SAMDATA PODCAST: SÆSON 3, AFSNIT 14
Den danske mediebranche har i mange år befundet sig i en kolossal omstillingsfase. Det gælder både formater, økonomi, distribution og ikke mindst samspillet med store amerikanske teknologi-virksomheder.
I en ny rapport om “Mediernes udvikling i Danmark” kortlægger bla. lektor (snart professor!) Mikkel Flyverbom fra CBS og Lisbeth Knudsen fra Mandag Morgen globaliseringen og dataficeringen af den danske mediebranche.
Mikkel Flyverbom er gæst i SAMDATA-studiet og fortæller især om en helt unik kortlægning af dataflowet og -trackingen fra danske nyheds-sites især til Google og Facebook, og om hvad “partnerskabet” med de amerikanske softwaregiganter betyder for økonomi og journalistik.
Til sidst kommer de tre værter – og gæsten, naturligvis – med de sædvanlige tips.
Links
Mediernes udvikling i Danmark – globaliseringen af den danske mediebranche – baggrund og den fulde rapport
Sammendraget af rapporten (pdf) – for de dovne
Tips
2. TechRepublic – solide og velfunderede teknologi-nyheder
3. Blade Runner 2049 – fantastisk efterfølger til kult-scifiklassiker
4. Betal nu for kvalitetsindhold – ellers slipper vi aldrig fri af data-købmændenes klør
Bonustip: Quartz Obsessions
PRAKTISK
SAMDATA\HK podcasten sætter fokus på relevante it-faglige og it-politiske emner og nørdet igennem på helt specifikke temaer. Tovholder på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell som sammen med Adam Bindslev og Anders Høeg Nissen er de faste værter på podcasten, der udkommer hvert 14 dag.
Formålet er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra It-professionelles hverdag.
Tak fordi du lytter med – får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til jeppe.engell@hk.dk og hvis du har tekniske spørgsmål eller kommentarer kan de sendes til anders@podlab.dk
Read more at http://podcast.samdata.dk/#IAU5UUmIH8kx2rc9.99