LEDER: VI SKAL IKKE VÆRE MASKINSTORMERE

Der er ingen grund til at frygte den kunstige intelligens. Hvis vi håndterer det ordentligt, giver det nemlig uanede muligheder.

Maskinlæring, kunstig intelligens eller AI. Kært barn har mange navne, og automatiseringen af tænkeopgaver er i høj grad blevet et populært medlem af den store IT-familie.

I dette nummer af SAMDATA-magasinet kan du læse en lang række perspektiver på, hvordan maskinlæring har gjort sit indtog.
Fænomenet er ikke bare blevet et vigtigt arbejdsværktøj og paradigme, men også noget der påvirker os som medarbejdere, kollegaer og borgere. Vi er både dem, der skal lave løsningerne, og dem, som løsningerne bliver brugt på, f.eks. når vi skal søge jobs.

Det er et paradoks, der understreger, at de etiske overvejelser er særdeles vigtige. Introduktionen af maskinlæring er formentligt et af de vigtigste teknologiske fremskridt i branchen i en årrække, men som Spidermans onkel sagde: “With great power there must also come great responsibility!”

Det her er ikke en klagesang. Tværtimod. Når forandringens vinde blæser – eller stormer – så er der nogen, der bygger læhegn. Andre bygger vindmøller.

”Kunstig intelligens kommer nu, om man vil det eller ej. Man må vælge, om man vil være med til at påvirke det i den rigtige retning eller, om man vil forsøge at forhale det. Men som så mange teknologiske kvantespring før dette, så er det ikke maskinstormerne, der ender med succesen. Tværtimod: Hvis ikke vi gør det, så gør nogle andre det.”
Søren Holdt Lorentze

Maskinstormer eller ej

Hvis man bliver bange for, at maskinlæring og automatisering kommer til at koste os vores jobs, så graver man sin egen grav. Vi skal ikke være maskinstormere. Vi skal tage ansvar for udviklingen og sætte vores tydelige præg på både den teknologiske udvikling og de etiske diskussioner, der følger med så kraftfulde værktøjer, som maskinlæring kan levere.

Kunstig intelligens kommer nu, om man vil det eller ej. Man må vælge, om man vil være med til at påvirke det i den rigtige retning eller, om man vil forsøge at forhale det. Men som så mange teknologiske kvantespring før dette, så er det ikke maskinstormerne, der ender med succesen.

Tværtimod: Hvis ikke vi gør det, så gør nogle andre det. Hvis SAMDATA’s medlemmer ikke vil påvirke, så vil magistre, DJØF’ere og ingeniører gerne. Hvis Danmark ikke vil påvirke, så vil Østeuropa, Asien og USA hellere end gerne.

Mennesket har en naturlig modstand mod forandring. Og jeg kan godt forstå, at man kan frygte, at ens kompetencer, kan blive irrelevante i takt med, at mange opgaver kan løses af algoritmer. Men det betyder altså ikke, at vi bliver erstattet eller ligegyldige. Det betyder bare, at vi skal være helt fremme i bussen for at sikre, at vi er klædt på til at løse de nye opgaver.
Selvfølgelig kan vi det! Ingen er født med en universitetsgrad. Det er noget man har lært. De nyuddannede, der kommer ud med en data science-uddannelse er måske et skridt foran, når det kommer til at udvikle nye algoritmer og kunstig intelligens, men det betyder ikke, at vi ikke kan være med. Det er naturligt at være nervøs for, om man har de rette kompetencer, men stort set alle kan lære det, hvis man gerne vil.

Et maraton, ikke en spurt

Samtidig er det let at komme til at overvurdere hastigheden, hvormed kunstig intelligens gør sit indtog. Vi står ikke med en singularitet om fem år, der er klogere end hele menneskeheden. Derimod vil vi opleve, at maskinlæringen vil komme ind på flere og flere, men dog afgrænsede, områder. I sidste ende vil det meste blive berørt af udviklingen.

Den teknologiske udvikling bringer enorme muligheder med sig. Både fordi simple processer, der tidligere har krævet mange mandskabstimer, nu kan foretages automatisk. Men også fordi vi med maskinlæringen kan kigge kæmpe datamængder igennem og komme frem til resultater, som vi ikke selv ville kunne finde.

Og netop fordi maskinlæringen går sin sejrsgang i disse år og vinder indpas på flere og flere områder, er der ingen grund til at frygte, at vi som IT-folk bliver overflødiggjort. Tværtimod. Der er en massiv efterspørgsel på IT-uddannede på alle niveauer og den efterspørgsmål bliver ikke mindre. Vi har rigeligt at lave, og det vigtigste er bare at finde det niveau, hvor man selv kan passe ind.

Påvirker også arbejdslivet

Frygten for at blive erstattet af en supercomputer og nye algoritmer er en ting. Et andet perspektiv på maskinlæringens udrulning er de konsekvenser, det kan få for HK-området.
Vi ser i stigende grad, at maskinlæring bruges i ansættelsesprocesser til at screene CV’er og ansøgninger, men også til at vurdere de ansattes indsats og kortlægge medarbejdertilfredsheden. Det er ikke problemfrit.

Som ansøger risikerer man at bliver valgt fra til en stilling, hvis ens formuleringer i ansøgninger ikke matcher med algoritmen i IT-systemet. Hvis man har beskrevet sine evner og erfaringer på måder, som ikke bliver værdsat af filtret, kan man blive forpasset, når der indkaldes folk til samtalerne.

Samtidig er maskinlæring ikke frit for bias. Hvis de fleste medarbejdere i en virksomhed for eksempel er akademisk uddannede, kan det påvirke kriterierne, som den kunstige intelligens vurderer ansøgerne på. Et selvlært IT-geni kan blive sprunget over. Det samme gælder en person, der f.eks. formulerer sig med et for lavt lixtal.

En af udfordringerne, og her kommer vi tilbage til det etiske perspektiv, som er, at vi i udviklingen af nye algoritmer er utroligt opmærksomme på, hvordan vores menneskelige bias kan blive reproduceret af vores nye digitale følgesvende.

På den anden side kan brugen af maskinlæring måske gøre de bias, der i forvejen findes i et menneskeligt ansættelsesudvalg, mere tydelige og lettere at imødegå. Men det kræver, at vi hele tiden har i baghovedet, at maskinlæring ikke kun handler om at kode, men også om at identificere de forståelser, der kan spiller ind i algoritmernes resultat.

Det er med maskinlæring som så meget andet teknologi: De, der formår at tage teknikken til sig, omfavne den og tage styring, de har store muligheder. De, der lader sig forskrække eller håber på at kunne snige sig uden om, vil formentligt stå med dårligere kort på hånden om fem og ti år, fordi teknologien vil blive helt central for vores fremtidige IT-arbejdsmarked.