Manglen på kompetencer spænder stadig ben for IT i folkeskolen

Hvor godt er folkeskolelærerne rustet til at bistå eleverne, så de kan gebærde sig i en verden, hvor IT er så central en motor, selv hvad angår manipulation af demokratiske valg?
”En del lærere har en helt naturlig interesse for det IT-tekniske, så de har kastet sig over opgaven med få omsat, hvordan IT kan bruges i undervisningen og til støtte for eleverne. Men der er brugt meget krudt på at købe udstyr ind til skolerne, og man har ikke tænkt meget på, om lærerne kan bruge udstyret og omsætte brugen til noget fornuftigt. Så det, vi ser nu, er, at der er kraftigt brug for kompetenceudvikling af lærerne,” siger Jeanette Sjøberg.

Hvad ser I som årsag til, at kommunerne satsede så meget på udstyr?
”Vi kender ikke mekanismerne bag de beslutninger, men vi så det først med de bærbare, så med smartboards og padlets [et kooperativt skriveværktøj, red.] og senest med iPads.”

Hvordan skal kompetenceudviklingen ske?
”Det er et af de store problemer, og Styrelsen for IT og læring er netop gået i gang med at kigge på det. En barriere er, at der er for få med teknologiske færdigheder på læreruddannelserne – på professionshøjskolerne. For få, der kan uddanne de studerende og efteruddanne lærere. Men professionshøjskolerne er også gået sammen om at se, hvad der kan gøres.”

Andre barrierer?
”Ja. Økonomien på de enkelte skoler og i de enkelte kommuner. Man har som nævnt brugt mange penge på udstyr, men siden folkeskolereformen i 2014, hvor der blev sat en milliard kroner af til kompetenceudvikling, bruges pengene stort set kun til efteruddannelse af lærerne i linjefag grundet de politiske krav om, at 95 procent af undervisningen skal forestås af lærere, der har linjefag i det, de underviser i. Så jeg kan forestille mig, at det bliver svært for kommunerne at bruge kursus- og efteruddannelsesmidler til andet, men det bliver man simpelthen nødt til at kigge på.”

Når (hvis) kompetencerne kommer i hus, hvad ønsker jeres medlemmer derudover satsning på?
”Så skal der ses nærmere på, hvorledes teknologien skal bruges i undervisningen. Vi skal have udviklet undervisningen på en ny måde i forhold til, hvad teknologien kan.”

Har der ikke været talt om det i mange år?
”Jo, og der er sat forsøgsprojekter i gang. Så man bliver klogere på den enkelte skole, og måske i hele kommunen, men det er desværre ikke sådan, at de gode erfaringer spredes. Fagområde spiller desuden en rolle. Matematiklærerne har generelt set været hurtige til at finde og bruge matematikprogrammer, men for mig som dansklærer er det sværere. Sprogområdet er en kompleks størrelse.”

Kan Danmarks Lærerforening spille en rolle for bedre deling af erfaringer?
”Det kunne vi måske, men spørgsmålet er hvordan. Det er næppe nok, at lærerne via vidensindsamling og formidling fra vores side ville kunne læse om andres erfaringer. Jeg tror, der skal mere til.”

Er der andre udfordringer?
”Teknologien skal jo virke i hverdagen, hver gang man skal bruge den, om det er et smartboard, en 3D printer, netforbindelsen eller andet, men det er alt for ofte, at det ikke virker, og sådan er det, når mange forskellige benytter IT-udstyr. Så går læreren over til plan B og C og D, der ikke indebærer udnyttelse af IT-støtte.”

Hvordan med de hidtidige erfaringer med at bruge IT i folkeskolen?
”Der er en ny rapport på trapperne om digitalisering i folkeskolen, og den handler om lærernes brug af digitale undervisningsforløb. Af de resultater, der allerede kendes, melder mellem en tredjedel og halvdelen af lærerne om positive erfaringer i forhold til deres brug af digitale muligheder, men vi kender ikke de eksakte tal endnu. Der er en del med negative erfaringer, men vi er alle blevet klar over, at det med vores egen teknologiforståelse ikke er en enkel ting at få opbygget, for der er så mange lag, der skal afklares. Alene afklaringen af, i hvilket omfang hvilke teknologier er velegnet til at støtte undervisningens mål og indhold – altså de didaktiske overvejelser – er svær og tidskrævende.”

Undervisningsministeren har sat et forsøgsprojekt i gang, der gælder IT som et fag i folkeskolen i lighed med, hvad der er indført i flere andre lande. Hvad er jeres holdning?
”Vores anbefaling er en ikke-anbefaling. Teknologi skal ikke være et fag. Det giver ingen mening, uden der er et indhold knyttet på. Hele skolens viden er jo fag, og brugen af IT og medier er skrevet ind som et tværgående emne, som lærerne skal implementere i undervisningen.”

Dansk er et fag, ligeså regning. Kan man ikke betragte teknologi, for eksempel teknologiforståelse eller kodning, som et essentielt fag fostret af nutiden?
”De, der taler om at gøre IT til et fag, taler meget om kodning og programmering, og det har været meget hypet. Men jeg kan simpelthen ikke se perspektiverne i det. Kodning er noget, man skal lære i en kontekst, hvor det giver mening.”

Hvor i skolesystemet ser du eleverne lære analyse af algoritmer, der jo i stigende grad afgør beslutninger?
”Det ser jeg som en integreret del af skolernes dannelsesopgave. Eleverne lærer at forholde sig kritisk, hvad enten det gælder kildesøgning, fake news, algoritmer eller noget helt fjerde.”

Så hvad er din konklusion, hvad angår IT i Folkeskolen?
”Det bliver en langvarig indsats, hvis man skal lykkes med det her.”