Et brev fra fortiden

SAMDATA Magasinets redaktion fik et brev fra fortiden. En nydelig pakke med brunt papir og sirlig håndskrift, der indeholdt hulkort, IBM-manualer og introduktion til en brevskole i programmering.

Der er ikke mange folk tilbage, der pakker ting ind i brunt papir. Dem der gør, skriver ofte med skråskrift og formår at få alle bogstaver til at blive lige høje og hælde med samme vinkel.

Sådan en pakke modtog jeg forleden. Inden i pakken fandt jeg en sirlig stak papirer: En IBM manual til hulkorts-kørsel. En introduktion til en brevskole i ”Programmering 20” og en tilhørende formaning fra brevskolen: ”Studer regelmæssigt” og ”Udnyt tiden”.

Afsenderen var Erling Verner Lauridsen, der har betænkt SAMDATA Magasinets redaktion med en pakke i anledning af fagforeningens 40-års jubilæum. Over telefonen fortæller han om en tilfældig start i EDB-branchen. ”Efter realeksamen ville jeg egentlig have været inde hos Statsbanerne, men det lykkedes ikke. I stedet fik jeg en elevstilling i Sønderborg.”

Her blev han først oplært i alle rutinerne omkring sortering og styring af hulkort. Mens han fortæller, fisker jeg IBM-manualen frem fra pakken og finder hurtigt den ”IBM 82 Sorter”, som han beretter om.

Når ordrerne blev indrapporteret fra firmaets sælgere, sørgede ”hulledamerne” for, at oplysningerne blev tastet ind. Et hulkort, der havde 9 rækker med 80 mulige hul-positioner, kunne indeholde oplysninger både om kundenumre, varenavn, antal og leveringsdato.

Mens han udstod sin militærtid tog han et brevkursus i ”EDB 20 – Programmering”, hvor der især blev lagt vægt på flow-diagrammer: ”Når man først havde tegnet sådan et flowdiagram, så kunne man næsten omsætte det direkte til et program,” fortæller Erling Lauridsen. I pakken finder jeg tre forskellige linealer med symboler for ”Input / Output”, ”Magnetic tape” og den rombe-formede ”Decision”-box.

Erling Lauridsen lærte sig også at programmere i RPG (Report Program Generator) og kendte efterhånden IBM’s 360-system ud og ind. Han flyttede rundt i landet til forskellige jobs, men endte i Odense, hvor han i en længere årrække arbejdede for Smith & Co, der i den brede offentlighed mest var kendt for SCO-cykler. Firmaet havde dog en lang række datterselskaber, der fabrikerede eller solgte alt fra symaskiner til reoler og stole. Erling Lauridsen stod for datakørslerne i hovedkvarteret i Odense, og det blev blandt andet brugt til at beregne, hvor meget der skulle hentes frem fra lageret til produktionen på cykelfabrikken.

Maskinen havde 8kb hukommelse. ”Når man havde 16kb, så kunne man partitionere hukommelsen og køre med disketter og to programmer ad gangen,” husker han. En ny computer blev blandt andet valgt, fordi den kunne lave kørslerne på 3 kvarter – i stedet for 3 timer. Dengang var computerkraft stadig så dyrt, at Smith & Co. på deres mainframe kørte EDB for både deres egne fem datterselskaber og firmaer som Wittenborg, der havde fire hulledamer og Damixa, der havde tre. ”De eksterne data modtog vi på det tidspunkt på 8-tommer disketter”, husker Erling Lauridsen.

Maskinerne blev sat til at lave kørsler om natten, og i lang tid mødte en person tidligt ind for at sætte printeren i gang, så man kunne få resultaterne ud til tiden. ”Senere fik jeg en PC derhjemme, og så kunne jeg styre det derfra.” I det hele taget var print-kørsler en stor opgave, når fakturaer skulle printes med fire-lags gennemslag med karbon-papir. SCO trykte også egne girokort til de kunder, der havde købt en symaskine på afbetaling, og skulle have tilsendt girokortet med posten.

Hulledamer ikke fine nok til Prosa

Allerede i de tidlige år rasede krigen mellem Prosa og SAMDATA. ”Prosa startede op i de år. Men i starten ville Prosa kun have operatører, programmører og planlæggere, så de kunne samle de højtlønnede. Så kom der et krav om, at man skulle have et vist antal medlemmer for at kunne have en a-kasse, hvorefter Prosa fik travlt med at hverve medlemmer blandt hulledamerne.”

Selv oplevede han aldrig arbejdskampe på virksomheden. ”Vi fik tariffen og ikke mere,” fortæller han. Man kunne heller ikke vide sig sikker i stolen, selv ikke med viden om IBM’s maskiner, der en overgang sad på 50 % af markedet. ”Da de første EDB-assistenter kom fra handelsskolen, blev de sat til at lære vores måde at arbejde på og vore værktøjer. Senere kunne vi selvlærte se dem med de officielle uddannelser hugge jobbene!”

I begyndelsen af halvfemserne blev Smith & Co ramt af et faldende cykelsalg, og efter 26 år som mainframe-mand, stod han i 1993 pludseligt uden job. Selv om han løbende havde efteruddannet sig og tog en to-årig uddannelse som datamatiker, hjalp det ikke. Fyn var på det tidspunkt hårdt ramt af arbejdsløsheden og alle andre på holdet søgte væk fra øen for at få job. Erling Lauridsen valgte at blive af hensyn til familien, og endte derfor med at skifte erhverv. I dag er han gået på efterløn, men benytter muligheden for at arbejde nogle timer hos Rynkeby Foods.

Mit sidste spørgsmål til Erling går på, om jeg skal sende billeder, hæfter og linealer tilbage, når jeg er færdig med artiklen.

”Nej, det må I gerne beholde. Jeg skulle rydde op, og have afsluttet den tid, og skal videre med noget andet,” lyder det uden den store nostalgi.

Efter samtalen klikker jeg forbi hans hjemmeside og kan se, at Erling Verner Lauridsen har en passion for tog, biler og alt hvad der er fransk. De første ord på hjemmesiden er dog stadig:

”Hej, mit navn er Erling. Jeg er 100 % EDB-mand.”