Politikere: Studerende med diagnoser skal have hjælp
Det er et af de mest klokkeklare dilemmaer, man kan præsentere folketingspolitikerne for:
Skal de – midt i en stor sparerunde – give erhvervsakademierne ekstra penge, så de kan hjælpe sårbare unge med diagnoser igennem uddannelsen? De unge kunne måske få en uddannelse, blive selvforsørgende og dermed en overskudsforretning – set med statskassens excel-briller.
Udfordringen er, at der kommet flere datamatiker-studerende, der har en diagnose inden autisme-spektret, ADHD, angst, mv. Det viser en rundspørge, som SAMDATA Magasinet har lavet til samtlige erhvervsakademier i landet.
Der er stor variation i, hvor mange studerende, der har diagnoser på de forskellige erhvervsakademier og stor forskel i, hvor meget de unge er udfordret. Det mest ekstreme tilfælde er IBA Erhvervsakademi Kolding, hvor 28,1 procent af de studerende på multimedielinjen har en diagnose eller er i et andet forløb på grund af personlige problemer.
Det betyder i sidste ende, at de studerende har svært ved at komme videre ud i erhvervslivet. Normalt er IT-folk nogle af de mest efterspurgte på markedet, men datamatiker-uddannelsen har en dimittend-arbejdsløshed på 24 procent, og selv tre kvartaler senere er der stadig 12 procent arbejdsløse.
Og flere erhvervsakademier er presset af denne udvikling.
SAMDATA Magasinet har spurgt tre politiske ordførere på Christiansborg, om de er villige til at hjælpe skolerne med de særlige udfordringer.
Politikerne er alle enige om, at studerende med denne type diagnoser skal hjælpes, men der er stor forskel på den politiske villighed til at åbne for pengepungen.
SAMDATA Magasinet har også givet Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) mulighed for at svare på de samme spørgsmål som de politiske ordførere. Han ønskede dog ikke at medvirke i artiklen.
Er det erhvervsakademiernes opgave. Har de et socialt ansvar?
Ja. De unge skal også have mulighed for at få en uddannelse, hvis du har et handicap. Vi skal ikke slække på de faglige krav, men hvis du har de rette kvalifikationer, så må vi sørge for, at unge får de rette undervisningsremedier og hjælp.
Skal erhvervsakademierne have ressourcer til det?
Ja. Vi må sikre rammer og hjælpemidler. Det betyder, at skolerne får den viden, der skal til og, at der ligger nogle ressourcer til at sikre, at de har de læremidler – programmer, udstyr, mv som de har brug for. Jeg kan ikke sige, at der skal ansættes flere. Vi må se på, hvad er behovet, og så sætte midler af.
En række studievejledere har peget på, at inklusion i folkeskolen betyder at flere med udfordringer kommer igennem til erhvervsuddannelserne.
Det er egentlig en succeshistorie. At man har inkluderet flere, som kan komme videre i uddannelsessystemet. Men vi har ikke haft fokus på at sikre, at der er rammer og understøttelse på de videregående uddannelser. \
Er det erhvervsakademiernes opgave. Har de et socialt ansvar?
Vores grundlæggende syn er, at alle mennesker – også med et fysisk eller psykisk handicap, skal kunne tage en uddannelse. Det positive er, at vi er et samfund, hvor mange med handicap også har mod på at prøve kræfterne med en uddannelse.
Skal erhvervsakademierne have flere ressourcer til opgaven?
Forskellen på at være en videregående uddannelse og folkeskolen er, at det er undervisning på et højt fagligt niveau og, at vi ikke har pligt til at stille ressourcer til rådighed. Hvis erhvervsakademierne mener, at der skal to undervisere til, så må de selv prioritere.
Men med de besparelser som regeringen kommer med, så kan jeg godt forstå, at skolerne har problemer. Så vi synes, at regeringen og DF må droppe besparelserne. Det er lidt underligt, at de gerne vil gøre noget, men de ikke vil tage penge op af lommen, og dermed sætter de akademierne under pres.
Erhvervsakademierne dimensioneres efter ledighedstallene. Er det rimeligt, når de har flere elever med problemer?
Dimensioneringen tjener et godt formål, så vi ikke uddanner til ledighed. Og skolerne føler måske, at de har disse problemer, men det er ikke dokumenteret.
De studerende, der har fysiske og psykiske handicap, har langt større udfordringer, mens de læser – og bagefter. Men de har også fantastiske egenskaber, så erhvervslivet bør påtage sig en del af ansvaret og sørge for, at vi har et rummeligt arbejdsmarked, hvor der ikke skelnes til, om folk har et handicap.
\
Er det overhovedet erhvervsakademiernes opgave? Har de et socialt ansvar eller er det en erhvervsuddannelse – og ikke et ”socialkontor.”
Jeg synes ikke, de er et socialkontor. De er en uddannelsesinstitution, der sikrer, at så mange som muligt får en uddannelse.
Skal erhvervsakademierne have ressourcer til opgaven?
Ja, det skal de bestemt. Det afgørende er, at vi har et system, hvor der er plads til alle. Når man har en diagnose som ADHD, så er det vigtigt, at underviserne også er rustet til den opgave.
Hvad vil politikerne gøre ved det?
Jeg synes underviserne skal have den nødvendige efteruddannelse i, hvordan man håndterer problemstillinger med denne type elever og, at skolerne skal have de nødvendige hjælpemidler.
Erhvervsakademierne dimensioneres efter ledighedstallene. Er det rimeligt, når de har flere elever med problemer?
Nej. Men jeg synes helt grundlæggende ikke, man skal uddanne sig på erhvervslivets præmisser. De studerende skal uddanne sig til det, der er dygtige til. Vi skal ikke uddanne til erhvervslivet i dag, men om fem år.
\