”UDDANNELSE GØR DIG TIL CHAUFFØR I DIT EGET LIV”

Ufaglærte IT-folk har ikke nødvendigvis færre kompetencer end andre. Men hvis man har papir på sin viden, får man lettere ved at klare sig i krisetider og det kan også give dig større selvværd, fortæller to eksperter.

Vi er vant til at høre om, at man får et længere liv, hvis man dyrker motion, lægger smøgerne på hylden og drikker mindre alkohol. Men der er også en sammenhæng mellem længden af ens uddannelse, og hvor lang levetid man kan forvente.

Mænd, der har en videregående uddannelse, lever fire år længere end ufaglærte, mens kvinder får 2½ år foræret. Det er en ganske markant forskel. Tallene stammer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har dykket ned i de helbredsmæssige forskelle mellem folk med og uden uddannelse. Men, hvordan kan uddannelse gøre så stor en forskel?

”Hvis jeg skal opsummere det i en sætning, så er forskellen, at man bliver chauffør i sit eget liv, når man har en uddannelse.”
Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

”Hvis jeg skal opsummere det i en sætning, så er forskellen, at man bliver chauffør i sit eget liv, når man har en uddannelse, siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det drejer sig om, at man får en tilværelse, hvor man føler, at man har styr på sit liv, og ikke er presset af usikkerhed på jobbet,” forklarer Lars Andersen. Han peger også på, at når økonomiske kriser rammer, så er det oftere folk uden papir på deres kundskaber, som mister jobbet. Det betyder, at autodidakte ITfolk befinder sig i en sårbar position. ”Vi har ganske vist et dagpengesystem, men det dækker kun 60 pct. – eller mindre, og så skal man igennem jobcentret. Det skaber stress og utryghed.”

Selvværd og tryghed

I Danmark har vi et ret omskifteligt arbejdsmarked, hvor virksomhederne både indskrænker, skifter ud og henter nye folk ind løbende.

”For dem, der har et godt job og trygt job, hvor der ikke sker ændringer, kan det også i høj grad have betydning for ens tryghed og ens selvværd,” siger Lars Andersen.

Lars Andersen minder om, at de ufaglærte ikke nødvendigvis har færre kompetencer. De har bare sværere ved at bevise det.

”Der er mange ufaglærte, der i virkeligheden er specialister, og utroligt kompetente inden for deres område, men det er kun virksomhedsejeren, der kender de kompetencer. Så længe det går godt, har de deres på det tørre, men hvis de bliver ramt af en fyringsrunde, så står de med håret i postkassen, fordi det er svært at komme ind andre steder uden en formel uddannelse,” forklarer Lars Andersen.

Den pointe genkender lektor Pia Seidler Cort, der forsker i livslang læring ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

Hun rammer decideret en tyk pæl igennem den fordom, at ufaglærte ikke har faglige kompetencer.

”Vi har været ude og interviewe ufaglærte, og det er ikke en modstand mod læring, som vi mødte. Men de er ofte autodidakte. En stor del af dem, vi interviewede, tog løbende kurser, især hvis de relaterede sig til noget, de havde brug for på jobbet. Derudover fifler de med alt muligt i deres fritid, hvor de også henter kompetencer.”

Hun peger på, at vores uddannelsessystem bl.a. gennem RKV-systemet skal blive bedre til at fange de kompetencer. En af de resultaterne fra hendes interviews med ufaglærte var også, at der er en stribe barrierer, som gør det svært at føre tanken om livslang læring ud i livet. ”Mange af dem vi har interviewet, peger på økonomi som en barriere. Det samme gælder faktorer som tid og familie. Der var mange af kvinderne, som selvom de var faglærte, valgte et ufaglært job for at få familieliv og arbejde til at hænge sammen.”

“Man skal ikke undervurdere, at en faglig identitet hører tæt sammen med en faglig stolthed og følelsen af at være kompetent på sit felt.”
Pia Seidler Cort

Dårlige erfaringer med skolen

Forskning i voksenuddannelse peger på, at for mange ufaglærte og kortuddannede er dårlige erfaringer fra det formelle uddannelsessystem en væsentlig barriere for senere at gå i gang med efter- og videreuddannelse. Det gør det svært for dem at vende tilbage til skolebænken, fordi det opleves som at opsøge nederlag, forklarer Pia Seidler Cort.

Selv om de ufaglærte ofte mestrer en hel masse ting, så peger hun også på, at der stadigvæk er stor værdi i det at have en titel og et bevis på en officiel uddannelse.

”I det øjeblik man bliver faglært og i endnu højere grad får en videregående uddannelse, oplever man en større autonomi i sit arbejde. Man kan selv tilrettelægge og tage beslutninger i forhold til ens eget arbejde. Gennem uddannelsen har man fået en bevidsthed om egen praksis, og man kan løfte sig op og se på vilkårene i faget generelt.”

Men lige præcist titlen og beviset på uddannelsen kan også have stor værdi for folks selvværd.

”Man skal ikke sidde længe sammen med en flok jurister eller sygeplejersker, før man kan høre deres faglige identitet. Det har stor betydning, at man kan præsentere sig med en faglig identitet, uanset om man søger job eller bare skal præsentere sig til familiemiddagen,” slår Pia Seidler Cort fast. ”Man skal ikke undervurdere, at en faglig identitet hører tæt sammen med en faglig stolthed og følelsen af at være kompetent på sit felt,” slutter Pia Seidler Cort. \

FAKTA: ØGET UDDANNELSE GIVER ET BEDRE HELBRED

Uddannelse giver et længere liv
Den forventede levetid for ufaglærte mænd er næsten 4 år kortere end for mænd med videregående uddannelser. Den forventede levetid for ufaglærte kvinder er godt 2½ år kortere end for mænd med videregående uddannelser.

Folk med uddannelse bruger mindre på medicin
Når man ser på medicinforbruget over et helt liv, er forbruget for ufaglærte 25-35 procent større end for personer med en uddannelse.

Mindre træk på sygesikringsydelser
Når der kontrolleres for baggrundsfaktorer, trækker uddannede i gennemsnit 1.000 – 8.000 kr. mindre på sygesikringsydelser end ufaglærte.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd