Fagbevægelsen er ikke gammeldags nok

Bestyrelsesmedlem Flemming Uldall mener, at fagbevægelsens klassiske kampe fortjener et comeback.

Fra sin arbejdsplads hos CSC i Skejby er det både de nære og de grundlæggende fagforeningsspørgsmål, der berører Flemming Uldall.

”Jeg tror, at dit fagforeningsmedlemskab træder tydeligst frem, hvis du får personlige problemer med ledelsen eller mister dit arbejde. Jeg kunne godt tænke mig, at medlemskabet også skinnede igennem i overenskomstforhandlingerne”, fortæller han og fortsætter:

”I dagligdagen er det mig, der er fagforeningen herude. Hvem, der er det, når der er overenskomstforhandlinger, er mere diffust. Der er det uklart for det menige medlem, hvad fordelene ved at være organiseret er, og det vil jeg gerne være med til at ændre.“

Min kone syntes, det var åndssvagt

Uldall er vokset op i Ulfborg i Vestjylland. Her mindes den arbejdsomme sjæl, hvordan han som barn bragte mælk ud fra hestevogn, når han blev passet af mælkemandens kone:

”Når jeg var der, tog jeg med mælkemanden rundt om morgenen og delte mælk ud i byens brolagte gader. Selvom jeg har gået i skole i 25 år, har jeg altid haft arbejde ved siden af”, beretter han.

Uldall er således velbevandret i både forskellige brancher og i uddannelses-systemet. De mange års uddannelse skyldes, at han både har en uafsluttet geologi-uddannelse bag sig, samt uddannelser som social- og sundhedsassistent og datamatiker.

Om sidstnævnte fortæller han: ”Min kone var ude og høre om datamatikeruddannelsen og syntes, det lød fuldstændig åndssvagt. Jeg var med for at passe ungerne og syntes til gengæld, det var interessant, så derfor startede jeg på det.”

Spillet om de store forhandlinger

Da Uldall blev færdiguddannet som datamatiker, blev han ansat hos CSC, hvor han nu har været i femten år. Han arbejder med arkivering af data fra alle landets kommuner, herunder at lave databaser om til XML-tekstfiler til statens arkiver. Det faglige engagement startede for omtrent ti år siden, og fagforeningsarbejdet består i dag primært af at sidde med, når medlemmer er til jobsamtaler og overenskomstforhandlinger. IT-overenskomsten dækker alle på arbejdspladsen i Skejby, og medlemmerne tæller derfor alt fra tekniske- til økonomiansatte.

”Mine medlemmer er primært involveret i HK/Privat, SAMDATA\HK og ITMK bestyrelsen qua mig. Så jeg skal bringe deres ord videre. Spillet om de store forhandlinger i overenskomsten drypper lige så stille nedad, og på et tidspunkt får vores IT-overenskomst ti minutters forhandlinger. Der er det med at være der og være klar. Meget af arbejdet handler om at få indflydelse på de ti minutter”, fortæller han.

Efteruddannelse er en del af løsningen

På trods af et hastigt IT-felt i hastig udvikling er tidens største udfordringer ifølge Uldall uændrede:

”Hovedudfordringen er fortsat det klassiske fagforeningsarbejde. At skabe bedre overenskomster og forholde os til outsourcing af arbejdspladser. Jeg vil ikke råbe op, som syerskerne i Herning for 30 år siden, hvis arbejde forsvandt til Polen. Det er svært at kæmpe imod outsourcing og sige, at al udvikling skal foregå i Danmark. Det er en udfordring, der ikke har en simpel løsning. Og med funktionsløn, hvor vi aldrig ved hvornår, vi har fri, har vi også en udfordring.”

Selv om en løsning på outsourcingproblematikken ikke er enkel, findes en del af den i efteruddannelse, der fokuserer på IT-udviklingens blødere sider. «Der er ikke brug for klassisk efteruddannelse, hvor man skal blive endnu bedre til noget teknisk. Vi vil altid have brug for teknisk dygtige folk, men der er et stigende behov for folk, der er gode til at finde ud af, hvad kunderne vil have, og få det beskrevet, samt opstille use cases», fortæller han.

Smertelige overenskomstforhandlinger

En anden klassisk udfordring er ifølge Uldall overenskomstforhandlinger. ”Det er et smertensbarn. Det er ekstremt problematisk, at overenskomstforhandlinger nærmest er noget, jeg holder skjult for mine medlemmer – blandt andet fordi det er så minimalt, hvad vi har fået ud af dem de seneste år. Det er jo her, vi rigtig skulle stå sammen og vise vores styrke. Sidste år fik vi 0,3% mere på fritvalgsordningen. Jeg ved godt, at lønnen skal forhandles lokalt, men det bider sig selv i halen, for når vi står så svagt, har vi ikke den store forhandlingskraft. Der kunne jeg godt tænke mig, at fagforeningen var stærkere.”

Fagbevægelsen er ikke gammeldags nok

”Faktisk tænker jeg, at fagbevægelsen ikke er gammeldags nok i forhold til fokus på overenskomster,” svarer Uldall på spørgsmålet om, hvorvidt fagbevægelsen anno 2015 er moderne nok.

“Fagforeningen har tidligere blandet sig meget i privatsfæren i forhold til, om du kan blive medlem af den ene eller anden indkøbsforening og forsikring, som jeg i grunden ikke synes er egentligt fagforeningsarbejde. Jeg kan godt lide de klassiske fagforeningsopgaver som overenskomster og politisk stillingtagen. De ting der handler om at påvirke vores arbejdsforhold mest muligt,” afslutter han.