ER AI HYPE ELLER REVOLUTION? PILEN PEGER I BEGGE RETNINGER
Alle der har arbejder i IT-branchen i mere end et par år, har været igennem en næsten endeløs strøm af ”teknologiske revolutioner,” der ville forandre samfundet.
Nogle gange kan man næsten blive kynisk og kaste en ny teknologi i den affaldscontainer med over-hypet skrammel, som Second Life og Google Glass i sin tid havnede i. Bare fordi man er træt af alle former for hype.
I år er det kunstig intelligens, Open AI, ChatGPT og Midjourney, der har taget alle overskrifterne. Men er AI-værktøjerne en reel omvæltning?
”Langt størstedelen af vores virksomheder mener, at AI er en gamechanger. Der er så mange aspekter af vores arbejdsgange og processer, der kan gøres mere effektive med AI, så kunstig intelligens er bestemt ikke hype.”
Charlotte Holm Billund, Chefkonsulent IT-Branchen.
Hos IT-Branchen er man optimistisk og ret klar i mælet:
”Langt størstedelen af vores virksomheder mener, at AI er en gamechanger. Der er så mange aspekter af vores arbejdsgange og processer, der kan gøres mere effektive med AI, så kunstig intelligens er bestemt ikke hype,” fastslår Charlotte Holm Billund, der er chefkonsulent hos IT-Branchen.
”Det er gået virkeligt hurtigt med at tage særligt ChatGPT i brug, og det vi kan se, er, at alle er interesserede i at finde de forretningsområder, hvor det giver mest værdi at benytte kunstig intelligens.”
Der ligger bl.a. et stort potentiale inden for kundeservice, hvor tidligere tiders halvdårlige chat-bots bliver erstattet med en ny generation, der kommer til at levere en langt bedre kvalitet – samtidigt med, at de kan svare på langt flere sprog. Det kan både øge service-niveauet, rækkevidden og give hurtigere svar til kunder, der ikke har tid til at vente på, at der bliver en servicemedarbejder ledig.
Slip for at læse paragraffer
”AI-løsninger kan erstatte repetitive opgaver, hvor medarbejderne ofte skal svare på de samme spørgsmål mange gange,” siger Charlotte Holm Billund.
De repetitive opgaver findes også andre steder i mange organisationer – f.eks. på HR-området, hvor man ofte bruger tid på at svare på de samme spørgsmål igen og igen.
”I stedet for at sende medarbejderne et link til en stribe paragraffer og regler i ens ansættelseskontrakt eller overenskomsten, kan det måske være bedre med en trænet tekst-robot, der er hurtig og effektiv til at formulere det rette svar,” forklarer Charlotte Holm Billund.
Det samme gælder inden for det juridiske område, som er et meget dokument-tungt erhverv, hvor AI kan effektivisere sagsbehandlingen ganske markant. Hun understreger dog, at de åbne værktøjer som ChatGPT ikke skal bruges som erstatning for Google-søgninger. I stedet giver den nogle andre muligheder.
”ChatGPT er mere en sparringspartner, som du kan udveksle ideer med, eller bede om fem ideer, og så arbejde videre med nogle af dem.” Hun fremhæver også softwareudvikling som et område, hvor AI-robotter som ChatGPT kan hjælpe med at skabe kode med færre fejl, fordi den ret nemt kan genkende mønstre i tekst, og dermed både finde fejl og forslå løsninger. Generelt skal virksomheder dog være opmærksomme på ikke at videregive forretningshemmeligheder eller fortroligt materiale.
AI er hypet – men også vigtigt
Hos Dansk Erhverv mener man både, at der er store muligheder – og en del hype.
”Jeg tror, vi er et sted midt mellem hype og noget realistisk. Vi mangler stadig de gode eksempler på, at SMV-virksomhederne bruger AI, og derfor er der nok en tendens til, at AI som trend er lidt overhypet,” vurderer Frederikke Saabye, der er chefkonsulent hos Dansk Erhverv.
Hun peger dog på, at der er oplagte muligheder for at gøre den offentlige, digitale service bedre.
”For de digitalt udsatte borgere, som har svært ved at bruge indviklede tekniske løsninger, kan AI-værktøjerne måske få den offentlige service ned i øjenhøjde, så de kan få brugbar hjælp i stedet for blot at skulle bladre i lange dokumenter.”
Et par andre brancher rummer også muligheder.
”I mediebranchen har vi allerede set eksempler på autogenererede artikler, og i min egen branche er der mulighed for at få hjælp til at skabe notater, taler og strategiske udspil. Det er oplagt, at virksomhederne som minimum leger med teknologien og ser, hvad den kan bruges til.”
Hun minder dog om, at man ikke bør hælde fortrolige oplysninger ind i de her modeller, hvis de ligger offentligt tilgængeligt.
”Det er som mange andre steder, at man betaler med sine egne data, og dermed er med til at opbygge værktøjerne. Det er ikke et lukket system, og det skal man være ret bevidst om. Så som udgangspunkt bør ledelsen sørge for at få lavet nogle politikker for, hvordan man må bruge de her værktøjer,” understreger Frederikke Saabye.
FAKTA
STØRST POTENTIALE VED BRUG AF AI (I PCT.)
Undervisning og træning: 35 pct.
Erhverv- og jura: 30 pct.
STEM: 29 pct.
Samfundsrelaterede tjenester: 26 pct.
Kreative og kunstledelse: 25 pct.
Kontorsupport: 21 pct.
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.