SAMDATA PODCAST: SÆSON 3, AFSNIT 25 – Om GDPR med Helle Uldbæk Sørensen
General Data Protection Regulation. Databeskyttelsesforordningen. Persondataforordningen. Altså – “den dér lov, vi skal overholde fra 25. maj.”
Selvom deadline begynder at nærme sig, er der stadig mange spørgsmål – og vi forsøger at svare på et par af dem i denne episode.
Ideen med det nye regulativ er at beskytte borgernes data, og det er jo en smuk tanke, men den konkrete implementering giver grå hår i hovederne, både hos jurister og it-folk. Og der bliver arbejdet hårdt på at få orden i data-bogholderiet inden alting skal være klart 25. maj – også selvom der næppe bliver uddelt de helt store bøder fra første dag…
Et af de steder, hvor man for alvor skal have styr på tingene er hos Statens IT, der leverer it-services til en lang række medarbejdere i staten, bla. Statsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet og en række andre ministerier og institutioner, ialt ca. 15.000 brugere.
En af de nye krav i GDPR er, at mange virksomheder og myndigheder skal have en såkaldt DPO – databeskyttelses-ansvarlig, og hos Statens IT er det jurist Helle Uldbæk Sørensen, der er blevet DPO.
Det er en opgave hun har kastet sig over med stor energi, selvom det også er en kompleks lovgivning med mange ubekendte, når forordningen træder i kraft om cirka to måneder.
Links
Helle Uldbæk Sørensen, DPO i Statens IT
Datatilsynets vejledninger om databeskyttelsesforordningen
SAMDATA HK Podcast episode 17, hvor vi talte med Henning Mortensen om bla. GDPR
Tips
- SquidHub – (endnu) en platform til projektstyring og samarbejde (dansk-udviklet)
- “Who Can You Trust” af Rachel Botsman – glimrende bog om tillid i en gennemdigitaliseret verden, med gode takes på både deleøkonomi og Blockchain
- Vox-podcasten Today, Explained
- Den dystopiske Netflix-serie Black Mirror