INTERNETTET ER EN DEL AF LØSNINGEN, IKKE PROBLEMET

Der er massevis af teknologiske tigerspring på vej. Derfor er der ingen grund til at frygte internettets klimaaftryk, siger forsker fra DTU. Hør ham fortælle om de kommende års tekniske løsninger.

“Internettet forurener lige så meget som flytrafikken: Streaming af film er en overset klimasynder”

Sådan lød en rubrik i Politiken for tre år siden. Greta Thunberg og en lang række ekstreme vejrfænomener har sat klimaforandringerne øverst på dagsordenen, og det skorter ikke på syndere. Men spørger man en ekspert fra DTU, er det helt forkert at anse internettet som en del af problemet.

Tværtimod sparer vi som samfund store mængder CO2 ved at vælge digitale løsninger i stedet for analoge ditto.

“Nettet er en del af løsningen på den grønne omstilling. Når vi snakker på Zoom, så undlader vi at køre i bil til et møde. Det sparer CO2. Den model gælder hele vejen rundt. Internettet effektiviserer i en sådan grad, at et ton CO2 udledt på grund af internettet samtidig sparer os for udledninger på 1.5 ton,” siger Niels-Kristian Hersoug.

Han er ansat på DTU Fotonik, hvor han er projektleder i INCOM, der et samarbejde mellem DTU, Århus Universitet og 12 kommercielle virksomheder om at gøre internettet grønnere. Han uddyber:

“Den faktor forventes at stige til 10 i fremtiden. Det er nærliggende at sige, at nettet bruger meget strøm, men til gengæld kører vi ikke ned i Blockbuster for at leje en film. Det er en facet af bæredygtighed, som ikke er så godt belyst.”

”Mængden af trafik stiger med et tocifret procenttal om året, så kan vi komme op og bruge endnu mere, og så skal vi altså tænke os om. Uanset om nettet som sådan er effektivitetsfaktor for grøn omstilling, så skal strømmen jo være til rådighed.”
Niels-Kristian Hersoug

Stort sparepotentiale

Det betyder dog ikke, at vi ikke skal tænke os om.

“Selvfølgelig er det rigtigt, at nettets forbrug skal begrænses, for vi bruger meget strøm. Op til ni procent af den globale elektricitet bliver brugt til at drive nettet. Mængden af trafik stiger med et tocifret procenttal om året, så kan vi komme op og bruge endnu mere, og så skal vi altså tænke os om. Uanset om nettet som sådan er effektivitetsfaktor for grøn omstilling, så skal strømmen jo være til rådighed,” forklarer Niels-Kristian Hersoug.

Han er en del af Fotonik, en forskningsenhed på DTU, der blandt andet forsker i at sende mest mulig data hurtigst muligt via optiske kabler. Han har indvilget i at fortælle om de teknologier, der kan sænke nettets CO2-udslip de kommende år.

“Vores stronghold på DTU Fotonik er optisk transmission, og det er en teknologi, hvor der er enormt meget headroom i den teknologi, der allerede eksisterer. Der er mange muskler tilbage, som man slet ikke er begyndt at bruge. Den optiske fiber, som internettet løber i, er i den grad fremtidssikret,” siger han.

Han uddyber:

“Når du transporterer data fra punkt A til punkt B, det kunne for eksempel være din Netflixfilm, så bruger man optisk fiber på de lange afstande. Når det så skal igennem en switch, bliver signalet lavet om til elektricitet. Det giver en masse konverteringer fra optisk til elektrisk og tilbage til optisk. Men nu begynder man at kunne klare konverteringerne i det optiske domæne, så man undgår at lave signalbehandlingen elektrisk. Det er ganske revolutionerende. Det kommer til at spare rigtigt meget energi.”

Også ved filmens oprindelse – serverhallerne – sker der ting og sager.

“Vi har alle hørt om de her gigantiske serverhaller, der bruger sindssygt meget strøm. De har eksisteret længe, og der er allerede lavet rigtigt mange effektiviseringer, blandt andet med køleanlæggene. Nogle er begyndt at bruge overskudsvarmen, og PUE-faktoren (Power Usage Effectiveness, red.) er blevet bedre. Forbruget for hver bit, der bliver processeret, er ikke voldsomt stigende. På processorsiden sker der meget med parallelisering af mange kerner, og den udvikling vil fortsætte. Serverhallerne vil også få gavn af forbedringerne af de optiske forbindelser i fremtiden, og det kan også give store besparelser,” vurderer Niels-Kristian Hersoug.

Du kan selv gøre noget

Man behøver dog ikke vente på de teknologiske fremskridt for at bidrage til at sænke CO2-udslippet.

“Allerede i dag kan man gøre noget selv. At se film på en kablet forbindelse bruger mindre energi end hvis man ser den over 4G eller 5G når man er på farten. Man kan også vælge at bruge en mindre skærm, for store skærme bruger mere energi end de små.”

Også på enhedssiden kan man selv gøre en forskel.

“CO2-aftrykket når man producerer telefoner og computere er uklart, men der er enighed om, at det er stort. Der er meget energieffektivitet at hente, hvis man ikke hele tiden skifter telefon eller computer,” siger Niels-Kristian Hersoug.

Han peger også på strømbesparelser på wifi’en som oplagt for slutbrugeren.

“De færreste slukker jo deres router, når de sover. Den bruger strøm døgnet rundt. Hvis det blev lavet, så routeren kun vågnede, når der var aktivitet, så ville det give en stor besparelse. Det er en lavthængende frugt,” lyder vurderingen.

For Hersoug er det vigtigt at komme ud med budskabet, at internettet i sig selv ikke er en klimatrussel.

“Det er ikke kun en udgift. Det er med til at løse problemer. Almindelige mennesker hører om problemet og siger: ‘så må vi bruge noget mindre’, men det er ikke den rigtige løsning. Brug så meget som muligt, for brugen af internettet effektiviserer samfundet.”

Han efterlyser til gengæld, at der bliver indført officielle mærkningsordninger for grøn IT for at gøre det lettere for forbrugere og indkøbere at vælge de mest bæredygtige løsninger.

“Det ville i høj grad være på sin plads med en certificering af de datacentre, der er grønnest. Det burde være sådan, at det offentlige kunne bruge sådan en certificering til at vurdere hvad de ville indkøbe. Hidtil har det ikke været sådan, at miljø var en faktor, når der blev købt ind i for eksempel stat og kommuner, men det bør det være,” afslutter Niels-Kristian Hersoug. \