IT-chefer og fagforening er enige: IT-folk skal lære at forstå forretningen

Overraskende enighed blandt IT-chefer og fagforening: Danske IT-folk skal efteruddannes langt mere, hvis vi skal høste de nødvendige digitaliseringsgevinster. Klar pligtforsømmelse hvis IT-medarbejdere ikke bliver efteruddannede, så man ikke får fuldt udbytte af øget digitalisering.

Sidemandsoplæring og selvstudier. Det er, hvad det kan blive til, når danske IT-folk skal efteruddannes, så de kan skabe ny innovation og følge med i de nyeste trends og den seneste teknologi. Det viste en meget stor undersøgelse af mere end 4000 IT-medlemmers efteruddannelse i 2015.

Undersøgelsen, der blev til i et samarbejde mellem Prosa, IDA og SAMDATA\HK viste, at selv om rigtigt mange selv lærer ting på nettet eller deltager i side-mandsoplæring, så er der kun fem procent, der har deltaget i efteruddannelse, der giver ECTS-point, og som derfor giver et større karriereløft.

Undersøgelsen viste også, at når mange fravælger efteruddannelse skyldes det et højt arbejdspres. Mange oplever, at de har alt for travlt i hverdagen til at have overskud til også at tage efteruddannelse ved siden af.

Vi hører ofte fra vores tillidsrepræsentanter, at der ligger et pres på folk.
Thomas Bisballe, formand, SAMDATA\HK

Langt fra top-tunede

”Vi hører ofte fra vores tillidsrepræsentanter, at der ligger et pres på folk,” fortæller SAMDATA\HK’s formand Thomas Bisballe.

Han mener, at den manglende efteruddannelse er decideret skadelig for danske virksomheder og organisationer, fordi IT er så afgørende en faktor, når man skal innovere og skabe fremskridt.

”Vi er så langt fra at være top-tunede på uddannelsesområdet. Medarbejderne bliver spist af med det mest basale serveret som sidemands-oplæring og learning-by-doing.”

De relativt nye kompetencefonde i de offentlige overenskomster er gode tiltag, men når der samtidigt skal spares, så er det fristende at sige nej til efteruddannelse, og beholde medarbejderne ved skærmen forklarer Thomas Bisballe.

Han mener, at ansvaret ligger hos cheferne. ”Det er reelt kun en holdningsændring hos arbejdsgiverne, der kan ændre situationen. De glemmer helt, at deres ledelsesansvar også betyder, at deres medarbejdere skal have de rigtige kompetencer.”

Kompetencefondene er gode initiativer som vi er opmærksomme på. Vi har dog også flere eksempler på relevante ansøgninger, som vi har fået afslag på.

Henrik Brix, formand for KITA – Foreningen af kommunale IT-chefer.

IT-chefer deler bekymringen

Henrik Brix, der er formand for KITA – Foreningen af kommunale IT-chefer, er i stort omfang enig.

”Jeg kan godt genkende problemet, og også dele bekymringen om omfanget af efteruddannelse. Vi har helt klart et behov for, at IT-folk bl.a. bliver bedre til at deltage i udviklingen af forretningen,” erkender Henrik Brix.

Han ser også, at der bliver langt mere behov for kompetencer indenfor IT-arkitektur. Alt for mange IT-systemer er isolerede øer uden de relevante sammenhænge. Det går ud over brugeroplevelsen og effektiviteten.

Foreningen af kommunale IT-chefer udbyder selv kurser i IT-arkitektur, men det er relativt korte kurser uden ECTS-point. De kortere værktøjskurser, som IT-personale traditionelt har deltaget i, er der stadig behov for, men behovet ændrer sig i takt med at mere og mere flytter i skyen.

”De uddannelser vi har brug for nu, handler om kommunikation og forretnings- udvikling. IT-folk skal være i stand til at hjælpe med at udvikle forretningen, så vi kan høste gevinster ved digitaliseringen,” siger Henrik Brix.

”Hvis gevinsterne ved digitalisering virkeligt skal høstes, er det en forudsætning, at man tager udgangspunkt i konkrete behov. Det er fx SOSU-hjælperen, der ved, hvad der er hendes kerneservice, og det er sammen med hende, at IT-folk kan opfinde en løsning, der giver bedre service for færre penge. Derfor er det afgørende, at IT-folkene har kompetencer til at indgå i den dialog og overskue de processer.”

”Kompetencefondene er gode initiativer som vi er opmærksomme på. Vi har dog også flere eksempler på relevante ansøgninger, som vi har fået afslag på,” siger Henrik Brix.

Pligtforsømmelse

”For mig har tillidsrepræsentanterne og fagforeningerne ikke været meget synlige på uddannelsesområdet, men jeg ser ikke noget problem i, at de kommer mere ind over – for eksempel i udviklingen og udbud af kurser,” siger Henrik Brix.

Han erkender, at ansvaret ligger hos cheferne og, at udfordringen med at få efteruddannet medarbejderne ofte drukner i almindelig travlhed hos både medarbejdere og chefer.

”Vi har altid rigtigt, rigtigt travlt, og synes måske, at efteruddannelse kan vente til senere. Her skal vi som chefer erkende, at hvis vi ikke får efteruddannet folk, så kan vi ikke høste de gevinster, som digitaliseringen kan give – og det er en klar pligtforsømmelse fra vores side.”