KLIMASATSNING ER FREMTIDSSIKRING
”Den evindelige fokus på vækst for vækstens skyld har frustreret mig,” siger Line Poulsen.
Hun havde i mange år arbejdet som marketingschef i forskellige firmaer, men hun ønskede at være med til at sprede viden om værdien i at tænke større end ren økonomisk vækst. Det var medvirkende til, at hun i 2018 skiftede til jobbet som konsulent indenfor Sustainable Business Development i Dansk Industri (DI). Her arbejder hun med fremtidstendenser og bæredygtig forretningsudvikling.
Hun mener, at man kan skabe konkurrencedygtige forretningsmodeller ved at gøre en positiv forskel i verden – bl.a. med løsninger, der afhjælper de miljømæssige udfordringer vi står over for og ved at arbejde med social ansvarlighed og inklusion.
”Jeg tror, vi kan og skal bevare vores nuværende levestandard, men vi kan godt gøre det uden at forbruge de samme ressourcer, som vi forbruger i dag.”
Hun understreger, at IT-branchen er helt afgørende for et skifte til en mere miljøvenlig retning. I produktionsvirksomheder kan sensorer reducere energiforbruget ved at sikre, at maskiner kører optimalt, og at lys kun er tændt, og døre kun står åbne, når der er brug for det. De data skaber grundlaget for en lang række energioptimering og miljømæssige forbedringer.
”Du vil opdage, at når du sætter fokus på bæredygtighed, så får du øjnene op for et hav af tiltag, der kan reducere dit energiforbrug, dit materialeforbrug og dermed dine udgifter – så du på den måde får en bedre driftsøkonomi,” fortæller Line Poulsen. Men virksomhederne skal efter hendes mening også se klimatankegangen som en måde at levere et produkt, som kunderne vil have større respekt for.
”Hvis virksomhederne tænker i både social ansvarlighed, bæredygtighed og cirkulære forretningsmodeller, så er det en måde at skabe stærkere kunderelationer, og dermed er det også en måde at fremtidssikre forretningen på,” siger Line Poulsen.
Krav fra medarbejdere, investorer og lovgivere
Det kan også ses i noget så basalt som virksomhedernes evne til at rekruttere de bedste medarbejdere.
”Deloitte lavede en undersøgelse, der viste, at lønnen kun er den femte vigtigste motivationsfaktor, når de unge søger job. Men det at arbejde for virksomheder, der har et ’purpose’ – et større ’formål’ end det at tilfredsstille deres investorer var den vigtigste faktor.”
Hun peger også på, at vi er på vej mod en fremtid, hvor der ikke er meget valg tilbage for virksomhederne.
”Det bliver et investorkrav i fremtiden, at du kan vise, at forretningen er bæredygtig, og vi er også på vej ind i en fremtid, hvor der kommer deciderede lovkrav.” Men Line Poulsen peger på, at den innovationsproces, der følger af et nyt fokus på at skabe miljøvenlige produkter, kan være ekstremt værdifuld.
”Det vigtigste er måske, at det genererer en ny måde at tænke på i virksomheden, og alene det kan styrke innovationsprocessen, når man kigger på alle elementer med et helt nyt fokus.”
”I princippet betyder det ikke noget for klimaet, hvor meget du sparer andre for. Det reagerer kun på, hvor meget du lukker ud.”
Morten Jastrup, Nordic Sustainability
Hold dig langt væk fra greenwashing
Morten Jastrup er partner hos konsulentfirmaet Nordic Sustainability, der hjælper virksomheder og organisationer med at udvikle bæredygtige strategier og produktion.
Men selv om han netop støtter virksomhedernes arbejde med den grønne omstilling, så advarer han virksomhederne mod at hævde, at de eller deres produkter er miljøvenlige, med mindre de er på helt sikker grund.
”Man skal virkeligt passe på, at man ikke ’claimer’ for meget. Mange virksomheder vil gerne fortælle, hvor meget de sparer atmosfæren for gennem deres produkter. Problemet er, at det meget ofte er elastik i metermål. I princippet betyder det ikke noget for klimaet, hvor meget du sparer andre for. Det reagerer kun på, hvor meget du lukker ud,” siger Morten Jastrup.
Han understreger, at det afgørende for den grønne omstilling er, at virksomhederne lægger ud med at skaffe sig et overblik over deres eget energiregnskab. Et anerkendt værktøj til at opgøre mængden af drivhusgasser, som virksomheden udleder, er Greenhouse Gas Protocol (Se faktaboks, red).
Her skal virksomhederne først opgøre hvor meget energi de selv bruger eller køber – og hvor stort et udslip af drivhusgasser, det forårsager.
GREENHOUSE GAS PROTOKOLLEN (GHG)
Greenhouse Gas Protokollen (GHG) er en international protokol, der bruges til at opgøre virksomheders udledning af drivhusgasser. GHG opgør udledningerne i tre kategorier. De to første kategorier (Scope 1 og 2) er rimeligt overkommelige at beregne, selv om der skal laves en del fodarbejde. Scope 3 er langt mere kompliceret at skaffe data for, men udgør som hovedregel også den største CO2-byrde.
Scope 1
Omfatter alle de direkte udledninger som din virksomhed står for. Det kan være udledninger fra jeres egne firmabiler, lastbiler, gaffeltrucks eller onsite opvarmning / nedkøling af lokalerne.
Scope 2
Omfatter alle de indirekte udledninger, som følge af den energi I køber hos el/kraftværker og varmeværker.
Scope 3
De udledninger som følger af jeres aktiviteter – både de varer I baserer jeres produktion på og udledninger der følger, når I sender jeres produkter ud til kunderne.
Data er hårdt arbejde
”Det svære bliver, når man som virksomhed skal skaffe sig overblik over det udslip af drivhusgasser, der ligger ”upstream” og ”downstream” – altså hvor meget ens indkøb af råvarer, og hvor meget kundernes brug af ens produkter påvirker miljøet. Her skal virksomhederne gøre sig klart, hvor meget hårdt arbejde der ligger i opgaven,” understreger Morten Jastrup.
Til gengæld skaber lige netop den store brug af teknologiske løsninger en hel masse nye muligheder, som ikke var mulige, hvis man ikke havde adgang til data. ”Hvis man tager et firma som Hempel, der leverer skibsmaling, så kan der være rigtigt meget at spare miljømæssigt ved at sørge for, at der bliver sprøjtet maling på i den helt rette tykkelse.”
”Med de rigtige IT-løsninger, så kan man sikre sig, at medarbejderne bliver trænet, når malingen skal påføres. Men man kan også udvide servicen og f.eks. tilbyde viden om, hvor meget algevæksten betyder for skibets effektivitet alt efter, hvilke ruter skibet vælger,” fortæller Morten Jastrup.
Et andet eksempel er de mange virksomheder, der er begyndt at arbejde med predictive maintenance på f.eks. vindmøller eller materiel. Men datamængderne kan også bruges til at sammenligne den måde, opgaver bliver løst forskellige steder.
”Volvo har f.eks. haft et projekt, hvor de overvågede, hvilke maskiner i en grusgrav, der brugte mest brændstof. På den måde fik man et overblik over forskellige køremønstre og forskellige måder at løse den samme opgave.”
100 procents vækst Selv om det kan være udfordrende for virksomhederne at arbejde med deres miljøbelastning, så mærker Morten Jastrup og hans kollegaer i stor stil, hvor vigtig dagsordenen er blevet.
”Omsætningen i vores konsulentfirma er steget med 100 pct. inden for det sidste år, og der er virkeligt tryk på lige nu. Det største problem er simpelthen at få tid til at hjælpe vores kunder.” \
BLÅ BOG FOR LINE POULSEN (UDDRAG)
2015 – Dansk Industri, Sustainable Business Development, mv.
2013 – 2015 Nordic Air Filtration, Marketing- og kommunikationschef
2006 – 2011 Iveco, Marketingschef Norden
2005 – 2006 DB Schenker, Kommunikationsmedarbejder
2001 – 2003 Aalborg Universitet, MA, International Marketing & Communication
BLÅ BOG FOR MORTEN JASTRUP
2019 – Nordic Sustainability, Managing Partner
2015 – Sustainable Business Services, Founder
2010 – 2011 KU, Health Sciences, Kommunikationschef
2007 – 2010 Ejer, Mothership Media (Kommunikationsbureau)
2003 – 2007 Politiken, Redaktør
1998 – 2000 Information, Journalist
1994 – 1998 Danmarks Journalist Højskole, Journalist