GLADSAXE KOMMUNE: BRUG AF DATA SKAL VÆRE GENNEMSIGTIGT FOR BORGERE OG MEDARBEJDERE

Gladsaxe Kommune har været i mediernes søgelys, fordi de ønskede at lave et forsøg med at bruge en algoritme til tidlig opsporing af dårlig trivsel blandt børn. Kommunens forsøg er et eksempel på de dataetiske dilemmaer, mange kommuner generelt står i. I dag har Gladsaxe en dataetisk politik, der løbende justeres, og hvor gennemsigtighed er et bærende princip, siger Mads Rieck Thorning fra kommunens dataafdeling.

”Der er en god grund til at interessere sig for dataetik, både som kommune, myndighed og som borgere.”
Mads Rieck Thorning, Leder af datadrevet forretningsudvikling i Gladsaxe kommune.

Kommuners håndtering af data giver løbende anledning til diskussion, fordi de håndterer nogle af borgernes mest personfølsomme oplysninger.

I 2018 blev Gladsaxe Kommune omdrejningspunktet for en større debat om, hvad en i stigende grad digitaliseret kommune kan og må bruge data om sine borgere til.

I 2018 ønskede Gladsaxe Kommune at samkøre data om borgerne til et forsøg, der handlede om tidlig opsporing af risiko for dårlig trivsel og udsathed hos børn og unge.

Projektet, der mødte stor kritik, blev afsluttet i 2019. Ifølge Gladsaxe Kommune illustrerer projektet og debatten den dataetiske udfordring, kommuner generelt står i.

“Kommunen skal tilbyde borgerne den højest mulige kvalitet i sagsbehandlingen indenfor de givne ressourcer og indenfor de rammer, den teknologiske udvikling tilbyder, samtidig med at der skal være en tydelig respekt for borgernes etiske rettigheder. Men noget af det vi har lært om projektet omkring tidlig opsporing var, at politikerne skulle være tættere på processen, når vi afprøvede nye teknologier,” siger Mads Rieck Thorning i en kommentar til forløbet i 2018.

Han er leder af datadrevet forretningsudvikling i Gladsaxe Kommune, som er kommunens tværgående enhed for at arbejde med data og dataprojekter. Mads Rieck Thorning fortæller, at enheden løser opgaver omkring sikkerheden, og klæder de ledere og medarbejdere på til, hvad de kan og ikke kan anvende data til.

”Et af læringspunkterne af projektet omkring tidlig opsporing var, at politikerne skulle være tættere på processen, når vi afprøvede nye teknologier.”
Mads Rick Thorning, Leder af datadrevet forretningsudvikling i Gladsaxe kommune

Dataetik der løbende skal justeres

Gladsaxe Kommune har afholdt temamøder for byrådet om muligheder og risici angående brug af data, og der er efterfølgende blevet udarbejdet en dataetisk politik, der har fastsat tydelige principper for, hvordan dataarbejdet skal håndteres i praksis i kommunen.

“Målet er at sikre, at borgerne får mest mulig gavn af de nye muligheder på en tryg og gennemsigtig måde. Den dataetiske politik er et udtryk for, at vi er optaget af det her,” siger Mads Rieck Thorning. Mads Rieck Thorning fortæller, at Gladsaxe kommune har vedtaget en dataetisk politik, hvor gennemsigtighed er et centralt princip.

“Vi foretrækker måske nogle metoder fremfor andre, hvis det betyder, man ikke kan bruge mellemregninger. Det betyder, at det ikke er nok for, at et redskab har en højere præcision, hvis det er sværere at forklare overfor medarbejdere og borgere. Det skal kunne forstås af de medarbejdere, der skal arbejde med resultaterne.”

Mads Rieck Thorning fortæller, at analyse af data i kommunen sker i tæt samarbejde mellem dem der bearbejder det, og dem der skal bruge det.

“Det kan eksempelvis være, at der bliver lavet en statistik på beskæftigelsesområdet, som kan bruges på et afdelingsmøde. Der kan det være vigtigt at kende forskel på, hvad der er et forløb og en aktivitet i jobcenteret.”

“Vores tilgang er, at data ikke kan stå alene. Data skal forstås, fortolkes og anvendes af de fagfolk, der i sidste ende skal bruge det. Det er ikke data, der træffer beslutninger, men de indgår i den faglige vurdering,” siger han.

Forsøg med teknologi i kommunerne

Mads Rieck Thorning fortæller, at det kan betyde mange ting, når man taler om dataetik, og at det også afhænger af den teknologiske udvikling. Han peger på eksempler, der kan få betydning for den fremtidige dataetik i kommunerne.

“Kommunernes Landsforening har nogle signaturprojekter med forsøg med kunstig intelligens. Det går lige fra at forudsige oversvømmelser i nogle kommuner til rehabiliteringsforløb eller sortering af mails, der kommer ind i fælles postkasse. Det har selvfølgelig meget forskellig karakter, om det er nogle mails, der bliver fordelt på en bestemt måde til noget, der berører nogle borgere og deres træningsforløb.”

Optimisme og utryghed på samme tid

Ifølge Mads Rieck Thorning er det helt forståeligt, at håndteringen af data kan skabe utryghed. “Jeg tænker både, at der er optimisme omkring teknologien i samfundet, men også en helt reel utryghed forbundet med risiko. Det er derfor stærkt, at Gladsaxe Kommune er gået foran og har forholdt sig til, hvor langt vi vil gå i brugen af teknologien.”

Han uddyber:

“Jeg synes, at der er meget debat om dataetik i vores kommune, og der opstår nye dilemmaer i takt med den hurtige teknologiske udvikling. Derfor skal vi også følge med på de politiske og etiske dagsordener. Vi har som samfund ikke meget erfaring med anvendelsen, og nogle gange kommer regulering og GDPR lidt efter teknologierne. Der er en god grund til at interessere sig for det, både som kommune, myndighed og som borgere.” \

FAKTA

Siden den dataetiske politik blev vedtaget i Gladsaxe Kommune i 2021, vurderes alle nye projekter med afsæt i de fem principper, der indgår i den dataetiske politik:

1. Gennemsigtighed og åbenhed
2. Værdighed
3. Lighed, saglighed og retfærdighed
4. Faglig integritet
5. Ansvarlighed.

I 2022 var der på tværs af organisationen fem projekter, hvor der blev foretaget en dataetisk vurdering. Her blev det vurderet, at de fem projekter i 2022 levede op til princippet om gennemsigtighed og åbenhed, da projekterne brugte sammenstilling af data og ikke f.eks. machine learning og algoritmer.
Kilde: Gladsaxe Kommunes dagsordener