SÅDAN UNDGÅR DU AT KUNSTIG INTELLIGENS GØR DIG OVERFLØDIG… ELLER I HVERT FALD SVÆRERE AT ERSTATTE

Vil du nemt kunne blive erstattet af et stykke software? Eller har du noget at byde på, som kunstig intelligens ikke kan hamle op med? I sin nye bog Futureproof: 9 Rules in the Age of Automation giver den amerikanske journalist og forfatter Kevin Roose sine bud på, hvordan du og jeg kan forberede os på de omvæltninger, kunstig intelligens medfører.

Vil robotter og algoritmer overtage mit eller dit arbejde?

Hvis optimisterne har ret, bliver det slet ikke så slemt endda. Vi har set teknologiske omvæltninger før, og det gik overhovedet ikke så slemt som alle dommedagsprofeterne forudsagde. Ja, hestevogne og kuske blev overflødige, da bilerne kom gaden. Men alle de jobs, som forsvandt, blev erstattet af andre arbejdspladser.

Omvendt, har pessimisterne derimod set rigtigt, vil millioner af mennesker miste deres jobs i årene, der kommer. I deres verden kommer selvkørende biler til at sætte taxachauffører og truckere på gaden. Hverken programmører eller forsikringsfolk, endsige journalister eller jurister, kan vide sig sikre for algoritmer.

”Det gør mig vanvittig, når folk taler om AI and automatisering som noget i fremtiden. Vi er omringet af algoritmer hver eneste dag.”
Kevin Roose

Ikke Terminator men et regneark

I sin nye bog Futureproof: 9 Rules in the Age of Automation afdækker den amerikanske journalist og forfatter Kevin Roose en verden, som IT-systemer, uanset om vi kalder dem algoritmer, kunstig intelligens og machine learning, allerede er i gang med at forandre. Ofte uden at vi bemærker det.

Men i bogen, som udkom marts i år, giver han også nogle bud på, hvordan du kan sikre dig mod at blive overflødig. I et interview med SAMDATA Magasinet først i juni fortalte Kevin Roose om de opdagelser, han gjorde sig under arbejdet med bogen.

”Jeg blev selv overrasket over, hvor de største risici for lønmodtagere kom fra. Jeg troede, at de største farer for tab af arbejdspladser kom fra selvkørende biler og superintelligent kunstig intelligens, som var så meget bedre end os,” lyder det fra forfatteren på Skype-forbindelsen til hans hjem i Californien.

”I stedet er det, som i virkeligheden erstatter folk, relativt primitivt. Det er slet ikke den slags, vi ser i Science Fiction-film. Vi er bange for Skynet (den fjendtlige kunstige intelligens fra Terminator-filmene, red.), men ofte ser den teknologi, som koster os jobbet, mere ud som et almindeligt regneark.”

En meget fattig debat

Selv om han selv indrømmer at have være begejstret for teknologi lige siden han var knægt, ligger han hverken i den optimistiske lejr eller helt ovre blandt sortseerne. I stedet for at tale om, at algoritmerne tager vores jobs eller hjælper os med at gøre verden bedre, er vi nødt til at begynde at tale om, hvad vi mennesker vælger at anvende de nye teknologier til. I sidste instans er det os, mennesker i kød, ben og blod, der hver dag vælger at udvikle eller anvende den slags systemer.

Der er en myte, at AI og automatisering, teknologi generelt, er en ustoppelig, uundgåelig kraft. Vi ved jo godt, at det ikke er sandt. Vi kan selv kontrollere vores skæbne. Selvfølgelig kan man ikke omgøre teknologiske opfindelser, men man kan forme teknologi. Vi kan selv bestemme, hvordan vi bruger den, og hvem der skal have gavn af den.”

Hans argument er, at vi skal lade være med at se teknologien som noget, der gør noget ved os. I stedet skal vi se på os selv, hvis vi skal forstå, hvad der driver automatisering rundt omkring os.
”Mennesker anvender teknologi til at forandre samfundet. Robotter tager ikke nogens job. Det er direktørerne, som erstatter de ansatte med robotter. Vi må ikke overse, at det er mennesker, der tager de beslutninger.”

Pessimist eller optimist?

Ud over den polariserede debat mellem pessimister og optimister, havde Kevin Roose også længe undret sig over noget andet. Nemlig at den offentlige diskussion om kunstig intelligens eller AI, som de fleste forkorter den amerikanske betegnelse med, egentlig var fattig. Eller i hvert fald meget endimensionel.

”Debatten handlede meget om de store omkostninger ved AI. Alle løsninger var også alle et eller andet i stor skala. Andrew Yang (amerikansk fortaler for borgerløn, red.) og teknologer som Elon Musk (stifter af Tesla og SpaceX, red.) taler om at regulere AI. Men ingen fortæller individer, lønmodtagere, almindelige mennesker som dig og mig, hvordan vi skal forberede os til de store økonomiske forandringer, vi står midt i,” siger Kevin Roose.

Og det selv om vi med hans ord står foran et så enormt skifte, vi ikke har set magen til siden den industrielle revolution. Kevin Roose peger på, at både lønmodtagere ved skriveborde og samlebånd arbejder i erhverv, hvor man kan automatisere.

I en analyse fra 2019 fra den amerikanske tænketank Brooking Institution kom forskerne frem til, at ud af 769 jobkategorier var de 740 i risikozonen for at blive automatiseret. Alligevel er der ingen, som fortæller folk, hvilke kompetencer eller færdigheder som vil have værdi i den nye virkelighed.

”Hvordan skal vi tilpasse os? Hvad skal vi lære? Hvad skal vi være bange for? Og hvad skal vi ikke være angst for? Det slog mig, at der manglede nogen, som talte direkte til folk for at hjælpe dem med at håndtere det. Min bog er et bud på det.”

Det gør mig vanvittig

Her slår Kevin Roose fast, at kunstig intelligens ikke er noget ude i fremtiden.

Tværtimod. Du er nødt til at tage det alvorligt her og nu. Som du kan læse i de andre artikler her i SAMDATA-Magasinet, er de teknologier allerede i fuld gang med at forandre vores hverdag.
”Det gør mig vanvittig, når folk taler om AI og automatisering som noget ude i fremtiden. Vi er omringet af algoritmer hver eneste dag. De tager ikke bare beslutninger om, hvilke Netflix-programmer vi skal se, eller hvad Spotify-musik vi skal høre. Algoritmer afgør, hvor vi skal bo, og hvem der kan få et lån. Algoritmer er overalt i vores samfund,” siger han.

Men hvad skal vi så gøre?

Joh, for det første skal vi helt grundlæggende begynde at overveje, hvad det egentlig er, at vi som mennesker har af færdigheder, som er unikke. Hvad er det, du eller jeg kan, som et stykke software ikke kan gentage, selv når det er i stand til at analysere enorme mængder af data på splitsekunder?

l nummer et

I hans bog peger Kevin Roose f.eks. på, at vi alt for længe har forsøgt at efterligne maskinerne. Politikere og eksperter har opfordret de unge til at læse til ingeniører, datamatikere eller matematikere. Mens bløde fag som kunst, litteratur og anden humaniora stadig bliver set som brødløse eller bare i det hele taget mindre værd.

”Vi har opfostret en generation til at fremtidssikre sig ved at tilegne sig tekniske færdigheder. Vi har sagt: Bliv programmør, så vil du altid være relevant. Men de jobs kan også automatiseres. Der er stadig en masse muligheder for programmører, men du er også nødt til at have menneske-kompetencer oven på.”

Som det første skal vi gøre os klart, pointerer han, at maskiner, altså også software, gør det, som det har fået besked på, altså hvad det er blevet programmeret til. Kun det og ikke mere. Og her har vi vores chance som mennesker.

Kevin Roose fremhæver, at vi ved fra tidligere teknologiske omvæltninger, at de mennesker, som klarer sig bedst gennem forandringer, er de, som har jobs, maskinerne ikke kan udføre. Som hovedregel virker kunstig intelligens bedst i et miljø med stabile forhold, hvor der er veldefinerede regler og konsistente data.

Mennesker er derimod gode til at håndtere overraskelser eller ting, hvor vi ikke har alle informationer eller, hvor der ikke rigtigt er klare regler for det hele.

Vær overraskende, social og svær at sætte i bås

Så hvis hver dag på dit job er anderledes, står det ikke lige for at blive automatiseret. Det samme gælder, hvis dit arbejde afhænger af at have med andre mennesker at gøre. Kevin Roose bruger frisører, bartendere og psykologer som eksempler på jobs, som handler om at give kunderne en personlig oplevelse.

Efterspørgslen efter mennesker, der har den slags kompetencer vil stige i takt med, at AI automatiserer mere af vores omgivelser, mener han.

Hvis man skal følge hans logik, skal programmører ikke sidde med ansigtet klæbet til skærmen og kode, så tasterne gløder. Det kan kunstig intelligens gøre hurtigere. I stedet står de sig bedre ved f.eks. at kunne forklare den komplicerede teknik til ikke-programmører.

Roose peger på, at mens Googles DeepMind kan lære sig selv at spille skak på højt niveau, er den ikke meget bevendt, når det gælder om at fikse en forstoppet køkkenvask. Hans pointe er, at mennesker er gode til at håndtere flere forskellige emner på samme tid. Et eksempel fra bogen er, at vi som voksne f.eks. kan bruge et råd, vores klasselærer i sin tid gav os, mange år senere på jobbet. Mennesker kan mikse ideer, genrer og tilfældige informationer til noget anderledes og nyt. Nogle gange i løbet af sekunder.

”Når jeg i dag får en ide, overvejer jeg som noget af det første, om det var noget kunstig intelligens lige så godt kunne skrive. Og hvis det er tilfældet, så er det nok ikke noget, jeg skal bruge min tid på.”

Pas på med at følge maskinerne

Med andre ord skal vi lære at sætte værdi på alt det, som adskiller os fra kunstig intelligens, software robotter og alt det, der ligner. Som Kevin Roose selv understreger under interviewet, er meget vundet ved at holde sig fra at være forudsigelig. Han anvender selv eksemplet med sociale medier som Facebook, Twitter og flere andre, hvor algoritmer forsøger at holde på vores opmærksomhed så længe som muligt ved at fodre os med ting, som gør netop det.

Netflix, Facebook, Amazon og flere til fodrer os med anbefalinger til, hvad vi skal se, købe, høre eller mene.

Men er det virkelig os, lyder spørgsmålet fra forfatteren. Ved at gøre som de AI-systemer anbefaler, bliver vi selv mere og mere forudsigelige. Mere som dem. Er det virkeligt, hvad vi mener, kan lide eller synes? Kort sagt, pas på med at følge efter maskinerne. Hold i stedet på dig selv. Som et andet personligt råd i bogen, anbefaler Kevin Roose, at man ikke hænger al sin opmærksom på skærmen, uanset om det er ens laptop, iPad eller smartphone. Hvis vi selv ser op fra vores egen mobiltelefon, vil vi som regel se en god procentdel af menneskene omkring os have deres udelte opmærksomhed rettet mod en større eller mindre skærm. Det er farligt.

Optimistisk … trods alt

I bogen beskriver forfatteren, hvordan han selv har begrænset sin brug af den mobiltelefon, der før tog en, i hans øjne, for stor klump af hans tid. Og ikke mindst, hvordan han gik til det at få mindsket den tid, som han brugte på unødigt at kigge på sin mobiltelefon.

”Men jeg er ikke fortaler for, at du ikke skal bruge din telefon. Løsningen er ikke at holde sig fra sin smartphone. Det handler bare om at få et lidt mere afbalanceret forhold til den, så den bliver brugt som et nyttigt redskab og ikke mere,” siger Kevin Roose.

Mon ikke en god del af de moderne mennesker, som har forsøgt at følge det råd, vil sige, at det ikke er det nemmeste forslag at følge.

I det hele taget kunne den kritiske læser af både bogen og interviewet måske stille det spørgsmålstegn, om det ikke er lidt meget opad-bakke at gå imod en så massiv strøm, som de mange algoritmer udgør. Er det hele ikke afgjort på forhånd; og alt for mange af os må affinde os med at gå på borgerløn, mens kunstig intelligens og robotter stille og roligt overtager vores kontorstole.
Selv er Kevin Roose dog optimist, i hvert når det gælder kunstig intelligens.

”Jeg er for det meste optimistisk. Jeg synes, at teknologien er fantastisk. Den har så meget potentiale. Jeg er noget mindre håbefuld, når det gælder de folk, som udvikler og designer teknologierne. Men jeg har en tro på, at vi kan finde ud af det her på en ordentlig måde, så det ikke kommer til at tage årtiers smerte, ulighed og den slags.”

”Særlig her efter pandemien tror jeg på, at det er en god tid at være menneske, arbejde på vores menneskelige kompetencer, at adskille os fra maskinerne.”

FAKTA
ØKONOMIEN KØRER I TO SPOR
Den amerikanske journalist og forfatter Kevin Roose mener, at væksten inden for kunstig intelligens har todelt økonomien.

”Der er en produktionsøkonomi, hvor det meste bliver gjort af maskiner. Der er enorme fabrikker, som laver alt fra hårde hvidevarer til computerkomponenter. Der er meget få mennesker involveret.”
På den anden side er der den anden økonomi, hvor det ikke handler om at være så produktiv som mulig.

”Her er målet ikke produktivitet. Det er relationer, hvor det ikke handler om at producere noget, men om at få folk til at føle noget. Den del af økonomien boomer lige nu. Og når vi kommer ud af pandemien, tror jeg på, at vi vil flokkes til rejser, restauranter, sundhedspleje, terapi og wellness; alt sammen handler de ikke om at lave ting. Det handler om at være så menneskelig som muligt,” siger Kevin Roose.

DE NI REGLER TIL AT UNDGÅ AT BLIVE OVERFLØDIG

I BOGEN FUTUREPROOF: 9 RULES IN THE AGE OF AUTOMATION OPSTILLER FORFATTEREN KEVIN ROOSE NI REGLER, SOM ER HANS BUD PÅ AT KOMME I FARE FOR AT FÅ HELE ELLER DELE AF DIT JOB AUTOMATISERET.

1. Vær overraskende, social og sjælden. Algoritmer er gode til at håndtere kendte data men ikke overraskelser. Mennesker derimod kan håndtere det uforudsete. Vi er også bedre til at være sammen med andre mennesker. At være svær at sætte i bås, er også en kvalitet, software ikke har.

2. Følg ikke efter maskinerne. I dag omgives vi af anbefalinger; Alt fra Amazon til Facebook forsøger at påvirke din adfærd. Men jo mere du følger dem, jo mere bliver du som dem, lyder advarslen. Vær dig selv i stedet.

3. Se op fra skærmen. I stedet for at lægge mobiltelefonen eller din iPad helt fra dig, handler det i stedet om at få et mere afbalanceret forhold til de skærme. De bør være nyttige redskaber og ikke mere.

4. Efterlad dit håndaftryk som menneske. Uanset hvor hårdt du arbejder, kan du ikke gøre det hurtigere end maskinerne. Brug i stedet din tid på at gøre en forskel som menneske. I en tid hvor mere kan automatiseres billigt, bliver det menneskelige islæt mere værd.

5. Undgå at blive redskab for IT-systemer. Amazon-lagerarbejdere og Uber-chauffører er eksempler på jobfunktioner, der bliver styret af algoritmer. I mange andre jobfunktioner oplever mennesker, at IT-systemer styrer deres adfærd. Hvis du oplever det, skal du være på vagt.

6. Se på kunstig intelligens som en hær af chimpanser. Mens AI kan være praktisk og billig til at få løst arbejdsopgaver, er den ikke fejlfri. Og går det galt, kan det gå rigtigt galt. Bogen er fuld af eksempler på fejl, der har kostet dyrt – både menneskeligt og i kontante kroner.

7. Byg store og små net. De store net er de sociale sikkerhedsnet, som griber folk, når de f.eks. mister deres arbejde. De små net er de lokale støtter, som kan give os en hånd, mens vi kommer på benene igen. Begge bliver nødvendige i årene, som kommer, mener Kevin Roose.

8. Lær mennesker at være mennesker i maskinernes tidsalder. Vi er nødt til at træne færdigheder som f.eks. at kunne holde fokus et sted i stedet for at zappe fra det ene til det andet. Et andet eksempel er at kunne se konsekvenserne af at anvende AI.

9. Giv våben til oprørerne. Ifølge Kevin Roose bør vi understøtte de mennesker, som påpeger uønskede konsekvenser af algoritmernes indtog. At være maskinstormer nytter dog intet. I stedet skal vi offensivt forme teknologien, så den passer til mennesker, mener han.

BLIVER DU OVERVÅGET PÅ DIN HJEMMEARBEJDSPLADS?
Vi er vant til at lagerarbejdere, der arbejder for Amazon og andre online virksomheder, bliver overvåget og målt på, hvor produktive de er. Den virkelighed kan også ramme os, som har arbejdet hjemmefra under pandemien. Den amerikanske forfatter Kevin Roose peger på, at der allerede er systemer, som følger dine øjenbevægelser under et Zoom-opkald for at se, om du er mentalt til stede under det virtuelle møde.
”Skrivebordsarbejdere vil opleve den samme overvågning. Den slags er de ikke vant til, så jeg tror, at det vil skabe meget modvilje. Virksomheder vil bruge det for at tiltrække nye medarbejdere; at de ikke overvåger deres medarbejdere,” siger han.

KORT OM KEVIN ROOSE
Dem amerikanske journalist arbejder til daglig for avisen The New York Times, hvor han skriver om ny teknologi og hvad det betyder for virksomheder og kulturelt. Ud over den aktuelle bog Futureproof: 9 Rules in the Age of Automation, har han skrevet to andre bøger. Hans første bog, The unlikely Disciple, om det meget konservativt kristne universitet Liberty University i USA, hvor han gik undercover for at udforske en kultur, der var meget anderledes end hans egen opvækst i den liberale og knap så kristne del af USA. Kilde: Wikipedia, New York Times og kevinroose.com.