Logo
  • Forside
  • Kontakt redaktionen
  • Læs PDF-udgaven
  • IT-sikkerhedskultur
  • Grøn IT
  • For få kvinder i IT
  • Sårbare studerende
  • Fremtidens krav
  • Efteruddannelse
  • Løn
  • Løn / overenskomst
  • SAMDATA\HK Podcast
  • Corona forandrer dit arbejdsliv
  • Sociale Kompetencer
  • Big data
  • Digitalisering
  • E-handel
  • Flere temaer
    • Drift
    • Den IT-politiske strategi
    • IT-certificering
    • Nye uddannelser
    • SAMDATA\HK Leder-artikel
    • IT-support
    • Mangel på it-specialister
    • Offentlig it-udvikling
    • Teknologi og Trends
    • Uddannelse
14. januar 2019
Peder Bjerge
Sårbare studerende
0

UCN: ”der er kommet flere studerende med diagnoser”

ForrigeNæste

På professionshøjskolen UCN har studieleder Jørgen Søgaard Jakobsen set en stigning af unge studerende med diagnoser gennem de sidste år.

”Datamatikstudiet tiltrækker drenge, der er introverte. De er digitale indfødte. Inden de kommer til os, har de tilbragt lang tid foran en skærm. Det er der ingen tvivl om.”
Samtidig har antallet af studerende, der har brug for specialpædagogisk støtte (SPS) været stigende de sidste år, understreger Jørgen Søgaard Jakobsen, studieleder på professionshøjskolen UCN i Aalborg.
”Min og undervisernes klare holdning er, at der er kommet flere studerende med diagnoser. Der er en klar overvægt af studerende, der har brug for hjælp på IT-uddannelserne, som jeg har ansvaret for,” siger Jørgen Søgaard Jakobsen.

Få den rigtige hjælp
Han har ansvaret for 650 studerende på de fem IT-uddannelser, heraf er der godt 300 datamatikerstuderende. Og lige nu er der 25 elever, som får SPS.
”Og der kunne sagtens være flere, som har brug for det. Men de har ikke fået en diagnose endnu. Min umiddelbare vurdering er, at der sagtens kunne være dobbelt så mange, som kunne have brug for at få en diagnose og få den rigtige hjælp til at komme igennem studierne,” siger Jørgen Søgaard Jakobsen.
”Fagligt er de dygtige nok. Men de har brug for at få hjælp til at få nogle faste rammer, så de får struktur på hverdagen. De har som oftest også brug for at få hjælp til at indgå i sammenhænge med andre i f.eks. gruppearbejde og den slags ting.”

Bedst muligt for eleverne
Ifølge Jørgen Søgaard Jakobsen har professionshøjskolen lavet et samarbejde med den sociale virksomhed Special Minds for at blive bedre til at arbejde med de studerende, der har diagnoser.
”Vi planlægger en dag i foråret, hvor vi sætter fokus på, hvordan underviserne kan blive endnu bedre til at tilrettelægge deres undervisning bedst muligt for de elever,” slutter Jørgen Søgaard Jakobsen.
Læs mere om Special Minds på bagsiden.

 Min og undervisernes klare
holdning er, at der er kommet flere studerende med diagnoser.
Jørgen Søgaard Jakobsen, studieleder på UCN Aalborg.

Del dette
Avatar photo
Forfatteren Peder Bjerge

Freelance journalist med en fortid på Børsens Nyhedsmagasin, Dagbladet Politiken og Computerworld. Medforfatter til bøgerne om den danske it-boble og Skype-iværksætteren Janus Friis. Inden han kastede sig over journalistik, arbejdede han bl.a. som taleskriver for en række erhvervsministre.
Mail: peder@bjerge.net - Web: bjerge.net

Skriv en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.