“HVIS AI ER EN FÆRDIGHED, SÅ SKAL VI JO LÆRE DEM DÉT”

På UCN i Nordjylland fylder diskussionen om ChatGPT meget. Det er nødvendigt at klæde eleverne på til den virkelighed, de kommer ud til efter studiet, mener uddannelseslederen.

På uddannelsesområdet har ChatGPT i dén grad gået sin sejrsgang. Lærere, rektorer, elever, forældre og politikere har alle været nødt til at forholde sig til, at den populære chatbot for alvor har ændret vilkårene for studerende uanset uddannelse.

Et af de steder, hvor de kan mærke dét, er på professionshøjskolen UCN i Nordjylland. To af nøglepersonerne på UCN’s IT-uddannelser har derfor sagt ja til at fortælle om deres erfaring med brugen af AI i undervisningen det seneste år.

“Der var en underviser, der introducerede os andre til det. Han sagde: ‘Det her vil gøre en forskel’. Kort tid efter brugte jeg det selv til at skrive en del af min dimissionstale, og den gjorde det stort set lige så godt som mig. Siden da har det bare taget fart,” siger Jørgen Søgaard Jakobsen, der er uddannelsesleder på IT-uddannelserne på UCN.

”Mange studerende afleverer rapporter, når de laver projekter. Vi har haft mistanke mod nogle studerende, fordi kvaliteten er anderledes, end hvad den studerende normalt afleverer. Vi havde et eksempel, hvor vi fangede det og kaldte de studerende ind. Det var noget skrevet af ChatGPT og så maskinoversat til dansk. Der var en IT-term på engelsk, men så var den oversat til dansk.”
Henrik Munk Hvarregaard

En undersøgende periode

Han fortæller, at IT-uddannelserne på UCN har haft fokus på to områder:

“Det ene handler om AI som pædagogisk, didaktisk værktøj i undervisningen. Det andet handler om, hvordan vores aftagere, altså virksomhederne, bruger AI i deres softwareudvikling.”

2023 har i høj grad handlet om at blive klogere på mulighederne og begrænsningerne i AI-services som ChatGPT.
“Vi har meget erfaringsudveksling, vidensdeling og dialog om emnet. Underviserteamet har brugt meget tid på det, og der er meget forskellige syn på det. Nogen har lynhurtigt kastet sig over mulighederne, mens andre har været mere tilbageholdende og set kritisk på de ting, som ChatGPT ikke kan finde ud af. Det har været en meget undersøgende periode,” forklarer han.

Skal lære at reviewe

Han suppleres af Henrik Munk Hvarregaard, der er lektor på UCN og sidder med den daglige drift af både datamatikeruddannelsen og professionsbacheloren i IT-sikkerhed.

“LLM (large language model, den type AI-teknologi som f.eks. ChatGPT bygger på, red.) er jo integreret i mange softwareudviklingsværktøjer, som vi bruger, når vi skriver kode. Det kunne f.eks. være Githubs Co-pilot, der kommer med forslag: ‘Jeg kan se, at du er i gang med lave noget standardkode, lad mig lige færdiggøre det for dig’. På den måde får vi det jo ind i værktøjerne ligesom stavekontrol,” siger Henrik Munk Hvarregaard og fortsætter:

“Det skal man jo lære at bruge, så man kan optimere sin produktion af kode. Men der følger selvfølgelig også udfordringer med. De studerende skal lære at reviewe, altså gennemgå og forstå koden. Vi gør derfor meget ud af at lære dem at evaluere kvaliteten af det, som AI’en spytter ud.”

”De studerende rykker et abstraktionslag op: De skal ikke skrive standardkode, for den bliver skrevet af AI. I stedet skal de kunne kvalitetssikre og lave de mere specialiserede ting.”

Jørgen Søgaard Jakobsen tilføjer:

“Det kræver, at man har indsyn i god prompting, for man får jo svar, som man spørger. Både vi som undervisere – og studerende – skal lære at prompte. At kunne prompte bliver i høj kurs.”

Teknisk forståelse

Men selvom det betyder, at udviklerrollen forandres, så er det ikke til besvær, siger Henrik Munk Hvarregaard.
“Min erfaring er, at de ofte er teknologisk nysgerrige. De er med på udviklingen. De er vant til code completion i professionelle udviklerværktøjer. Det her er bare yderligere et skridt. De tager godt imod det og de forstår godt, at det er processen, ikke resultatet, der er det vigtige. Den største udfordring er, at det kræver et vist niveau af håndværk, før man kan forholde sig kritisk til håndværket.”

Uddannelseslederen byder ind:

“Derfor er det noget, vi træner de studerende i. De skal forstå, at de her modeller kan være biased, og være kritiske overfor, hvilke datasæt det bygger på, hvordan algoritmer og modeller fungerer,” siger Jørgen Søgaard Jakobsen.
Hvornår er det snyd?

Selvom uddannelsesstedet har omfavnet brugen af AI, så har der stadig været mange diskussioner om, hvor grænserne for snyd går.

“På UCN har holdningen været, at man ikke må bruge ChatGPT, når man afleverer opgaver. Men på mange måder adskiller det sig jo ikke fra stavekontrol. Det er jo også kunstig intelligens. Der er dog uden tvivl brug for klare retningslinjer for, hvor grænsen går,” siger Jørgen Søgaard Jakobsen.

Hans kollega Henrik Munk Hvarregaard fortsætter:

“Mange studerende afleverer rapporter, når de laver projekter. Vi har haft mistanke mod nogle studerende, fordi kvaliteten er anderledes, end hvad den studerende normalt afleverer. Vi havde et eksempel, hvor vi fangede det og kaldte de studerende ind. Det var noget skrevet af ChatGPT og så maskinoversat til dansk. Der var en IT-term på engelsk, men så var den oversat til dansk,” siger Henrik Munk Hvarregaard.

Han fortsætter:

“Men hvornår er det snyd, og hvornår er det ikke snyd? For hvad, hvis det kan hjælpe de svagere studerende til at skrive bedre? Jeg synes, det er en gråzone, ikke sort-hvidt. Og gråzonen vokser.”

Henrik Munk Hvarregaard runder af:

“Selvfølgelig er det uheldigt, at de afleverer noget, der er skrevet af ChatGPT. Men det står jo sjældent alene. Oftest afleverer de også et produkt, f.eks. noget software, og ofte er det efterfulgt af en mundtlig eksamination. Så man finder jo hurtigt ud af, om de kan kode eller ej.”

Centralt for fremtiden

Uddannelsesleder Jørgen Søgaard Jakobsen peger på, at de studerende kommer ud i et arbejdsliv i en branche, hvor AI allerede er omfavnet af mange. “Der er jo ingen tvivl om, at mange af vores dimittender kommer til at bruge det ude i virksomhederne, når de er færdiguddannede.”

Han fortsætter:

“Derfor er vi i gang med at undersøge nærmere, hvordan det bruges i virksomhederne, så vi rent faktisk kan uddanne de unge til dét, som de skal bruge, når de er færdige. Hvis AI er en færdighed, så skal vi jo lære dem dét.” Uddannelseslederen ser lyst på AI’s muligheder for fremtidens uddannelsessystem.

“Det betyder, at vi kommer til at få AI-tutorer, der kan give målrettet individuel sparring til den enkelte studerende. Det bliver lettere at lave differentieret undervisning,” lyder det fra Jørgen Søgaard Jakobsen. \