PODCAST: DATASNAK EPISODE 70: SUPER COMPUTERE
Supercomputere er computere, som er…super. Det er svært rigtig at definere mere præcist, men de er i hvert fald enormt kraftige, udstyret med kolossale mængder RAM og processorkraft, og så bruger de en voldsom mængde strøm.
Typisk bliver de anvendt til store og meget komplekse beregninger, fx når det handler om klimamodeller, gensekventeringer, fysik-simulationer og i stigende grad også beregninger som skal udvikle bedre kunstig intelligens.
Professor Brian Vinter fra Københavns Universitet fortæller om hvad supercomputere er, hvordan man bruger dem, og hvilke store maskiner vi har her i Danmark.
Og så får vi også at vide hvordan politik kan spille en rolle, når især USA og Kina forsøger at udkonkurrere hinanden i det evige spil om hvem der har den største…
Til sidst er der som sædvanlig tiprunde med en god blanding af spil, læsning og opbyggelig undervisning.
LINKS
Wikipedia om supercomputere (engelsk)
Danish e-infrastrucure Corporation (DEIC) – masser af stof om supercomputere i Danmark
Top500-listen over supercomputere
Danmark og syv andre nationer bygger nu en af verdens kraftigste supercomputere
TIPS
Anders: Don Winslow-trilogien Power of the Dog (2005), Cartel (2012) og The Border (2019)
Jeppe: Wired laver videoer med ting, der bliver forklaret på 5 niveauer så alle kan være med
Adam: Elder Scrolls online – Adam spiller på Stream
Brian: Andrew Ng’s onlinekursus i machine learning på Stanford