Professor i IT-etik advarer mod det offentliges brug af persondata

Sundhedspersonale lige fra tandlæger til social- og sundhedsassistenter kan få adgang til persondata om medicinforbrug de sidste to år. Med Big Data får det offentlige stadigt udvidede muligheder for at indhente og bearbejde persondata, advarer professor Thomas Ploug.

Den 24. August 2011 fik denne journalist udleveret Opatanol øjendråber med en styrke på 1 mg/ml mod allergisk øjenbetændelse.

Et hurtigt opslag på webadressen fmk-online.dk viser al receptpligtig medicin, der er ordineret og udleveret til hver enkelt dansker.

”Den information er ikke begrænset til din praktiserende læge eller en anden læge, der har dig under behandling. De data har din tandlæge, apotekerne, social- og sundhedsassistenter, plejehjemspersonale, jordmødre og sygeplejersker også adgang til. Kort sagt informationer om medicinen og de indikationer, hvorpå den er udleveret, er bredt ud til, jeg ved ikke hvor mange grupper inden for sundhedsvæsenet,” siger Thomas Ploug, professor i IT-etik ved Aalborg Universitet. Han er tillige medlem af Etisk Råd.

Krænker privatliv

Thomas Ploug anerkender gerne, at Det Fælles Medicinkort, som den officielle titel lyder, er udformet med de bedste intentioner som at undgå fejlmedicinering.

”Men selv med de bedste intentioner kan man gøre noget, som udhuler mange menneskers privatliv. Det interessante er, at de færreste danskere kender til dette. Og de har ikke givet samtykke til det. Med andre ord ligger dine og mine medicinoplysninger frit tilgængelige for alle disse personer i sundhedsvæsnet. Og det er vi aldrig blevet spurgt om,” siger Thomas Ploug.

Han peger på, at det elektroniske medicinkort blot er et eksempel på de enorme datamængder, som offentlige myndigheder har adgang til om hver enkelt dansker. Med den teknologiske udvikling har man udviklet stadigt mere sofistikerede metoder til at udlede nye og ukendte sammenhænge om enkeltindivider.

”Det nye er samkøring af disse enorme datamængder. Det man kan i dag med Big Data er den kolde krigs efterretningstjenesters våde drøm. Bare på sundhedsområdet kan man samkøre enorme mængder af informationer, som er meget personfølsomme,” siger Thomas Ploug.

Han peger på, at man i udlandet har set eksempler på fejl, hvor store mængder patientdata er blevet blotlagt. Samtidig har man i den sidste tid set en mængde hackerangreb, der har vist sårbarheder i offentlige som private IT-systemer. Thomas Ploug fortsætter:

”Husk at det at afgive personlige oplysninger er ubehageligt for mange mennesker. Det indebærer en risiko for stigmatisering og diskrimination.”

Diskrimination

Thomas Ploug fremhæver oplysninger om HIV-smitte som et eksempel, der kan medføre diskrimination af den smittede. Også selv om denne sygdom har ramt et stort antal mennesker bredt i det danske samfund.

Formand for IT-Politisk Forening, Niels Elgaard Larsen, er på linje med Thomas Ploug. Han fremhæver, at politikerne for 20 år siden højt og helligt bedyrede, at man aldrig kunne finde på at samkøre de offentlige registre.

”Og i dag fremhæver man stolt de såkaldte undringslister, hvor man netop har samkørt offentlige registre for at identificere potentielt misbrug af sociale ydelser,” siger han. Det grundlæggende problem er, at myndigheder og politikere krænker borgernes ret til et privatliv ved at anvende data, som borgerne i forvejen er forpligtet til at udlevere, mener Niels Elgaard Larsen.

Misforstået frygt

Tony Franke, direktør for Dansk IT, har vanskeligt ved at se, at det i sig selv skulle være et problem, at den teknologiske udvikling udvider myndighedernes muligheder for brug af borgernes data.

“Vi skal holde fast ved, at det er folkevalgte politikere, som bestemmer, hvordan myndighederne skal anvende disse data.”

Han mener, at meget af frygten for et misbrug ligger i et misforstået syn på, hvad de danske myndigheder kan finde på.

“Når jeg møder tyske kolleger, møder jeg ofte en frygt for, hvad det offentlige kan finde på at anvende disse data til. Og det er fordi de har oplevet, hvad der skete i det gamle DDR. Men i min optik har vi i dette land ikke haft mange eksempler på, at myndigheder har overvåget mere end, hvad der i fuld åbenhed er blevet besluttet fra politisk hold.

Til dette synspunkt svarer Thomas Ploug:

”Man behøver bare at kigge i historiebøgerne, så ved man, hvad regeringer kan finde på.”

Det nye er samkøring af disse enorme datamængder. Det man kan i dag med Big Data er den kolde krigs efterretningstjenesters våde drøm. Bare på sundhedsområdet kan man samkøre enorme mængder af informationer, som er meget personfølsomme.
Thomas Ploug, professor i IT-etik ved Aalborg Universitet.