Logo
  • Forside
  • Kontakt redaktionen
  • Læs PDF-udgaven
  • IT-sikkerhedskultur
  • Grøn IT
  • For få kvinder i IT
  • Sårbare studerende
  • Fremtidens krav
  • Efteruddannelse
  • Løn
  • Løn / overenskomst
  • SAMDATA\HK Podcast
  • Corona forandrer dit arbejdsliv
  • Sociale Kompetencer
  • Big data
  • Digitalisering
  • E-handel
  • Flere temaer
    • Drift
    • Den IT-politiske strategi
    • IT-certificering
    • Nye uddannelser
    • SAMDATA\HK Leder-artikel
    • IT-support
    • Mangel på it-specialister
    • Offentlig it-udvikling
    • Teknologi og Trends
    • Uddannelse
20. marts 2015
Ernst Poulsen
Løn / overenskomst
0

Stats-overenskomst: Lønstigninger, bedre pensioner og mindre standby

ForrigeNæste
En svag stigning i reallønnen, en halv procent mere på pensionen og mindre risiko for at skulle stå gratis standby er nogle af de forbedringer, der venter SAMDATA\HK-medlemmer, der arbejder inden for staten de næste tre år.

Der er lidt flere penge i lønningsposen og lidt højere pension i vente, for HK’ere under statens overenskomster.

Selve lønnen stiger med 4,5 procent fordelt hen over de næste tre år. Derudover regner man med lokale reststigninger på 0,7 procent om året. Det er ganske vist ikke høje procentsatser, men fordi inflationen i disse år er rekordlav, så regner man med, at det i sidste ende kan give en reallønsfremgang.

De offentlige overenskomster er i øvrigt bundet til lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det vil sige, at skulle lønudviklingen i de private virksomheder stige mere eller mindre end inden for Stats-overenskomsten, vil der blive justeret i de offentlige overenskomster i de kommende år.

Slut med altid at stå gratis standby

Gitte Korsgaard, der er 2. næstformand i SAMDATA\HK har været med ved forhandlingsbordet ved de sidste par år, og fremhæver en særlig detalje ved dette års overenskomst.

”Det har hidtil været sådan, at arbejdsgivere kunne aflyse overarbejde med meget kort varsel uden at det har kostet noget. Det har betydet, at medarbejderne måske måtte sætte hele familien på standby, fordi der måske ventede overarbejde. Reelt var det på den måde muligt at have et løbende standby-hold uden, at det kostede noget for ledelsen.

”Nu har vi fået et cirkulære (fra 2016, red), hvor vi har ret til at sagen op, hvis ledelsen gentagne gange aflyser overarbejde med kort varsel, og derfra kan vi så forhandle om almindelig overtidsbetaling,” forklarer Gitte Korsgaard, der er rigtig glad for, at det endelig lykkedes at få en af SAMDATA\HK’s mærkesager igennem.

Bedre pension til alle

Overenskomsten indeholder også en stigning i mini-pensionen på 0,54 procent (fra 2015) mens ATP-bidraget stiger med 168 kr. om året (fra 2016). Da pensionen løber over mange år, er det et vigtigt skub i den rigtige retning.

En detalje der ikke batter meget i kroner og øre i det store regnskab, men er et skridt i den rigtige retning inden for ligestilling er, at fædre nu får ret til en uges ekstra barsel med løn. Derudover indeholder overenskomsten også en styrket indsats for det psykiske arbejdsmiljø med et særligt rejsehold.

Gitte Korsgaard har været med til overenskomstforhandlingerne flere gange, og hun anbefaler medlemmerne at stemme ja til overenskomsten.

”Samlet set er det et rigtigt godt resultat, og derfor er det også vigtigt, at medlemmerne tager sig tid til at bakke det store arbejde og resultatet op ved at gå ind og stemme,” siger Gitte Korsgaard.

SAMDATA\HK’s bestyrelse anbefaler, at medlemmerne stemmer JA til overenskomsten.

\ Få overblik over hele overenskomstresultatet her.

\ Du kan gå direkte til afstemningen her. (Kræver kun CPR-login)

 

overenskomststaten
Del dette
Avatar photo
Forfatteren Ernst Poulsen

Freelance-journalist. Skriver og fotograferer om IT / teknologi samt journalistik og digitale medier. Har en fortid som nyhedsredaktør i DR.dk chefredaktionen, webredaktør i Københavns Amt, jourhavende på jp.dk og IT-journalist på Politiken. Stikker gerne til skovs for at løbe orienteringsløb.
Mail: ernst@ernstpoulsen.com - Twitter: @ernstpoulsen

Flere artikler

OVERENSKOMSTER PÅ VEJ: INDUSTRI-OVERENSKOMSTER LAPPER HULLERNE I DET SOCIALE SIKKERHEDSNET

15. marts 2020
Foto: Ernst Poulsen

LEDER: OVERENSKOMSTER GIVER SMÅ SKRIDT FREMAD – MEN VI GÅR STADIG BAGLÆNS

14. marts 2020
Penge (Foto: Ernst Poulsen)

Kommunal-overenskomst: Lønstigninger, bedre pensioner og mere uddannelse

20. marts 2015

Skriv en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.