Nye generationer bør lære at skabe med it
Den digitale revolution forandrer alt, og derfor skal informatik på skoleskemaet. Det er et grundlæggende budskab fra blandt andre præsident Barack Obama og mange andre med fingeren på pulsen.
Men tværtimod er grundlæggende programmering og datalogi siden 1990’erne svundet ind til et lille inferiørt valgfag i folke- og gymnasieskolen. Imens har digital teknologi og internettet totalt omkalfatret vores tilværelse.
– Der er noget på spil, der er lige så vigtigt som at lære at læse, skrive, regne og tale fremmedsprog. Computeren er en radikal ny opfindelse, der adskiller sig fra alt andet, fordi den kan programmeres. Derfor bør alle lære at bruge computeren til at udtrykke sig med, siger leder af Center for Scienceuddannelse på Aarhus Universitet, Michael Caspersen og tilføjer:
– Hvis vi bare er brugere, så bliver vi slaver af teknologien.
– For at forstå verden, skal man forstå noget videnskab, noget matematik, og noget historie. Det er godt at kende lidt til it og programmering. Uden det fatter man ikke, hvordan ting virker, tilføjer Bjarne Stroustrup, der er dansk professor på Texas A&M University i USA og manden bag programmeringssproget C++.
Alle skal lære at skabe it
Michael Caspersen er ikke parat til at udtale sig om, hvad alle børn og unge konkret skal lære i en digital grunduddannelse.
– Det er en global udfordring som vi først lige er startet med at finde svarene på, siger han og henviser til arbejdet med at lave et it-forsøgsfag i gymnasiet.
Faget er en introduktion til tekniske begreber som programmering, it-arkitektur, datamodellering og interaktionsdesign. Men også brede emner som informationsteknologiens betydning for os mennesker, datarepræsentation og manipulering af data er en del af pensum for faget, der er et forsøg, der har kørt siden 2011. Se mere i boksen.
– Det er det første bud på et fag, og det er med garanti ikke det sidste, men det er et pokkers godt bud, vurderer Michael Caspersen, der specielt fremhæver, at det er et meget bredere fag, end man typisk ser i andre lande.
Han understreger, at det ikke handler om at lære at bruge it-teknologien. Det kan de unge i forvejen, og det er slet ikke nok.
– Det er ikke nok at lære at bruge it. Vi skal alle lære at skabe med informationsteknologien, ellers kommer andre til at skabe vores fremtid, siger Michael Caspersen.
Her er han helt på linje med Bjarne Stroustrup.
– Hvis man lærer brugerfærdigheder, er man jo stadig en komplet ignorant. Hvis man går gennem livet uden andet end brugerfærdigheder, så forstår man ikke noget som helst. For at få dybde i livet og forstå hvad der sker omkring en, skal der mere til, siger Bjarne Stroustrup.
IT er en ambitiøs udfordring
Selv om Bjarne Stroustrup har viet sit liv til datalogi og med C++ har skabt et af de mest populære programmeringssprog, så vurderer han ikke, at programmering er det vigtigste at lære i skolen.
– Jeg ville hellere bruge tiden på fransk eller italiensk sprog og kultur. Men helst vil jeg fordele tiden mellem naturlige sprog og programmeringssprog, siger han og tilføjer:
– Vi må huske, at kode er mange ting. I dag bruger vi hundredvis af programmeringssprog. Der er blevet udviklet mere end 10.000 i løbet af de seneste 50 år, og alle professionelle udviklere bruger adskillige. Spørgsmålet er i virkeligheden, hvad du vil programmere, for sprogene er ikke ens, og der er intet sprog, der er bedst til alle opgaver og alle folk.
Alle bør vide mere om it – både generelt i befolkningen og hos fagfolk: – Desværre er programmører og it-arbejdere i gennemsnit endnu ikke så professionelle som læger og ingeniører. Men jeg håber og tror, at de bliver det.
Bjarne Stroustrup
Bjarne Stroustrup understreger, at et it-fag skal være et ”solidt og krævende fag,” som han kalder det.
– Det skal være krævende fag på linje med fysik, biologi eller engelsk – ikke som kokkerering eller træsløjd, siger han.
– Informatik, digital dannelse, eller hvad vi nu skal kalde det, er en almen dannelse, alle skal have. Det er noget, alle skal lære og forstå, siger Michael Caspersen og nævner et par dagligdags eksempler på den anden side af informationsteknologi, vi alle bruger.
Men hvor vi måske ikke helt forstår de mekanismer, der ligger bag. Mekanismer som samtidig viser nogle af de radikalt nye muligheder, der er i teknologien.
Vi kender masser af eksempler på, at systemerne ikke passer til os mennesker, og det er altid systemerne, der vinder. Derfor er vi nødt til at forstå mekanismerne bag systemerne, netværket og sammenhængene.
Michael Caspersen
Captcha er OCR-arbejde
Michael Caspersen nævner eksempelvis Facebook, som mange opfatter som et redskab til at få styr på sine relationer. Det er også det, vi oplever som bruger. Den anden side er, at Facebook opbygger profiler af os for at tjene penge på at sælge den viden.
– Den sammenhæng er skjult for mange – og den ligger i mange it-systemer, siger Michael Caspersen.
Et andet eksempel er de såkaldte CAPTCHA-koder (Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart). Mange af os svarer på dem alene i den tro, at vi over for en hjemmeside tilkendegiver, at vi er et menneske frem for en robot. Men der er en mekanisme bagved, i hvert fald når det gælder Googles CAPTCHA.
– Når du dechifrerer forvrænget tekst fra en billedfil, så er det en stump tekst, som en OCR-scanner har givet op over for. Så du hjælper samtidig en virksomhed med at digitalisere en gammel tekst på papir, fortæller Michael Caspersen.
Et tredje eksempel er et computerspil med mere end 10.000 deltagere, som en amerikansk kollega har konstrueret. Her bliver to spillere sat over for hinanden for at associere over det samme billede.
– Hvis I har skrevet det samme, så får begge point og går videre. Det er både sjovt og temmelig vanedannende, men folk ved ikke, at de samtidig sidder og tagger tusindvis af billeder på internettet, siger Michael Caspersen.
En ny middelalder
Ovenstående eksempler viser alle, at der er dybereliggende sammenhænge bag informationsteknologien, som brugerne ikke umiddelbart kender til. Beviser på, at den digitale tidsalder og teknologi skaber nye sammenhænge, som vi ikke lærer at forstå og gennemskue i skolen.
– Hvis vi ikke forstår it, så kan vi groft sagt skabe en ny middelalder. Dengang var det forbeholdt de få at læse og skrive – og have adgang til skriften. Det forankrede magten til klostre, som vi kender det fra Umberto Ecos roman Rosens navn. Og de forsøgte selvfølgelig at bevare den magt, siger Michael Caspersen og tilføjer:
– Hvis it bare reducerer os til forbrugere, så bliver vi inde i mørket. Det handler grundlæggende om udviklingen af demokratiet. Det er ikke bare noget for nørder. Det er fuldstændig basalt for et demokratisk samfund at vi alle forstår potentialet i it – og grundlæggende sammenhængene bag.
– Folk kunne måske tro, at de forstår langt mere end de i virkeligheden gør. På grundlag af en lille smule forståelse undervurderer de problemerne. De tror, de forstår og prøver at forbedre, men gør så mere skade, supplerer Bjarne Stroustrup med særlig henvisning til politikere og erhvervsledere.
Forslag til forsøg med fag i digital dannelse i gymnasiet
\
\ It’s betydning og påvirkning af menneskelig aktivitet
\ It-systemers arkitektur
\ Digitalisering – repræsentation og manipulation af data
\ Programmering
\ Modellering og strukturering af data, processer og systemer
\ Interaktionsdesign
\ Innovation
LINKS
Harddisken på P1 – Børn og unge skal lære at programmere. 26. april 2013.
www.dr.dk/radio/ondemand/p1/harddisken-67
Harddisken på P1 – Hvorfor skal børn lære at programmere. Det er tanken i USA.
www.dr.dk/radio/ondemand/p1/harddisken-66
Harddisken på P1 – Vi skylder vores børn at fortælle dem, hvordan den moderne digitale version fungerer, også på det helt grundlæggende niveau.
www.dr.dk/radio/ondemand/p1/harddisken-70
Barack Obama om digital dannelse
http://www.youtube.com/watch?v=pmB7wHbYSd0
http://www.youtube.com/watch?v=6XvmhE1J9PY&sns=em
Bjarne Stroustrups interview til CACM, et magasin for professionelle udviklere og akademikere.
http://cacm.acm.org/magazines/2010/1/55760-what-should-we-teach-new-software-developers-why/fulltext
Douglas Rushkoff om sin bog, Programme or be programmed
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.