”Kvinder er ikke specielt bløde”

Skal din arbejdsplads tiltrække flere kvinder, skal den først og fremmest sørge for ikke at favorisere mændene, lyder et bud. Et andet er øget fokus på det sociale.

”Hun har nogle gode kasser, men hun ligner en skøjte i hovedet!”

En bemærkning om en side-9 pige, som faldt på en IT-arbejdsplads. Her var det fast indslag i hverdagen, at en af de mandlige ansatte granskede dagens nøgne kvinde i Ekstra Bladet og gav sin uforbeholdne mening til kende overfor kollegerne.

”For mig er den slags uantageligt, og der er et sexistisk miljø nogle steder i IT-branchen. Det ved jeg blandt andet fra min kæreste, som har arbejdet mange år i den. Hun tog sig ikke af det, men mange kvinder – og mænd for dens sags skyld – har det svært med mandehørmen,” siger Charlotte Kirkegaard.

Hun er jurist og driver konsulentvirksomheden Unisex Progress, som hjælper virksomheder, der ønsker en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder, med at analysere årsagerne til skævhederne, lægge strategi og implementere de nødvendige forandringer. Desuden har hun i en årrække været forsker ved Center for Ligestillingsforskning ved RUC.

”Mange mandsdominerede arbejdspladser tager imod kvinder med den indstilling, at de selv må finde sig til rette i det eksisterende. De må blive en af gutterne og acceptere sprogtonen, hvis de vil være med. Omvendt er arbejdspladser med flest kvinder ofte mere optaget af at få mænd til at føle sig værdsatte.”

Hun ser det som et væsentligt punkt, at ledelsen på den enkelte virksomhed holder et vågent øje med tilløb til sexistisk kultur.

”Ledelsen har et stort ansvar for at skabe en bedre arbejdskultur, og mænd vil også sætte pris på det – mange af dem synes, at drengerøvsmiljøet er for meget.”

Mange mandsdominerede arbejdspladser tager imod kvinder med den indstilling, at de selv må finde sig til rette i det eksisterende. De må blive en af gutterne og acceptere sprogtonen, hvis de vil være med.
Charlotte Kirkegaard

Glem sexisme

Omvendt mener indehaver af ROCK IT, Randahl Fink Isaksen, der blogger om fremtidens teknologi og som softwareudvikler har haft sin gang på mange IT-arbejdspladser, at det er en dårlig idé at fokusere på sexisme. Især fordi han ikke kan genkende problemet:

”Personligt er jeg aldrig stødt på sexisme, og jeg er af den type, der er meget opmærksom på den slags og ville reagere imod det. Selv om jeg ikke tør udelukke, at den findes i enkelte grene af branchen, er mit helt overordnede indtryk, at man tværtimod tager meget godt imod kvinder på arbejdspladserne, behandler dem med respekt og sætter pris på dem.”

Han synes, at det er at gøre kvinderne en bjørnetjeneste at tegne et billede af IT-branchen som en mandsdomineret kultur.

”Hvis man videregiver et indtryk af, at kvinder har svært ved at få fodfæste i branchen, giver man efter min mening et forfejlet billede – som kun kan gøre det endnu vanskeligere at få kvinder til at vælge faget.”

Det samspil, Randahl Fink Isaksen oftest har set mellem kvinder og mænd på IT-arbejdspladser har efterladt ham med et indtryk af, at mænd strammer sig lidt an, når de har kvindelige kolleger:

”Jeg synes, at mænd suger maven ind og tager sig sammen, når der er kvinder til stede. Der er mindre pjat og mere seriøst arbejde.”

Få kvinder til at søge jobbet

Spørger man Charlotte Kirkegaard, hvad en arbejdsplads skal gøre for at tiltrække kvinderne, peger hun først på rekrutteringsprocessen:

”Man ved fra undersøgelser, at kvinder fravælger at søge job, hvor de ikke kan sætte flueben ved seks af syv af de krav, der stilles i opslaget. Mænd søger, selv om de kun opfylder fire af syv krav. Derfor er det vigtigt at være præcis, for ellers holder kvinderne sig væk.”

Når ansøgerfeltet skal vurderes, skal der være en procedure, der sikrer, at ansættelsessamtalen bliver ensartet for mænd og kvinder.

”Vi ved fra undersøgelser, at kvinder og mænd bliver behandlet forskelligt. Mænd får længere taletid, og de får lov at tale om deres faglige kompetencer. Kvinder bliver oftere afbrudt og får ikke i samme grad lov til at udbrede sig om deres faglighed, men skal besvare spørgsmål om børn og familie,” siger Charlotte Kirkegaard.

Hun foreslår derfor, at man udarbejder et spørgeskema og følger det slavisk. Alligevel vil kvinder ofte blive vurderet lavere end mænd, men det kan et kønsblandet ansættelsesudvalg dæmme op for, da mænd kan have en tendens til at vælge andre mænd.

Kommunikation frem i lyset

For at skabe en arbejdsplads, som giver lige vilkår for kønnene, er det også vigtigt, at ledelsen er opmærksom på kommunikationsvejene:

”På mange arbejdspladser foregår en stor del af kommunikationen ad uformelle kanaler. Hvis arbejdspladsen samtidig er domineret af mænd, kan det være svært at få adgang til den kommunikation og de beslutninger, der udspringer af dem, som kvinde. Den skal foregå ad formelle kanaler, som er tilgængelig og åbne for de relevante, ikke ved kaffemaskinen eller efter almindelig arbejdstid,” siger Charlotte Kirkegaard.

Desuden er det vigtigt, at der er helt klare mål for, hvad medarbejderne præsterer i virksomheden:

”Det skal være målbart og tydeligt. Vi kender alle de højtskrydende mænd, der tager æren, så det er vigtigt at den enkeltes arbejdsindsats kan identificeres.”

Kvinder skal ikke passes på

Konsulenten mener ikke, at der er behov for en særlig behandling af kvinder, for at få dem til at blive på en arbejdsplads:

”Det er ikke nødvendigt. Man skal bare fjerne alt det, der diskriminerer kvinderne direkte, så de kan arbejde på lige vilkår med mændene. Og så skal man lade være med at tænke så meget i stereotyper. Som eksempelvis kan føre til, at kvinder flyttes fra fede opgaver, når de kommer retur fra barsel, fordi ledelsen antager, at de gerne vil arbejde mindre. Kvinder kan ikke skæres over en kam, spørg dem!”, lyder opfordringen fra Charlotte Kirkegaard, der også advarer mod at sætte lighedstegn mellem kvinder og noget blødt og følsomt.

”Kvinder er ikke specielt bløde, og de har ikke behov for noget specielt i forhold til mænd på arbejdspladsen – de vil ikke have hyggesofaer med strikkede puder.”

Vægt på det sociale

Randahl Fink Isaksen har siden 1999 samlet erfaring fra mange IT-arbejdspladser og synes ofte, der er for lidt fokus på det sociale – og det er hans indtryk, at netop det sociale generelt betyder mere for kvinderne end mændene.

”IT-virksomheder kan finde på at opgradere alle ansattes computere for at opnå en lille gevinst, men er ikke så tilbøjelige til at se den betydelige gevinst, der er i at skabe et godt fællesskab. Det har jeg fx oplevet, når jeg har været projektansat. Det er som om, at dem, der arbejder med projektet, befinder sig på deres egen ø, og andre i virksomheden interesserer sig kun for, om de når resultatet til tiden. Mænd kan mange gange trives i det i vores fag, de bliver til soldater, helt opslugt af opgaven, men jeg tror, at kvinderne har mere behov for, at det sociale også fungerer.”

Som et eksempel på et initiativ, der virkede for fællesskabsfølelsen, fortæller han om engang, han var projektansat på en virksomhed:

”Alle, der var tilknyttet projektet, fik en t-shirt med logoet for projektet, og kunne så gå rundt med den på og fortælle andre i virksomheden, hvad det handlede om. Det gav en følelse af at være noget særligt, af at være et team og af at være værdsat. Det er også vigtigt at fejre milepæle med hinanden, måske gå en tur i byen sammen med firmaets kreditkort. Der er mange muligheder for at skabe noget socialt, og min erfaring er, at kvinder både er gode til det og er lidt mere følsomme overfor det, når det mangler.”

Match medarbejderne

Af samme grund synes softwareudvikleren, at det kan være en god idé at lægge overvejelser i, hvem der sidder sammen på arbejdspladserne.

”Der er nogle i vores branche, som virkelig kan lide at fordybe sig og egentlig helst vil sidde for sig selv. Så lad dog dem om det, og sæt kvinderne sammen med nogle, der er mere udadvendte. For med en enkelt undtagelse har jeg aldrig mødt kvinder i branchen, der ikke har lyst til det sociale, og så kan det være lidt af en ørkenvandring at blive placeret med nogen, der ikke har det behov. ”

Men naturligvis er kvinder ikke ens, understreger han:

”Hvis vi skal lykkes med at få flere kvinder i faget, har lederne en opgave i at blive bedre til at forstå den enkelte ansatte. Når de forstår det enkelte menneske, i stedet for at opfatte kvinder som anderledes alene i kraft af deres køn, kan de også tildeles opgaver, der matcher deres kompetencer og skaber jobglæde.”