”Fejl er en del af læringen”

Unge studerende er ikke i tvivl. Det er umuligt at undgå at begå fejl som datamatiker – og det kan der også komme meget godt ud af.

”Gennemgående er de studerende klar over, at fejl er uundgåelige – men de har modet med sig, og det skræmmer dem ikke voldsomt.”

Jarl Tuxen, der i fire år har undervist datamatikere i softwareudvikling på overbygningsuddannelsen på Københavns Erhvervsakademi, ser mange forskellige tilgange til det at begå fejl blandt de studerende. Fra de overmodige til dem, der er for forsigtige.

”Langt de fleste ligger solidt placeret i midten og har en god forståelse for, at de ikke kommer udenom at begå fejl. Vi prøver også i uddannelsesforløbet at præge dem til, at fejl er noget, vi alle gør, den eneste måde at komme udenom det er at sidde med hænderne i lommen,” siger Jarl Tuxen.

Han påpeger, at fejl ofte er en vigtig del af processen for dem, der arbejder med udvikling. Hvis det ikke lykkes på den ene måde, må der findes en anden vej, og det åbner for kreativitet og innovation.

Parløb

Når man ikke vil sidde med hænderne i lommen, er det en god idé at have en strategi for, hvordan man fanger flest fejl i opløbet, og derfor anbefales de studerende at arbejde sammen, blandt andet om programmering.

”Det er ikke alle studerende, der synes lige godt om den arbejdsform. En del vil hellere arbejde for sig selv, og synes også, at det er mere effektivt, når man arbejder med hver sin del i stedet for at se hinanden over skuldrene undervejs.”

Mange erfarer dog undervejs i studiet, at det faktisk er det mest effektive at arbejde sammen to og to, fordi man opdager fejlene løbende i stedet for til sidst.

”Når en studerende har siddet en lang nat og gennemgået sin solo opgave op til deadline for at finde ud af, hvor fejlen ligger, begynder værdien af samarbejde undervejs som regel at dæmre. Man skal prøve det for helt at forstå, hvilken betydning, det har,” konstaterer Jarl Tuxen.

Tester undervejs

Han anbefaler også de studerende at dele deres opgaver op i bidder og teste flere gange undervejs, i stedet for at vente med at teste til sidst og risikere at bruge enorme mængder af tid på at gennemtrawle alt for at finde en fejl, der kunne have været isoleret til en mindre del af opgaven.

”Den del er de meget modtagelige for, det kan de umiddelbart se fornuften i. De tager også i høj grad imod det, de lærer i erhvervspraktik og er meget loyale overfor de arbejdsmetoder, de bliver præsenteret for. Når de får at vide, at sådan gør vi her, retter de sig efter det.”

Ja tak til versionsstyring

At have behov for at gå tilbage og granske en tidligere version af en opgave, men ikke have mulighed for det, kan også skærpe interessen for versionsstyring hos de unge.

”Mange betragter det umiddelbart som en unødvendig ekstra arbejdsgang. Vi prøver at skubbe dem i retningen af en forståelse af, at det er ulejligheden værd – at versionsstyring bare er noget, vi gør, som noget helt naturligt og rutinepræget. Hos mig giver det minus i karakteren ikke at gøre det, og i erhvervslivet kan det give en masse ekstra arbejde at lade være.”

Lærer af virkelige fejl

Nogle af de fejl, der har givet sved på panden og søvnløse nætter for uddannede, bruges som cases i undervisningen.

”Vi får aldrig den fulde sandhed om, hvad der er sket, men det er et godt grundlag for en snak om fejl, hvad de skyldes og hvad man kan lære af dem. Nogle af dem skyldes, at der er blevet sparet for meget og kvaliteten halter lidt. Et sted i systemet er der nogen, der har truffet en forkert beslutning og har en karriere på spil. Andre gange kan man ikke få sandheden at vide, fordi der er en konkurrencesituation at tage hensyn til,” siger den 47-årige Jarl Tuxen.

Han har selv arbejdet i erhvervslivet og også begået fejl:

”Når det sker, gælder det om at holde humøret oppe, hvis man ikke skal gå ned på det, for det kan være meget stressende. I de fleste tilfælde er der heldigvis ikke liv på spil, og det er meget vigtigt, at vi også lærer de unge at graduere fejlene. Hvis det handler om noget, hvor folks helbred eller betalingskort er involveret, er det meget alvorligt – hvis det er en virksomheds informationsside, der ikke rigtig spiller, går jorden altså ikke under.”

Husk nu semikolon!

Mathias Jönsson, 25 år, læser til datamatiker på 4. semester, Københavns Erhvervsakademi:

Hvor meget fylder risikoen for at begå fejl i din bevidsthed?
”Det er ikke selve det at fejle, der fylder. Jeg synes, det er en helt naturlig ting, at vi som studerende begår fejl, lærer af dem og om, hvordan man bearbejder fejl.”

Nævn en konkret fejl, du har begået?
”En fejl som de fleste, der begynder på studiet og ikke har erfaring med programmering forud, gør. Nemlig at glemme semikolon til sidst i en kode – det er ret afgørende at huske, ellers sker der noget helt andet end forventet. I begyndelsen af studiet bruger man timer og dage på at gennemgå koder, før man finder det manglende semikolon, men derefter husker man det.”

Hvilken IT-fejl har gjort indtryk på dig?
”Jeg har hørt om en fejl i et program – jeg kan ikke fortælle i hvilket – som endte med at blive en ny feature, som gjorde programmet lettere at bruge. Den slags fejl er fascinerende, og noget af det fantastiske ved vores fag. Man forsøger noget, og det fungerer ikke, men åbner samtidig en helt ny vej.”

Regner du med at blive ved at begå fejl efter studietiden?
”Ja, det er ikke noget, der forsvinder. At være datamatiker – min linje er programmering – kræver, at du konstant kan udvikle og afprøve nyt, og det er umuligt uden at begå fejl. Men jeg regner med, at erfaringen vil gøre mig mere vant til at fange og håndtere dem. I arbejdslivet kommer jeg til at arbejde sammen med et hold, hvor man hjælper hinanden med at løse opgaverne, så det er ikke noget, jeg er nervøs for.”

En måde at lære

Alexander Falk, 23 år, læser til datamatiker på 4. semester, Københavns Erhvervsakademi:

Hvor meget fylder risikoen for at begå fejl i din bevidsthed?
”Det er svært at sige, men det er essentielt at fejle, det er en måde at lære nyt. Det vigtigste er, at man kan skelne mellem, hvad der er godt og hvad der ikke er godt.”

Nævn en konkret fejl, du har begået?
”De programmer, jeg arbejder med i studiet, er ikke til erhvervslivet, så der betyder fejl mindre. Men jeg har i mit studiejob hos NNIT, hvor jeg også skal i praktik, begået fejl, når jeg har skullet vurdere, hvor alvorlig en fejl på en server er. Når jeg opretter en sag og har vurderet, at fejlen er mindre alvorlig end den faktisk er, får det konsekvenser for, hvordan den prioriteres i systemet. Jeg lærer meget af at få tilbagemeldinger på det.”

Hvilken IT-fejl har gjort indtryk på dig?
”I sommer, da vi skulle have studiebøger, havde vores bogleverandør kørt et nyt system ind, som var fejlbehæftet. Det betød, at vi ikke fik vores bogpakker til tiden. Det var selvfølgelig irriterende, vi kom bagud fra starten og måtte læse op. Men når man selv beskæftiger sig med IT, har man nok også en bedre forståelse for, at der er en grund til det, og at nogen arbejder på at løse problemet.”

Hvordan tror du, du vil håndtere fejl i dit arbejdsliv?
”Jeg ved, at jeg er ok til at håndtere at være under et vist pres. Det handler også om at have gode sparingspartnere at vende tingene med. I løbet af studiet er det blevet åbenlyst for mig, at det er vigtigt – nogle vil hellere arbejde mere solo, men jeg kan se en stor værdi i at arbejde tæt sammen med en og gerne flere. Det er inspirerende, og du afdækker flere fejl undervejs.”

Værktøj til at håndtere fejl

Troels Helbo Jensen, 35 år, læser til datamatiker på 4. semester, Københavns Erhvervsakademi:

Hvor meget fylder risikoen for at begå fejl i din bevidsthed?
”Det er ikke det, der optager mig mest – det er ikke dér mit fokus er, når jeg går i gang med en ny opgave. Jeg løber nærmest med hovedet først ind i fejl i forsøg på at løse opgaverne bedst muligt. I nogle tilfælde gentager jeg også fejl, men som regel er én gang nok til at huske det fremover.”

Nævn en konkret fejl, du har begået?
”Jeg tror, jeg har prøvet at gøre de fleste begynderfejl. Jeg har lavet op til 13 versioner af en opgave, og der var fejl i de første 12 og sikkert også i den 13. Det er ikke større fejl, men fejl jeg hele tiden lærer af og bygger ovenpå.”

Hvilken IT-fejl har gjort indtryk på dig?
”Alle de fejl, der blev begået i forbindelse med Rejsekortet. I begyndelsen undrede jeg mig over, at der var så grundlæggende fejl og hvordan det kunne ske, men efterhånden som vi fik flere oplysninger om, hvad baggrunden var, blev det klart, at det ikke var så simpelt. Der var forklaringer bag.”

Regner du med at blive ved at begå fejl efter studietiden?
”Ja, først begår vi begynderfejl, senere stiger de i niveau og bliver sjældnere, men undgå dem kan man ikke. Jeg synes, jeg har fået værktøjerne til at håndtere, hvad der kommer i studietiden. Jeg vil undersøge mulighederne for at rette op på det selv først og søge løsninger, og dernæst bruge de faglige net, jeg har og får. Men en ting er at gøre det i studietiden – det bliver noget helt andet at komme ud i erhvervslivet og gøre det samme.”