IT-KVINDERÅDET SATTE TONEN
Det er næsten kun Coronaen, der har optaget den brede offentlighed de sidste halvandet år. Men inden for erhvervslivet, har der været plads til et stadig større fokus på den skæve køns-balance inden for IT-faget.
”Jeg står faktisk og bladrer i et Berlingske-tillæg, der ligger på mit bord, hvor jeg – sammen med en masse andre erhvervsfolk – har udtalt mig netop om kvinder i tech-branchen,” fortæller Simon Tøgern, der er sektorformand for HK/Privat.
”Vi har i høj grad hjulpet med at få bragt emnet på podiet, og vi har fået en position og en bred anerkendelse for vores arbejde,” vurderer han.
HK Privat’s største bidrag var nedsættelsen af IT-Kvinderådet. Deres rapport og især deres seks gode råd til skabe større diversitet og bedre plads til kvinder blev mødt af velvilje de fleste steder.
Simon Tøgern har selv bragt IT-kvinderådets rapport med ind i KEA’s bestyrelse, hvor han har en plads. Og selv om rekruttering af kvinder ikke bliver en del af uddannelsesinstitutionens hovedstrategi, så er det blevet en del af en målsætning om at skabe et studiemiljø, der kan rumme alle studerende – inklusive kvinder.
Det er stadigt et godt skridt i den rigtige retning, mener Simon Tøgern.
Fokusér på rekruttering
”Hvis jeg skulle fremhæve et af deres seks råd – så skulle det være IT-Kvinderådets anbefaling om at fokusere på ansættelsesprocedurerne. Det er her, at man kan skabe ændringer her-og-nu. Det er konkret og det kan skabe forandringer på meget kort bane,” understreger Simon Tøgern.
Selv om der nu er konkrete værktøjer, er han klar over, at man ikke lige ”løser” et problem af den størrelse med en rapport.
”Vi har bidraget til en dagsorden, som er vigtig. Men det er også en kulturændring, som kommer til at tage lang tid og som vi skal fortsætte med at arbejde på,” siger Simon Tøgern.
Det lange lys
Jeppe Engell er daglig leder i SAMDATA\HK og han har haft IT-Kvinderådets rapport med på dagsordenen i uddannelsesudvalgene på en hel stribe erhvervsakademier rundt om i landet: KEA, CPH Business, UCL, EASV, EAAA og Dania.
Han holder løbende øje med udviklingen og fremhæver også de to ”Knæk Tonen”-rapporter som Prosa og Kvinfo udgav sidste år. Den ene af rapporterne dokumenterede f.eks., at 37 procent af kvinderne havde været udsat for krænkende handlinger på deres uddannelsesinstitution. På arbejdspladsen var det tilsvarende tal hele 45 procent.
”Vi har i virkeligheden spurgt helt forkert tidligere, og har næsten kun accepteret det som chikane, hvis kvinderne var blevet fysisk overfaldet. Problemerne i branchen har været underrapporteret,” siger Jeppe Engell. \
DE SEKS GODE RÅD FRA IT-KVINDERÅDET
IT-kvinderådet blev nedsat i 2019 og bestod af repræsentanter fra fagbevægelse, erhvervsliv, arbejdsgiverorganisationer, uddannelsesinstitutioner, tænketanke og Folketinget. I foråret 2020 udgav de en rapport og seks gode råd, der kan hjælpe med at få flere kvinder ind i IT-branchen.
1. Bryd stereotyperne
Uddannelsesvejledere bør efteruddannes i temaer om køn, diversitet og vejledning. Pædagoger og lærere bør arbejde med den betydning, køn har for måden at undervise på.
2. Styrk IT-dannelsen i skole og fritid
Teknologiforståelse bør gøres obligatorisk i folkeskolen, så alle elever får større kendskab til, hvilke mulighederne der er inden for IT.
3. Opdater IT-uddannelserne
IT-uddannelserne bør se på, hvordan de kommunikerer og rekrutterer nye studerende og f.eks. benytter kvindelige mentorer og punkterer fordomme om, at man skal være ekspert i kodning allerede ved studiestart.
4. Skab en respektfuld arbejdskultur
Lav klare mål for diversitet, og tydelige retningslinjer for seksuel chikane og diskrimination.
5. Gå foran i ledelsen
Opstil måltal for ligestilling og sørg for ligestilling inden for efteruddannelse.
6. Diversitet skal ind i ansættelsesprocessen
Jobopslag og ansættelsesprocedurer skal kigges efter i sømmene, så jobslag bliver mere inkluderende, og man får elimineret eventuelle bias
KVINDER FORETRÆKKER MENNESKER
Hvis man skal tiltrække flere kvinder til IT-faget, så skal der større fokus på de menneskelige aspekter af de opgaver man arbejder med. Det viser en ny undersøgelse fra ITU.
Mænd er stort set ligeglade med, om de skal lave et website, der gør det muligt at sortere ting som f.eks. reservedele – eller om de skal lave et website, der gør det muligt at sammensætte teams ud fra mennesker med forskellige personlighedstyper. Kvinder derimod foretrækker klart at kaste sig over opgaver, der handler om mennesker.
Det var resultatet af en undersøgelse lavet på ITU, hvor man bad henholdsvis mænd- og kvinder på gymnasieniveau og på ITU’s programmeringsuddannelse om at vælge mellem opgaver som var ”pakket ind” så de handlede om enten ”ting” eller ”mennesker”.
”Uanset hvilke opgaver der blev stillet, så vi en systematisk forskel på, hvordan kvinder og mænd valgte. Blandt gymnasieeleverne fandt vi, at oddsene for at en kvinde valgte menneske- frem for ting-versionen var 2.7 gange højere end for mænd,” forklarer Therese Graversen, der er statistiker ved ITU og en af de fem personer bag undersøgelsen.
”Undersøgelsen viste også, at det var af stor betydning om de studerende kendte til programmering i forvejen. Hvis man sammenlignede de to yderpunkter – kvinder der ikke kendte til programmering med mænd der kendte til programmering, så var oddsene for at vælge ”menneske”-opgaven 3.8 gange højere for kvinderne end for mændene,” siger hun.
Tilpas opgaverne
Hun mener, at man bør bruge undersøgelsen til at tilpasse både undervisningen i IT-fagene, men at virksomheder også skal være opmærksomme på, hvordan de præsenterer sig, fordi det kan have stor betydning for, om de formår at tiltrække kvinder.
Hun understreger, at opgaverne i ITU’s undersøgelse var ens i teknisk sværhedsgrad, uanset hvordan de blev præsenteret.
“Kvinder vil faktisk gerne lave noget, der er svært teknisk. Reelt er det jo endnu sværere at lave noget, som både skal fungere rent teknisk og så fungerer og passer med menneskelige behov,” understreger Therese Graversen.
Kilde: ”Computing Educational Activities Involving People Rather Than Things Appeal More to Women (Recruitment Perspective)”, af Ingrid Maria Christensen, Melissa Høegh Marcher, Paweł Grabarczyk, Therese Graversen og Claus Brabrand.
https://dl.acm.org/doi/10.1145/3446871.3469758