Hack dig til en sjovere og – måske – mere produktiv hverdag
Jeg har i tidligere magasiner skrevet om, hvordan man kommer i gang med Arduino og Raspberry Pi – to produkter, der kan være en god og billig indgang til at komme i gang med at programmere eller arbejde med hjemmelavede elektronikprojekter. I denne artikel skal vi undersøge en række eksempler, hvor de to produkter bruges i driften af IT-systemer.
I driften af ethvert IT-system er der en række opgaver, der skal løses igen og igen på daglig, ugentlig eller månedlig basis. Og det er nødvendigt for at sikre, at alting er optimeret og sundt. I nogle tilfælde kan det give mening at etablere særligt indrettede systemer, så trivielle opgaver ikke nedprioriteres. Det kan også nedsætte mængden af ”Er udviklingsserveren oppe?” og ”Er der kommet ny farvepatron i farveprinteren?” -lignende spørgsmål, man modtager i løbet af en arbejdsdag. Og som alt sammen tager tid fra de mere presserende opgaver.
Når det så er sagt, er de trivielle opgaver naturligvis lige så vigtige som de ikke trivielle i forhold til at have et sundt system. Og der er ikke nogen genveje for det hårde arbejde, det er, at vedligeholde et IT-system. Men det kan lade sig gøre at flette legende elementer ind i opgaverne, så der skabes balance imellem produktivitet og drift, og en hyggelig eller inspirerende hverdag i drift-land.
Fra overvågning af IT-systemer til optimering af fredagsfadøllen
Det ganske internet er naturligvis fyldt med eksempler, der bruger Raspberry Pi og Arduino til forskellige former for kreativ overvågning af IT-systemer. Brugeren PEarle på elektronikdistributøren Element 14s hjemmeside har således installeret en webserver på sin Raspberry Pi og bruger den til at overvåge udviklings- og deploymentservere. Den lille computer fungerer således som en dedikeret maskine, der hele tiden viser, om den enkelte server kører, som den skal.
I den mere ambitiøse ende har IT-sikkerhedsforskeren Justin Keane, brugt sin Pi til en række forskellige formål. Den fungerer således både som lokal DNS caching-server, filserver, og til at køre OSSEC – et såkaldt host-based intrusion detection system, der kan tjekke for rootkits og anden skadelig software. Ved hjælp af mulighederne for udvidelse via Piens GPIO-ben (general-purpose input/output) er det også muligt at tilslutte fugtigheds- og temperatursensorer, så Pien kan slå alarm, hvis miljøet i serverrummet bliver faretruende. Og mulighederne er næsten uendelige. Små systemer, der overvåger, hvornår der indsendes supporttickets, bug reports, infoskærme osv. osv.
Et mere farverigt projekt – der dog ikke er helt formålsløst – har Instructablesbrugeren mkanoap skabt ved hjælp af et trafiklys med rød-gul-grøn status. Farverne kommunikerer den generelle tilstand på virksomhedens servere til hele kontoret. Skal det tages helt til ekstremen, så findes der soft- og hardware til at lave en Kegbot, der overvåger forbruget af fadøl i fredagsbaren. Et projekt der nok er lidt mere udfordrende at få ind i driftsbudgettet.
Kunne man have gjort alle disse ting på en simplere måde, f.eks. ved automatisk at sende en e-mail, når en server ikke opførte sig som forventet? Uden tvivl, lyder det hurtige svar. Men pointen med at hacke sin drift er, at man får tingene præcis, som man vil have dem – og at trivielle opgaver bliver gjort mere levende og i nogle tilfælde nærmest til en leg.
Produktivitetsporno
Denne slags hverdagshacking er naturligvis ikke uden faldgruber. Et problematisk fænomen i kredse, der elsker denne type projekter, er produktivitetsporno. Produktivitetsporno er en slags afhængighed af altid at ville forbedre sine systemer og rutiner. Og begrebet kan sagtens overføres på projekter som de ovenstående, hvor man altid lige kan tilføje lidt funktionalitet, lige prøve et alternativ, eller lige… Hvis man falder i det hul, så kommer gør-det-selv overvågningsprojektet til at handle mere om selve systemet, end om overvågningen, og det kommer ikke driften til gode.
Vær derfor på vagt, hvis du opdager, at du selv efter at have brugt mange timer på at finjustere din overvågning eller notifikationssystem ikke er tilfreds, fordi det ikke er perfekt. Du er måske ved at blive afhængig af produktivitetsporno – og der er langt mellem afvænningscentrene for den slags.
Jagten på drift-zen
Men hvordan opnår man så drift-zen – balancen mellem effektiv drift og en hverdag med sjove og kreative projekter? Findes det overhovedet? Sandsynligvis ikke. James Bedell, der netop har skrevet om sine erfaringer med diverse produktivitetsværktøjer og –teorier, er vendt tilbage til notesblok og kuglepen for at slippe af med sin besættelse af produktivitetsporno.
Personligt har jeg det sådan, at jeg føler en glæde både ved at tjekke ting af på en liste og ved at vide, at mine små IT-systemer derhjemme kører optimalt. Det er som regel nok motivation for mig til at holde styr på de mest presserende tilbagevendende drift-gøremål.
Til gengæld, så bliver jeg ikke særligt motiveret ved at se det røde flag i mail-programmet på min Mac, der minder mig om at der er et eller andet jeg er bagud med. Nærmest det modsatte. Det er en negativ indikator og jeg reagerer mere positivt på gulerod end pisk. Så er de ‘karma-point’, jeg får i min to-do-applikation, bedre. I dag opnåede jeg 2.503 point og en rang af ‘Øvet’. Et fuldstændig arbitrært tal og titel, men alligevel noget der for mig er en motiverende faktor.
Sagen er den, at alle projekterne og systemerne ikke gør opgaven hverken mindre eller mindre hård. Men det kan gøre tilfredsstillelsen ved at løse dem, og dermed den daglige drift, større. Og hvis driftsafdelingen hænger et kæmpemæssigt stoplys op i storrumskontoret eller kantinen, så er det tilmed en klar udmelding til både dem selv og resten af virksomheden om, at der dagligt ydes en stor indsats for at holde hjulene smurte og serverne oppe.