Kvinder og teknik er en spændende cocktail – men det er svært at finde opskriften

Alle er enige om, at det er vigtigt at få flere kvinder i IT-fagene. Der bliver også gjort en del målrettede forsøg for at skubbe til balancen og få kvinderne ind på IT-uddannelserne – og IT-arbejdspladserne. Der er endnu ikke nogen, der har fundet den helt rette opskrift. Men alle leder.

En rundringning til tre af de store erhvervsakademier – Erhvervsakademi Sydvest, CphBusiness og Erhvervsakademi Lillebælt – der uddanner datamatikere, viser, at de alle kan blive enige om to ting:

Den ene er, at studiemiljøet bliver bedre med et godt miks af kvinder og mænd. Og der skal flere kvinder ind på uddannelserne.

Den anden er, at ingen af dem har gjort noget særligt for at fremme andelen af kvinderne på deres skoler. Og det, de har gjort, har ikke givet nævneværdige resultater.

Med andre ord: Skolerne ved godt, hvor de vil hen. Men de er usikre på, hvordan de kommer derhen.

”Vi har ikke fundet de vises sten. Men vi passer ekstra godt på de kvindelige studerende, vi har. Og vi markedsfører dem for at gøre op med vores image som en hardcore, teknisk IT-uddannelse,” siger Stig Salskov Iversen, Head of Department IT på Erhvervsakademi Sydvest.

Han er af den overbevisning, at pigerne er bedre til at programmere – de ved det bare ikke.

”Jeg har ingen statistik, men piger er generelt bare mere omhyggelige – og bedre,” siger Stig Salskov Iversen.

Lars Bogetoft, områdechef, fra CphBusiness i Lyngby er enig:

”Det er også min erfaring, at kvinderne bliver rigtigt dygtige. Også selv om de ikke har kendskab til at programmere i forvejen.”

Datamatiker er ikke sexet

Omverdenens skæve eller ligefrem fejlagtige opfattelse af, hvad datamatikerstudiet er for en størrelse, er noget, som alle uddannelserne kæmper med.
Et par af dem foreslår direkte et navneskifte, herunder Jørn Vesterdal fra Erhvervsakademi Lillebælt:

”Datamatiker lyder ikke sexet, Hvis det for eksempel havde heddet softwaredesigner, som også er en dækkende betegnelse, så havde det måske mere appel til pigerne. Datamatiker understreger udelukkende den tekniske del af uddannelsen, og ordet design har vist sig at være godt. For eksempel kommer der flere piger på multimediedesign.”

Stig Salskov Iversen:

”Både programmering og datamatiker lugter langt væk af 1990’erne. Jeg taler konsekvent om at udvikle software og lave digitale produkter.”

Alle uddannelserne er meget opmærksomme på, at underviserne både er mænd og kvinder – så vidt det kan lade sig gøre. De er også opmærksomme på, at studiemiljøet skal være venligt, imødekommende og frugtbart for både mænd og kvinder. Og det kan nogle gange være en udfordring, mener Lars Bogetoft fra CphBusiness.

”Problemet er, at det nemt bliver et drengemiljø, hvor alt, der ikke er teknik, bliver talt ned,” siger han.

Diversitet og samarbejde på uddannelserne

På Cphbusiness har de også valgt at lægge computerspil lidt til side, når der skal vælges programmeringsopgaver på studiet.

”Det behøver ikke handle om at udvikle spil på første semester, som er de nørdede drenges foretrukne legeplads. Vi vælger bevidst nogle andre opgaver,” siger Lars Bogetoft.

I det hele taget prøver uddannelserne at skabe diversitet og plads til andre kulturer på studiet end den rent nørdede.

”Der er en gruppe, der vælger at blive datamatiker, fordi de er lidt introverte, gode til at spille og nørde. De tror, at man kan passe sig selv og sidde og nørde løs i fred med sig selv og sin skærm. Men det er præcis det, man ikke kan – og slet ikke ude på arbejdspladserne,” siger Jørn Vesterdal fra Erhvervsakademi Lillebælt.

Han peger på, at datamatiker i højere grad er en kommunikationsuddannelse frem for en teknisk kodedisciplin.

”Vi ser jo, at virksomhederne ikke går så højt op i det faglige til ansættelsessamtalerne. Det forventer de, at vi har klaret for dem. De kigger mere på det personlige, hvordan de studerende kan snakke med kunder, have empati over for kolleger og samarbejdspartnere – og fokus på, hvordan skaber man de bedste systemer. Det kan være svært at klare for de introverte,” forklarer Jørn Vesterdal.

Universiteternes charmeoffensiv

Inden for universitetsverdenen forsøger man med en offensiv tilgang i forhold til at tiltrække flere kvinder.

Både Aalborg og Aarhus Universitet holder særlige IT-camps for kvindelige gymnasieelever for at gøre dem interesserede i at søge universiteternes IT-uddannelser. Aarhus er længst fremme og har otte års erfaring med den særlige IT-charmeoffensiv overfor potentielle nye, kvindelige studerende.

”Vi tror, at det virker. Vi får formentlig fat i nogle piger, der ellers aldrig ville have tænkt på at søge ind på datalogi,” siger uddannelseskoordinator Søren Poulsen fra Aarhus Universitet.

Alligevel havde han i begyndelsen en del kvababbelser over at give kvinderne særbehandling.

”Jeg har i den grad haft et ambivalent forhold til, at vi gør pigerne til noget særligt – og behandler dem på anden måde. Men vi kan se, at de får øjnene op for teknologien, når de får mulighed for at beskæftige sig med det uden indblanding,” siger han.

Med tiden har han alligevel vænnet sig til tanken. Han ved, at det giver pote i den sidste ende.

”Vi får åbenlyst et blandet og bedre studiemiljø, når der kommer flere kvinder på studiet, og der er ingen tvivl om, at der er et stort talentpotentiale blandt pigerne,” siger han.

Til gengæld er der ikke forskel på mænd og kvinder, når de er kommet ind på studiet.

”De skal ikke komme, fordi vi har taget specielt hensyn til dem. Præmisserne er ens for alle – det gælder derfor om at finde de piger, der har en ægte interesse. Vi skal ikke gøre datalogi til noget blomstret og lyserødt.”

”Man skal tænde på at skabe noget. Selve uddannelsen er teknisk, og det er en lige stor udfordring for mænd og kvinder,” tilføjer Lars Bogetoft fra CphBusiness.