Logo
  • Forside
  • Kontakt redaktionen
  • Læs PDF-udgaven
  • IT-sikkerhedskultur
  • Grøn IT
  • For få kvinder i IT
  • Sårbare studerende
  • Fremtidens krav
  • Efteruddannelse
  • Løn
  • Løn / overenskomst
  • SAMDATA\HK Podcast
  • Corona forandrer dit arbejdsliv
  • Sociale Kompetencer
  • Big data
  • Digitalisering
  • E-handel
  • Flere temaer
    • Drift
    • Den IT-politiske strategi
    • IT-certificering
    • Nye uddannelser
    • SAMDATA\HK Leder-artikel
    • IT-support
    • Mangel på it-specialister
    • Offentlig it-udvikling
    • Teknologi og Trends
    • Uddannelse
27. januar 2017
Britt Esrom
Fejl
0

Man skal turde at tale om fejl

ForrigeNæste
Hos SimCorp i København er fejl ikke et tabu. Her forventer ledelsen, at medarbejdere fortæller om fejl, så snart de opstår. Og det gør medarbejderne faktisk. Ifølge SimCorp’s Chief Human Resources Officer skyldes den gode kultur omkring fejl, at ledelsen selv tør tale højt om at begå fejl.

Nogle fejl er dyrere end andre. I bogstaveligste forstand. De rigtigt dyre af slagsen kan endda betyde tab af store summer.

Det gælder for eksempel, hvis der opstår fejl i SimCorps software. Danske SimCorp lever nemlig af at udvikle software til den finansielle sektor, der så bruger den til at håndtere handel med aktier, obligationer og andre værdipapirer.

Kunderne tæller blandt andet statsfonde, banker og investeringsvirksomheder. Nogle af kunderne forvalter mere end 100 milliarder amerikanske dollars.

”Som udgangspunkt er det svært at undgå menneskelige fejl, men det er selvfølgelig klart, at vores software helst ikke skal have fejl. Samtidig er det vigtigt, at vi fanger fejl tidligt i processen, fordi vores kunder i værste fald kan risikere at miste store beløb, siger Elise Hauge, som er Chief Human Resources Officer hos SimCorp.

Derfor får nye medarbejdere hos softwareproducenten også en grundig introduktion til virksomheden, når de første gang træder ind gennem svingdøren på Islands Brygge i København.

”Når vi for eksempel ansætter nye IT-udviklere, så bliver de sendt på et intensivt kursus i tre uger, som vi kalder Product Academy. Til sidst bliver de testet og certificeret. De skal simpelthen lære vores system at kende fra bunden, før de overhovedet får lov til at gå i gang med arbejdet”, siger Elise Hauge.

Nye medarbejdere får en coach

Hjertet i SimCorps kontor i København er uden tvivl udviklingsafdelingen. Eller Product Division, som den hedder. Det er her de mange udviklere programmerer på livet løs ved sorte hævesænkeborde og med to skærme foran sig.

Afdelingen er stor. Faktisk udgør medarbejdergruppen cirka 350 personer ud af de i omkring 500 ansatte, som har deres daglige gang på hovedsædet i Danmark. Dertil kommer den gruppe IT-udviklere, som sidder i Ukraine. Sammenlagt er der tale om henved 600 udviklere på verdensplan ud af i alt 1.350 ansatte.

Fælles for alle nye IT-udviklere er, at koncernen tager hånd om de nye medarbejdere.

”Herhjemme får man tildelt en coach, som er en mere erfaren medarbejder i éns team, der kan vejlede og hjælpe i begyndelsen. De ukrainske udviklere får også støtte af en erfaren medarbejder fra Danmark, som de løbende holder møder med,” siger Chief Human Resources Officer Elise Hauge og fortsætter:

”Så vi gør, hvad vi kan for at klæde nye medarbejdere godt på i forhold til produktet, såvel som på det faglige og personlige plan. Formålet med coachen er selvfølgelig også, at medarbejderen har en kollega at gå til, hvis han eller hun er i tvivl. Det kan måske minimere risikoen for fejl senere hen.”

Der kan opstå forskellige typer af fejl i SimCorps software. Ifølge Elise Hauge kan der for eksempel opstå en beregningsfejl i systemet, hvis man i løsningen til et nyt land ikke har taget højde for, at antallet af handelsdage er anderledes end i Danmark.

Chefen skal gå forrest

Men fejl kan simpelthen ikke undgås. Det ved SimCorp godt. Derfor har softwareproducenten også indlejret i virksomhedskulturen, hvordan fejl skal håndteres. Systemet bygger på, at man som medarbejder fortæller om fejlen, så snart den opstår.

”Medarbejderen går til sin nærmeste leder, der så analyserer, hvor kritisk fejlen er, og hvor mange som skal underrettes opad i systemet. En tænkt situation: hvis en kunde for eksempel ikke kan handle aktier, så er det klart, vores CTO og CEO ( Chief Technology Officer og Chief Executive Officer, red.) bliver orienteret med det samme, siger Elise Hauge og fortsætter:

”Det er ikke for at hænge medarbejderen ud men for at advisere dem om, at kunden nok vil ringe til dem og fortælle om fejlen.”

Ifølge Elise Hauge så kræver det en åben og god kultur omkring fejl, hvis den enkelte medarbejder skal nødes til fortælle om dem.

”Det er selvfølgelig klart, at vi helst ikke skal have fejl, men jeg synes, at vi har skabt en kultur omkring fejl, hvor vi accepterer, at de kan opstå. Samtidig ser vi det som en fælles opgave at løse dem og forbedre os på baggrund af fejlene.”

Hun er heller ikke i tvivl om, at den åbne kultur omkring fejl skal komme fra toppen, hvis man som medarbejder skal tage den til sig.

”Vores CEO, Klaus Holse, siger det selv indimellem, når han besøger vores selskaber rundt om i verden. Han italesætter, at vi skal lære af vores fejl og komme videre. Det er vigtigt, at man som leder kan walk the talk. En god kultur skal simpelthen starte ovenfra.

4

Vores CEO, Klaus Holse, siger det selv indimellem, når han besøger vores selskaber rundt om i verden. Han italesætter, at vi skal lære af vores fejl og komme videre. Det er vigtigt, at man som leder kan walk the talk. En god kultur skal simpelthen starte ovenfra.
Elise Hauge

Fejl gør os bedre

Medarbejderne i Product Division er også begyndt at arbejde på en anden måde. SimCorp har nemlig i år indført agile som metode til at udvikle og videreudvikle virksomhedens software. Men arbejdsmetoden styrker også den åbne kultur omkring fejl, mener Chief Human Resources Officer Elise Hauge:

”De forskellige teams af udviklere arbejder i såkaldte sprints på tre måneder, hvor man hver 14. dag demonstrerer det lille stykke software, som man arbejder på. Her vil man typisk opdage eventuelle fejl på softwaren, som medarbejderen så arbejder videre med bagefter.”

Ved demonstrationen af det lille stykke software bliver fejlene dermed meget hurtigt synlige – og det betyder, at de kan rettes, før softwaren kommer ud til kunden.

”Det bliver jo både synligt, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt. Hvis noget fungerer mindre godt, så er det faktisk også okay. For teorien bag agile er, at man arbejder med continuous improvement. Altså, fejl er ikke noget negativt, men man skal blive bedre ved at lære af sine fejl,” forklarer Elise Hauge.

Det er desuden også hendes opfattelse, at langt de fleste mennesker ikke ønsker at begå fejl. Slet ikke flere gange i træk.

”Jeg tror, at vi har en menneskelig drift med at holde os oppe og forbedre os. Det er efter min mening et instinkt, man har – at man gerne vil gøre det bedre, hurtigere og smartere.”

fejl
Del dette
Avatar photo
Forfatteren Britt Esrom

Britt Esrom er freelancejournalist. Hun skriver især om dansk politik, arbejdsmarked, psykiatri og sociale forhold. Tidl. nyhedsvært og journalist på Radio24syv og DR P1, mv.

Flere artikler

”Fejl er en del af læringen”

27. januar 2017

10 af de største IT-skandaler

27. januar 2017

”Jeg reagerede med panik, gråd og vantro”

27. januar 2017

Skriv en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.