Hvad er årsagerne til, at så mange nyuddannede datamatikere bliver arbejdsløse?

Tre måneder efter de datamatikerstuderende har afsluttet deres uddannelse har de en bruttoledighed på 24 procent, viser de seneste tal fra Uddannelses- og forskningsministeriet samt Danmarks Statistik.

Seks måneder senere er bruttoledigheden for datamatikere faldet til 12 procent. For IT-uddannelser på erhvervsakademierne – datamatiker, IT-teknolog og multimediedesigner – er den gennemsnitlige arbejdsløshed 16 procent, ni måneder efter de studerende har afsluttet deres uddannelse.

Alligevel skriger erhvervslivet på IT-medarbejdere. En analyse udarbejdet for Erhvervsstyrelsen i 2016 forudsagde, at der i 2020 ville mangle op mod 19.000 IT-medarbejdere. En senere analyse fra styrelsen, fra 2018 viser, at efterspørgslen efter medarbejdere med naturvidenskabelig baggrund er steget. Efterspørgslen er vokset med fire procent i perioden 2007-2017, hvor særligt IT-medarbejdere er eftertragtede.

Stadigt flere sårbare unge

At der på en og samme tid er en høj arbejdsløshed på nyuddannede IT-folk og mangel på den selvsamme arbejdskraft synes ikke at hænge sammen. Så hvad er så årsagen eller årsagerne til den høje arbejdsløshed, når der er så stor en efterspørgsel efter IT-arbejdskraft?

For at finde svar på dette spørgsmål har SAMDATA Magasinet blandt andet interviewet uddannelsescheferne på alle landets erhvervsakademier, der uddanner datamatikere.

Og mange peger på en udvikling, hvor stadigt flere sårbare unge med diagnoser eller andre personlige problemer kommer ind på uddannelsen. Og hver især kæmper erhvervsakademierne for at hjælpe disse studerende i praktik og senere i beskæftigelse efter endt uddannelse. Alligevel viser tallene en høj arbejdsløshed blandt de nyuddannede datamatikere.

”Selvfølgelig er der den mulighed, at vi uddanner vore studerende forkert. Det er der bare ikke noget, der tyder på, blandt fordi vi har arbejdsgivere og fagbevægelse med på råd. Så vi kan ikke udelukke, at det er personlige forhold, der gør sig gældende, når så mange alligevel ender i arbejdsløshed,” siger Jesper Nordentoft, uddannelseschef for flere af de tunge IT-uddannelse, herunder Datamatiker og Computer Science på KEA.

Han står ikke alene med den holdning.

”Min egen personlige holdning er, at vi nu ser effekten af inklusionen i de tidligere uddannelser. Der er flere unge, der kommer igennem til os,” siger Per Toft, uddannelseschef på IBA Erhvervsakademi Kolding. Akademiet tilbyder blandt andet multimediedesignuddannelsen.

Set en støt stigende kurve

Da han begyndte i jobbet for fem år siden var der ikke mange unge med så svære personlige udfordringer, som han ser i dag. I en artikel her i bladet fremviser han et øjebliksbillede, der viser, at lidt over 28 procent af de unge på den toårige multimediedesignuddannelse enten har en diagnose eller andre problemer. I disse tal er der ikke taget højde for de studerende, der får særlig hjælp i form af specialpædagogisk støtte (ofte forkortet SPS). Per Toft understreger, at det er en antagelse, som han ikke har dokumentation for andet end sin erfaring som uddannelseschef.

”Da jeg begyndte at undervise i 2013, havde vi ingen af den type studerende på holdet. Men siden har vi set en støt stigende kurve,” siger han.

Samtidig understreger han, at problemerne synes at være koncentreret på IT-uddannelserne, der øjensynligt tiltrækker unge, der finder den digitale verden mere attraktiv end den fysiske.

Ser ikke mange studerende

Ifølge Sanne Kjær, afdelingsleder i Studenterrådgivningen Aarhus og Aalborg, kan man i Studenterrådgivningen godt genkende det billedet, som man på erhvervsakademierne tegner af de studerende med personlige problemer.

”Vi ser ikke mange studerende fra erhvervsakademierne i vores almene del af rådgivningen. De få, der henvender sig, er ofte introverte med en tendens til at udsætte ting til sidste øjeblik. De kan også have svært ved at læse sociale koder og kæmper ofte med selvværdsproblemer. Nogle har symptomer på angst og depression,” siger Sanne Kjær, afdelingsleder i Studenterrådgivningen Aarhus og Aalborg.

Hun fortsætter:

”Men fordi vi får så få henvendelser, tror vi, at der er en gruppe derude, som vi ikke får fat i, men som har brug for hjælp. Og det var baggrunden for, at vi for nylig har haft et møde med erhvervsakademiet i Aarhus for at se, hvad vi kunne gøre mere for deres studerende,” siger Sanne Kjær.

 Det ville være rart, hvis der fulgte en pose penge med de sårbare unge, så vi bedre kunne hjælpe dem. Men sådan ser det ikke ud for tiden.
Dorthe Skriver Bonderup

Rart med en pose penge

Et eksempel – ud af flere – på hvad erhvervsakademierne gør for at bistå de sårbare studerende finder man på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i det syddanske. Her har man blandt sat et projekt i søen for at blive bedre til at hjælpe disse studerende. Og det koster på et budget, der i forvejen kan være presset, vedgår uddannelseschef for multimedie og IT, Dorthe Skriver Bonderup:

”Ja, men det må vi finde ud af. Vi bliver jo også ramt på budgettet, hvis vore studerende ikke kommer i job bagefter.”

Hun henviser til, at arbejdsløshed blandt de nyuddannede kan betyde, at erhvervsakademierne kun får lov til at udbyde et færre antal studiepladser de næste år.

”Det ville være rart, hvis der fulgte en pose penge med de sårbare unge, så vi bedre kunne hjælpe dem. Men sådan ser det ikke ud for tiden,” siger Dorthe Skriver Bonderup.
Hun gør en kort pause inden pointen:

”Tværtimod.”

Læs mere om, hvordan uddannelseslederne på erhvervsakademier ser situationen i dag på de følgende sider. Samtidig kan du læse mere om, hvad politikerne agter at gøre. Hvad arbejdsgiverne har tænkt sig og meget mere.