IT-havarikommission: Bliver vi aldrig klogere?

Luftfart har aldrig været sikrere end i dag, fordi man målrettet har lært af fejlene gennem årene. Det er på høje tide, IT-branchen gør det samme og får en IT-havarikommission, mener flere eksperter.

Den historiske række af IT-skandaler er imponerende: Der er gamle klassikkere som Amanda-sagen, der er renlivede fiaskoer som Polsag, der bare blev skrottet og langtrækkere som Den Digitale Tinglysning, der kostede 286 millioner kroner mere end budgetteret.

Det slemme er ikke skandalerne, men at man ikke bliver klogere, mener Poul-Henning Kamp, der er programmør og blogger på teknologimediet Version2.dk. Han stillede i 2013 forslag om, at der burde oprettes en IT-havarikommission med transportbranchen som forbillede.

Første gang forslaget var fremme, blev ideen lagt død af daværende finansminister Bjarne Corydon, der mente, at forslaget overlappede med de opgaver, som bl.a. Statens IT-projektråd varetager.

Vi kan alle blive klogere af andres fejl. Men som teknikere får vi aldrig at vide, hvad det reelt er, der er gået galt under de store skandaler – med mindre vi er heldige at møde en insider over en stille øl.
Poul-Henning Kamp, Blogger og programmør

Men skandalerne fortsætter bare. Alene inden for de sidste par år, har medierne kunne underholde med historien om Arbejdsskadestyrelsens PROASK-system, der kostede en kvart milliard for meget. Siden fulgte SKAT’s EFI-system, der nåede at blive fem år forsinket og koste en hel milliard kroner mere end budgetteret. På sikkerhedsfronten har vi set en muldvarp lække kreditkortoplysninger fra Nets i årevis uden at nogen opdagede noget.

Poul-Henning Kamp holder af samme grund fast i sit forslag:

”Vi kan alle blive klogere af andres fejl. Problemet er, at vi som teknikere aldrig får at vide, hvad det reelt er, der er gået galt under de store skandaler – med mindre vi er heldige at møde en insider over en stille øl.”

Han mener, at de ting, der kommer ud til offentligheden, er så generelle, at det er svært at lære noget af fejlene. Det er ærgerligt, når det fagligt fx er helt afgørende, hvordan databaser er sat op, og når den viden netop kan hjælpe andre.

”Vi vil have en teknisk kommission, der formidler konkret viden om, hvad der er gået galt. I luftfartbranchen skriver man netop i udbud, at Havarikommissionens anbefalinger skal følges, og på den måde får det en opdragende effekt. Det bliver en industri-standard, en slags best practice, som man skal følge,” forklarer Poul-Henning Kamp.

For ham drejer ideen sig udelukkende om at minimere antallet af IT-skandaler.

”En IT-havarikommission skal have adgang til at se al programkode og dokumentation, og i et eller andet omfang skal de kunne hente udtalelser. Men det handler ikke om at placere ansvar. Det har vi domstolene til.”

Poul-Henning Kamp vurderer, at en havarikommission kan drives for 15 mio. kr. årligt. ”Det svarer til, at vi kunne drive kommissionen i 20 år for det, en gennemsnitlig skandale koster. Hvis det endelig skulle være brugerbetalt, så kunne man bestemme, at alle offentlige IT-projekter skulle betale en promille af projektsummen til driften af en IT-havarikommission.”

Han ser ideen som en naturlig udvikling, efterhånden som IT-projekter får stadigt større betydning for alle dele af samfundet.

”Computer-udviklingen går igennem de samme stadier som alle andre opfindelser: Først er det forfærdeligt. Så er det fantastisk. Til sidst slår det folk ihjel – og først da reagerer politikerne og ønsker regulering. Indtil videre har IT simpelthen ikke slået folk nok ihjel til, at politikerne har reageret. Hvis man sammenligner, gik der ikke lang tid fra, bilerne blev opfundet, til at vi fik et færdselspoliti.”

”Det er faktisk exceptionel lang tid, at IT-sektoren har været ureguleret,” mener Poul-Henning Kamp.

Mere fokus på uddannelse

I SAMDATA\HK er bestyrelsesmedlem Flemming Uldall positiv over for ideen om en IT-havarikommission.

”Hvis der kom større fokus på kvaliteten af kodningen og på folks evner, kunne det være, at der kom mere fokus på efteruddannelse at IT-folk,” vurderer Flemming Uldall, der til dagligt arbejder hos CSC i Århus, hvor han også er tillidsrepræsentant.

Han peger på udbudsreglerne som årsag til mange af problemerne i branchen: ”I mange tilfælde har det været uklart, hvad det var, man skulle have bygget. I udbudsfasen er der kun fokus på prisen, som ofte bliver dumpet for at vinde opgaven. Senere i forløbet fokuserer leverandøren ikke på at gøre tingene færdigt hurtigst muligt. I stedet holder de øje med, hvordan man kan skabe mersalg, så de også kan tjene noget på opgaven.”

Flemming Uldall mener, at Datatilsynet vil være et godt sted at placere en IT-havarikommission. På sigt håber han, at vi når frem til simplere og mere overskuelige IT-systemer.

”Hvis et system som SKATs inddrivelsessystem havde været delt op i 30 del-systemer, så kunne det være, at man nemmere kunne overskue de enkelte projekter.”

Hvis der kom større fokus på kvaliteten og på folks evner, kunne det være, at der kom et øget pres på at efteruddanne IT-folk, så de havde de rette kompetencer til opgaverne,” vurderer Flemming Uldall, der er bestyrelsesmedlem i SAMDATA\HK.
Flemming Uldall, bestyrelsesmedlem i SAMDATA\HK