Kan en RKV gøre en lastbilchauffør til IT-supporter?
Det er meget nemmere for os at give dig mere i løn, hvis du har papir på din viden.
Så klar var beskeden til Carsten Woller fra hans chef. Men hvordan får man papirer på ens IT-kundskaber, når CV’et fortæller om en baggrund som lastbilchauffør og vognmand?
Det er den udfordring, Carsten Woller står over for. På papiret har han en folkeskoleeksamen og en håndfuld forskellige kursusbeviser inden for bl.a. økonomi og IT. Men ikke nogen officiel titel.
Carsten Woller voksede ellers som så mange andre op med en Commodore i 80’erne, som han også brugte til at programmere små spil. Da han skulle videre efter folkeskolen blev det imidlertid EFG-uddannelsen som mekaniker, der trak mest.
Det spor endte hurtigt blindt, da det ikke var til at få en læreplads. I stedet begyndte han som chaufførmedhjælper, blev siden chauffør – og da der i 95 var mangel på opgaver, købte han selv den første lastbil og blev selvstændig vognmand i Taastrup. Her bor han stadig i håndværkerkvarteret, og det er også her, at interviewet finder sted – i kontoret bag de tre store lastbilgarager.
”Der gik vel kun et halvt år, så købte vi den næste lastbil,” fortæller han om tiden. Han kørte som underleverandør for andre vognmænd – mest for Kohberg, og i løbet af nogle år voksede forretningen, så han havde fem biler og 8-9 ansatte. Men i det lange løb, var det en hård branche at være i.
Det kan godt være, at det også koster at få Carsten gennem et uddannelsesforløb, men han får forhåbentligt nogle redskaber til at imødegå de forandringer vi står foran.
Anders Kold
Ingen reel weekend i 17 år
”Jeg tror ikke vi havde en rigtig weekend i de 17 år, vi havde forretningen. Enten skulle jeg køre i weekenden eller også var der en lastbil, der skulle repareres,” fortæller Carsten Woller. ”Der skulle ganske simpelt lægges for mange timer i forhold til de penge, man fik ud af det.” Gradvist begyndte de at sælge lastbiler fra.
Da han skulle hjælpe en lokal daghøjskole med at flytte, greb opgaven om sig. De skulle både nedtage og opsætte et netværk til skolens 200 elever, og gradvist begyndte han at hjælpe med flere opgaver, både som pedel og IT-mand, indtil han helt overtog jobbet med at stå for skolens IT-systemer. Senere kom han til at arbejde med den samme type opgaver for CPH Vest og SOSU-C, hvor han arbejder nu.
”Jeg overtog en afdeling, hvor de var ved at bygge om, og hvor mange ting sejlede. Det har jeg været med til at få på fode igen,” kommer det stolt fra Carsten. Nu oplever han en travl og varieret hverdag.
”Der bliver hevet i mig fra alle sider. Jeg har ansvaret for, at medarbejdernes 240 Android-tablets kører og er opdateret. Lige nu er jeg meget involveret i at finde et nyt system, så tingene bliver flyttet fra en gammel server til en løsning i skyen.”
Derudover arbejder han også med at undervise de ansatte i brugen af tablets, få lagt de rigtige brugerrettigheder på servere – og endeligt fungerer han som support-medarbejder.
”Lærerne er hurtige til at sende de studerende videre til mig, så de kommer mange gange om dagen og skal have hjælp. Man skal også være lidt superbruger i hele Office-pakken, men jeg prøver at holde mig synlig.”
Til trods for de mange ansvarsområder og en travl hverdag, har lønforhandlingerne vist sig som lidt af en udfordring for Carsten Woller – og for hans chef Anders Kold.
Ingen lønramme til vognmænd
”Vi har ikke lige noget i vores lønsystem, der omfatter vognmænd,” lyder det med et smil fra Anders Kold. ”Det er ulig meget lettere at løfte folk til en anden lønramme, hvis de kan dokumentere deres kompetencer.”
”Men nu er vi jo selv en uddannelsesinstitution, og derfor brænder vi for livlang læring Det ville være underligt, hvis vi ikke fokuserede på det.”
Anders Kold er klar over, at det godt kan komme til at koste institutionen, hvis der skal mere i Carsten Wollers lønpose, men det mener han er pengene værd.
”Det kan godt være, at det også koster at få Carsten gennem et uddannelsesforløb, men han får forhåbentligt nogle redskaber til at imødegå de forandringer vi står foran. Og man regner typisk med, at det koster 200.000 kr. at få en ny medarbejder på plads. Så for hvert år han bliver, vil det være en god forretning.”
SOSU-C står foran en stribe ændringer på grund af 2013-overenskomsten, reformen af erhvervsuddannelserne og en mulig reform af hele efteruddannelsesområdet.
”Derfor er ideen om en Carstens efteruddannelse også et signal til resten af organisationen om, at uddannelse ikke stopper, når man kommer ud af skolen. Det er et mantra, at man skal være omstillingsparat,” understreger Anders Kold.
Han fortæller, at det vil være muligt for Carsten Woller at søge betaling af en evt. kursusafgift fra en efteruddannelsespulje, og at det sikkert også vil være muligt at få løn under uddannelsen.
Sammen har de aftalt, at Carsten Woller skal have en Real Kompetence Vurdering. I første omgang har de søgt rådgivning hos SAMDATA\HK, der har hjulpet med at finde frem til en studievejleder hos TEC – Teknisk Erhvervsskole Center, der blandt andet uddanner IT-supportere og Data-fagteknikere.
I første omgang har Carsten Woller udarbejdet et CV med hans arbejdserfaring og forskellige kursusbeviser. Han har bl.a. et Cisco CCNA certifikat samt et par andre kurser, som han selv vurderer, svarer meget godt til en god bid af uddannelsen som IT-supporter.
Studievejleder Jens Christian Nielsen hos TEC fortæller, at de nu vil kigge på hans papirer, og derefter vil han inden for de næste par uger blive indkaldt til en samtale, hvor en faglærer mere præcist vil vurdere, hvilket niveau hans kundskaber er på.
SAMDATA Magasinet vil følge Carsten Wollers videre færd, og i næste nummer kan du læse, hvordan det gik med Real Kompetence Vurderingen.
Tilbage i det gamle vognmandskontor er Carsten Woller godt tilfreds med sin nye karrierevej i IT-branchen. ”Jeg har altid været god til tal, og jeg elsker at grave mig ned i stoffet, indtil jeg finder en løsning. Jeg skulle nok have valgt den branche fra starten.”
\ Real Kompetence Vurdering – RKV
\ Dine realkompetencer dækker over alt det, du ved og kan. Ikke kun det, du har papir på fra din skole, men også det, du har lært på dit arbejde og i fritiden.
Det er for eksempel en del af dine realkompetencer, hvis du er træner i en sportsklub, kasserer i en forening, går på aftenskole eller har boet i udlandet.
Det, du har lært på dit nuværende og dit tidligere arbejde, tæller også med ligesom den viden, du har fået fra kurser.
En realkompetencevurdering er en vurdering af det, du kan – med udgangspunkt i den ønskede uddannelse. Den foregår på de uddannelsesinstitutioner, der tilbyder voksen- og efteruddannelse. Med en RKV får du bevis på det, du kan. Både det, du har lært i skolen, på dit arbejde og i fritiden.
Læs mere på Vidensplatformen om realkompetence på www.viauc.dk
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.