IT-arkitekter scorer kassen

På den daglige tur i S-toget har Søren Rindal læst sig til kompetencerne som IT-arkitekt. Resten har han lært ved at arbejde med det. IT-arkitekter er den gruppe IT-folk uden lederansvar, der får den højeste løn.

Vi er ikke nået ret langt ind i interviewet, før det står klart, hvad det er, Søren Rindal kan. Og er god til. Han kan tale ligefremt, forståeligt og direkte.

Han er det, han selv kalder et T-menneske.

”Ligesom et T skal vi IT-arkitekter have både dybde og bredde. En IT-arkitekt skal kunne tale med andre, men skal også kunne noget selv,” forklarer Søren Rindal, der er IT-arkitekt hos Alka Forsikring.

IT-arkitekterne er i høj kurs hos virksomhederne. I lønstatistikken kan vi se, at det er den faggruppe uden at være leder og have personaleansvar, der får den højeste løn. Hvis vi ser bort fra en lille håndfuld med indtægter under 40.000 kroner om måneden, så får hovedparten af IT-arkitekterne fra 50.000 kroner og helt op til 95.000 kroner om måneden i lønningsposen.

Lønnen kommer automatisk

Sådan er det også med den 44-årige IT-arkitekt Søren Rindal fra Alka. Han får mere end 60.000 kroner om måneden inkl. pension. Uden at have ledelsesansvar.

”Lønnen fejler ikke noget, og det er faktisk ikke noget, jeg har kæmpet for. Hos DSB fik jeg for eksempel automatisk forhøjet mit tillæg som specialkonsulent hvert år – uden at spørge om det. Der var ikke nogen forhandling,” siger IT-arkitekt Søren Rindal.

Han tilføjer:

”Det er ikke for at være ubeskeden. Men lønnen afspejler nok, at mit arbejde betyder meget for forretningen. Forskellen er, at man kan lave teknik – eller lave den teknik, som forretningen har brug for.”

At være IT-arkitekt handler ikke bare om at udvikler løsninger og IT-systemer. Det handler måske især om at bygge bro. Både mellem teknik og forretning, men også mellem medarbejdergrupperne i virksomheden.

”Jeg bruger rigtig meget af min tid på at holde møder, hvor jeg taler med forretningsfolkene og udviklerne om vores projekter. Jeg er god til at tænke abstrakt, når folk har problemer. God til at forstå forhindringerne, forklare dem for parterne og hjælpe med at udtænke nye muligheder og nye løsninger,” forklarer Søren Rindal.

Frem og tilbage over broen

Selv om han er tekniker helt ind til rygmarven, udfordrer Søren Rindal også sig selv ved at bruge mange kræfter på at sætte sig ind i virksomhedens forretning.

”Det er vigtigt at opleve den anden side af IT-systemerne – at komme ud i de situationer, som løsningerne skal bruges i,” siger han.
En brobygger er måske et af nøgleordene for en IT-arkitekt. Han kan både tale teknik og forretning.

”Du er den her bro mellem udviklerne og forretningen. Man kan sige, at mit arbejde består i konstant at krydse broerne og skabe kontakt mellem dem på hver side. Det er derfor, jeg går til så mange møder. Planlægning og kommunikation er en stor del af det,” siger Søren Rindal.

Han mener, at det kræver både indsigt og erfaring at være IT-arkitekt – og måske især en evne til at forklare sig på et ligefremt og forståeligt sprog.

”Er du tekniker, så elsker du at grave dig ned i teknikken. Ned i detaljerne. Som IT-arkitekt er jeg nødt til at løfte det op til noget, der kan fortælles. Det betyder, at du som tekniker bliver bedt om at være mindre god til det, du er god til. Du er nødt til at fortælle ting, der ikke er helt præcise,” siger Søren Rindal.

Bordherren fra helvede

At bore sig ned i detaljen som en nørd og glemme helheden kalder han selv ”bordherren fra helvede.” En IT-arkitekt har til gengæld en bred viden og kan sætte den i spil overfor både brugere og ledelse. Men samtidig vide, hvad IT kan bidrage med – og ikke kan bruges til.

”For medarbejderne på forretningssiden er der omvendt ofte en barriere i forhold til at løfte motorhjelmen og kigge ind under den for at se, hvordan maskinen fungerer. Derfor bruger jeg tid på at forklare, hvad der er derinde, og hvordan det virker,” siger han og tilføjer:

”Jeg gør meget ud af fortælle og forklare, hvorfor IT-løsningerne er svære at udvikle og hvorfor det tager tid.”

Her afbryder Søren Rindal sig selv og siger med tyk ironi:

”Det lyder nemt nok. Supernemt. Men det er det ikke.”

IT-arkitekt er en brobygger uden formel uddannelse

Ofte er forretningen utilfreds med de IT-løsninger, der bliver udviklet. De synes ikke, at de får noget, som de kan bruge. Udviklingen og implementeringen går for langsomt.

”Når parterne misforstår hinanden, så er det ofte fordi, der ikke er nogen, der kan tale begge sprog,” siger han.

Søren Rindal blev IT-arkitekt ved et tilfælde. For 12 år siden arbejdede han som programmør hos DSB, da der blev brug for en IT-arkitekt. Han blev så at sige sluppet direkte løs på opgaven. Blandt andet på et projekt, som ledelsen havde tabt tålmodigheden med.

”Kunden sagde, at nu var der kun et skud tilbage i bøssen. De var færdige med at bruge tid og penge på det projekt. Jeg var helt ny. De kendte mig ikke. Vi lavede en masse og leverede løbende. Selv om vi gik over tid og budget for hele projektet, så var de alligevel tilfredse, fordi de selv blev en del af løsningen. Vi tog dem i hånden. Det har jeg tit tænkt på som godt IT-arkitektarbejde.”

Skolen i S-toget

Søren Rindal er uddannet datalog med sidefag i dansk, så man kan sige, at han har et ben i hver lejr. Men det er faktisk ikke universitetsuddannelsen, der er årsag til Søren Rindals nuværende stilling.

”Jeg har lært IT-arkitektur på arbejde – helt klart,” kommer det uden tøven fra Søren Rindal med henvisning til de mere end ti år som IT-arkitekt hos DSB, Nykredit, Skatteministeriet og i sin nuværende stilling hos Alka.

Han har dog selv haft en god finger med i spillet, når det handlede om at erhverve de rette kompetencer. Foruden et kursus om IT-arkitektur, som DSB købte af Dansk IT, og adskillige konferencer, så har Søren Rindal skabt sin egen skole. I S-toget.

”Jeg har i mange år kørt med S-toget fra Køge til København hver dag. Der er en halv time hver vej, og på den tid kan man nå at læse mange bøger,” siger han.

Selv om vi gik over tid og budget for hele projektet, så var de alligevel tilfredse, fordi de selv blev en del af løsningen. Vi tog dem i hånden.
Søren Rindal

Kend din teknik – og mere til

Søren Rindal læser især bøger om programmeringssprog, design patterns og andre fagbøger om at udvikle software. Han sætter nemlig en ære i at fastholde og udvide sin IT-faglige viden. At sikre at han også stadig er en nørd.

”Jeg mener, at det er vigtigt hele tiden at have fingrene nede i stoffet. Jeg er god til at programmere, og det er vigtigt, at jeg fortsætter med at skrive programmer. Ellers bliver jeg ikke IT-arkitekt af gavn – kun af navn.”

Det er ikke bare af nørdet interesse, at Søren Rindal reserverer arbejdstid til at programmere. Og ikke bare gå til møder og få mennesker til at forstå hinanden, projekterne og IT-systemerne.

”Jeg mister min troværdighed overfor programmørerne, hvis jeg ikke udvikler. Jeg skal helst være en skikkelse, der går foran,” siger han.
På samme måde skal han med sin fortælling skabe respekt om programmørernes arbejde hos ledelsen. Opgaven som brobygger kræver respekt og troværdighed hos begge parter.

”Jeg skal kende teknikrammerne – og jeg skal kunne se ud over dem. Man skal vide en masse. Det dur ikke bare at sige, at du er Java-udvikler. Det er ikke nok,” vurderer Søren Rindal.

Scrum er operationel IT-arkitektur

Ifølge Søren Rindal er der en del programmører, der kalder sig IT-arkitekter, fordi de så kan slippe for at programmere og i stedet gå til en masse møder.

”Til ansættelsessamtaler slår jeg mig selv op på, at jeg er god til at programmere. Det dur ikke bare at lire alle flosklerne af sig, hvis der ikke er hold i det faglige. Derfor insisterer jeg også ind i mellem på at have perioder uden møder, hvor jeg kan programmere,” siger han og tilføjer:

”Heldigvis er min chef meget lydhør på det punkt. Vi afbalancerer perioderne med møder og dyb koncentration. Jeg har brug for at have fingrene nede i det, som jeg snakker om.”

Søren Rindal mener, at det som IT-arkitekt er indlysende at bruge agile metoder, fordi agile værktøjer som eksempelvis Scrum netop lægger op til at skabe bro mellem teknik og forretning.

”Når du kører Scrum, så er du tvunget til at forklare, hvorfor du vil gøre sådan og sådan, udvikle det og bagefter forklare, hvorfor du har gjort det på den måde. Metoden lægger i sig selv op til den vigtige kommunikation, som er min ypperste opgave som IT-arkitekt.”

Alka har endda valgt at omorganisere IT-afdelingen, så alle projekter laves i tværgående teams, hvor forretningsfolk og IT-specialister arbejder tæt sammen.

”Det tvinger alle til at tænke alle elementer ind i arbejdet,” forklarer Søren Rindal.