PROFESSOR: GENERATIV AI MEDFØRER ASTRONOMISKE KRAV TIL STUDERENDE
”Lige nu er der mange, som lægger jernbaneskinner i alle mulige retninger.”
De færreste har for tiden et klart blik for, hvad generativ kunstig intelligens, AI, vil betyde for uddannelse af f.eks. datamatikere, IT-teknologer eller andre på landets erhvervsakademier i fremtiden. En af konsekvenserne kan være, at kravene til eleverne vil blive øget voldsomt. Det vender vi tilbage til.
Klichéen med at lægge skinnerne, mens toget kører, dækker meget godt situationen, hvis man spørger Thore Husfeldt, der både er professor på IT-Universitetet i København og universitetet i Lund.
”Nogle er dygtige til at lægge flotte skinner, som fører i alle mulige retninger. Og for at blive i det billede, kan man også let komme til at lægge skinnerne med kurs mod afgrunden. Når man gør det, har udsigten det med at blive bedre og bedre som tiden går.”
Kort sagt er generativ kunstig intelligens den ubekendte faktor, som de færreste har et klart billede af, hvad vil betyde for undervisningssystemet, både i Danmark og udenfor landets grænser. Fra så forskellige steder på kloden som Bayern og Japan hører man om forsøg med at integrere generativ AI i undervisningen.
I det sydtyske skal lærerne på 15 skoler afprøve AI som et redskab i undervisningen. Og den japanske regering har netop indført nye retningslinjer for brug af AI i undervisningen, der skal gøre både elever og lærere bedre til at forstå og anvende disse redskaber.
”Til mine eksaminer må du tage alle dine bøger med, dine skriftlige noter, men du må ikke kommunikere med nogen, hverken din mor eller en generativ intelligens.”
Professor Thor Husfeldt, IT-Universitetet
Et spørgsmål om kultur og holdninger
Umiddelbart lyder det så vældig fint, i hvert fald på overfladen. De færreste kan overskue alle detaljer, og oftest heller ikke der, hvor djævlen oftest lurer. Ifølge Cathrine Hasse, professor i pædagogik ved Aarhus Universitet, rummer kunstig intelligens mange muligheder for at berige undervisning, men så sandelig også det modsatte.
”Reelt er det et spørgsmål om kultur og holdninger,” siger hun. ”Tag f.eks. Kina, her har man arbejdet med at måle elevers hjernefrekvens for at omsætte det til kunstig intelligens for at se, om de er vågne og aktive i timerne.
Og det er selvfølgelig en måde at anvende AI på, men næppe en som vi herhjemme ville synes, var en god ide,” understreger Hasse. Omvendt mener hun, at bl.a. ChatGPT brugt på den rigtige måde kunne være en måde at øge kvaliteten af undervisningen. Hvis man som underviser sørger for at forberede eleverne til at bruge det redskab rigtigt. Hvis eleverne er opmærksomme på ikke at tage alle svar for gode varer, kan ChatGPT f.eks. anvendes som en udvidet form for Wikipedia.
”Lige som når man lærer at cykle, forudsætter det, at man kan sidde fast på sadlen og ikke falde af. Med at falde af mener jeg, at man f.eks. beder den om at skrive ens danske stil,” siger Cathrine Hasse.
Hvordan sikrer vi mod eksamenssnyd
Tag nu eksamen som et eksempel på områder, hvor generativ AI stiller undervisningssystemet overfor nye udfordringer: Hvordan sikrer man, at nogle ikke anvender AI til at fuske sig til et bedre eksamensbevis? Et bud kunne ifølge Cathrine Hasse være at kombinere mundtlige og skriftlige prøver for at få et så retvisende billede af, hvad den enkelte elevs faglige niveau egentlig er.
Hun peger på, at meget få discipliner har de betingelser som f.eks. ingeniører og derfor vil eksamenssnyd også udspille sig vidt forskelligt med ChatGPT.
Thore Husfeldt er mindre bekymret overfor dette dilemma.
”Jeg er helt uberørt af det her. Jeg gennemfører eksaminer på samme måde, som jeg har gjort de sidste 30 år. Og det er, fordi de foregår under kontrollerede forhold, nemlig skriftlig prøve i fire timer med brug af papir og blyant. Til mine eksaminer må du tage alle dine bøger med, dine skriftlige noter, men du må ikke kommunikere med nogen, hverken din mor eller en generativ intelligens,” siger han. ”Dem som mener, at alt skal laves om, har bedt om et problem, der ikke er reelt.”
Ifølge Thore Husfeldt er uddannelsesinstitutionerne blot nødt til at forstå, at det vigtigste stykke infrastruktur i forbindelse med en eksamen er selve prøvelokalet.
”Uddannelsessteder må gøre op med sig selv, om de kun vil udstyre eksamenslokalerne med borde, stole, papir og blyant, eller, om der skal være adgang til IT-systemer under kontrollerede forhold.”
”Altså om der skal etableres teknisk og administrativ infrastruktur, som bestemmer prøveformens brug af hjælpemidler: adgang til specifikt materiale, hele internettet, dine studiekammerater, en dygtig fyr i Indien, en generativ kunstig intelligens, eller ingenting. Men eleverne skal behandles lige. Det er prøveformen, ikke elevens ærlighed, der skal definere brugen af hjælpemidler,” siger han.
Gjort i hundredvis af år
Husfeldt peger på et andet aspekt af fremtidens eksamensform på f.eks. datamatikeruddannelsen. Her er der typisk tale om mundtlige forhør.
”Det har man gjort i ’hundredvis’ af år. Og det kommer man til at fortsætte med. Jeg kan på den anden side forestille mig, at tredje års kurset i softwareudvikling afsluttes med en fire timers prøve med adgang til generativ kunstig intelligens som GitHub Copilot, jeg også selv arbejder med. Men så skal eleverne også kunne lave meget mere end på fire timer for to år siden.”
Han understreger, at eleverne selvfølgelig skal lære at anvende de nye redskaber, og det gælder også i forhold til en eksamen. Og i den sammenhæng skal de også lære at leve med, at det øger kravene til, hvad de kan præstere.
”Læringsmålet i moderne softwareudvikling vil nu være, at du inden for fire timer kan lave en minimal prototype, som indeholder både en databasemotor, en grænseflade og diverse andre elementer. Den eksamensform ville være meget spændende. Men vi skal også erkende, at med det øger vi kravene til det astronomiske.”
”Så det er ikke sådan, at jeg synes, at der slet ikke skal være adgang til AI på nogen eksaminer. Det kommer an på det enkelte fag. Og de studerende skal vide fra start, hvilke redskaber de må anvende. Altså for at bruge et fra billede fra landbrugsverdenen: må jeg høste denne mark med eller uden brug af mejetærskere?”
Skader ærlige mennesker
Thore Husfeldt advarer mod, at inden uddannelsessystemet finder frem til de rigtige eksamensformer, vil det ofte være op til den enkelte elevs moral, om de vil anvende AI-redskaber eller ej. Altså om de vil leve med det handicap til eksamen, ikke at anvende AI, som deres mindre ærlige medstuderende måske kunne mistænkes for at anvende.
”Det finder jeg umoralsk. Vi skal jo ikke lave eksamensformer, som entydigt skader ærlige mennesker.” \
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.