliver brugt af mere end 12 millioner mennesker. Softwareudviklere kan i Github samarbejde om projekter, give hinanden kritik og foreslå forbedringer og løsninger på softwareproblemer.
Ejeren af den samlede kode eller projektet kan antage eller afvise forslag til kode. Og det er her kvinderne ligger i top med 78,6 procent antaget kode, hvor mænd kun fik antaget 74,6 procent.
Kvindernes acceptrate dominerer over mændenes i alle former for kode og programmeringssprog – i varierende grad, konkluderer forskerne ifølge theguardian.com. En undersøgelse fra 2013 viser, at kun hver tiende (11,2 procent) softwareudvikler er kvinde.
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.