Dine søvntal giver dig magt

Om få år kan vi straks se kroppen blive påvirket af den mad vi spiser, og vi kan se, hvad aftenvagter gør ved vores søvnmønster. Det vil ændre magtforholdet til arbejdsgiverne, hvis vi udleverer vores søvntal, mener internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Da Dankortet kom frem, talte alle om faren ved, at vores indkøb nu kunne overvåges. I dag bliver vi vrede, når bankerne antyder, at de vil sælge Dankort-systemet, for vi er afhængige af de samme tal til at holde styr på madbudgettet.

Lige nu taler alle om, hvor forfærdeligt det er med overvågning på de sociale medier. Men vi deler alligevel flere og flere oplysninger om os selv med omverdenen. Politiske holdninger, aftensmad, dødsfald og løbeture. Vi har ikke blot vænnet os til, at folk kan kigge ind over ligusterhækken. Det er os selv, der klipper hækken ned.

På samme måde bliver det med selvmåling – de tal vi får for vores motion og søvnmønstre kommer vi til at indsamle og ofte selv dele med verden – helt uden at nogen har bedt os om det, mener Anders Colding-Jørgensen, der er internetpsykolog.
”De data kommer til at påvirke hele magtbalancen på arbejdspladsen,” spår han. Mere om det senere i artiklen.

Kroppens kemi bliver synlig

I første omgang er det vigtigt, at vi forstår, hvor meget det her reelt kommer til at betyde. I dag er det ret simple ting vi kan følge med i som selvmålere: GPS, pulsmåling og måske lidt søvnrytme.

I fremtiden bliver alt det der i dag foregår som usynlige kemiske processer inde i kroppen pludseligt målbart. Vi får mulighed for at få live-opdaterede grafer, der viser forskellige stoffers niveauer. Det gør det muligt at sige noget om f.eks. stress-niveau, sygdomme, mv.

”Der findes allerede nu små chips man kan placere inden i kroppen, der kan måle kemiske ændringer i blodet, og den teknologi vil om ganske få år blive billig og tilgængelig, så den almindelige dansker har adgang til 100 gange så mange oplysninger, som vi har i dag, hvor de fleste af os kun har badevægten, når vi skal måle os selv” forklarer Anders Colding-Jørgensen.

Vi vil elske at få tal om vores sundhed, og de tal kan vi også bruge i arbejdslivet
Anders Colding-Jørgensen, internetpsykolog

Direkte respons

Internetpsykologen mener det ændrer hele det forhold vi har til kroppen. Viden om vores sundhed vil gå fra at være noget abstrakt viden fra en statistik til at handle om vores egen krop.

”I dag læser vi en artikel i Politiken, der fortæller os, at vi skal spise blåbær. I morgen er det noget med at spise færre æg, eller ikke at gå ud i solen. Men alle de undersøgelser er baseret på forsøg med et lille antal testpersoner i en anden verdensdel. Der er meget stor afstand til vores egen hverdag og de ting, vi selv spiser og gør.

I dag prøver vi at navigere i en hyper-kompleks verden med nogle simple modeller, som ikke nødvendigvis passer til os. Det kommer til at ændre sig.

”For fremtiden får vi helt konkrete tal, der viser, hvordan vores egen krop har det med, at vi spiste junkfood i går aftes. Det ændrer stensikkert den måde, vi køber ind på i supermarkedet, mener Anders Colding-Jørgensen, og tager scenariet en tand videre:

”Du kunne såmænd godt forestille dig, at du delte dine tal med kokken i en res-taurant, som sørgede for at levere en menu, der passer til lige de ting, du havde brug for.”

Han mener, at vores sundhedsviden i dag er en slags black-box, hvor vi tror vi ved, hvad den mad vi spiser, gør ved kroppen – men det er alt samme baseret på formodninger. For fremtiden kan vi se, hvad der sker helt konkret få minutter efter at vi har spist noget.

Det bliver dig, der styrer

Anders Colding-Jørgensen advarer mod at tro, at vi vil hade den nye teknologi og de nye muligheder. Det bliver lige modsat.
”Vi har tit en formodning om, at det at blive målt, er noget man bliver udsat for – og som derfor er et overgreb. I mange situationer vil det komme til at forholde sig omvendt.”

Forestil dig, at du kan få et perfekt billede af, hvordan kroppen har det, ved at lade fingeren glide hen over hjørnet på din smartphone om morgenen. Du kan måske også få tal på, hvordan dine børn har det. Hvem vil ikke gøre det, spørger internet-psykologen retorisk. Han minder samtidigt om, at mange af de ting vi helt naturligt gør i dag i en digital hverdag, ville man have grinet af for 10 år siden. F.eks. dele et billede af vores aftensmad.

”Det afgørende er, at det som regel bliver dig der styrer, og som har kontrollen,” understreger Anders Colding-Jørgensen. Det vil ændre hele det forhold vi har til lægen, hvor vi i dag måske går til lægen for at få det store tjek, når vi er 50 år. Så venter vi nogle uger på at få resultatet.
For fremtiden har vi de tal selv, og vi kommer selv til at tage ansvar for at handle, hvis tallene viser noget foruroligende.

Viden giver indflydelse

Det betyder også, at vi kan tage den viden med ind i arbejdslivet, og det kan i nogle sammenhænge forandre magtforholdet mellem medarbejder og chefen.

Før i tiden ville det måske være en person med diabetes, der jævnligt fik måltal, som kunne vise, at skifteholdsarbejde var dårligt for ham. De tal kunne han så bruge til at vise arbejdsgiveren, at han havde brug for stabile arbejdstider, for ikke at blive sygemeldt senere.

For fremtiden har vi alle adgang til de tal, og dermed kan de ansatte sammenligne tal, og gå til ledelsen og fortælle, hvilken konsekvens det f.eks. har haft at firmaet fusionerede, at man satte folk i storrums-kontorer, eller at man ansatte en ny afdelingschef.

For fremtiden kan det måles, og det giver basis for en hel ny magtfordeling mellem ledelsen og medarbejderne, hvor medarbejderne kan vise, hvordan medarbejderne har det – med konkrete tal. Det giver mulighed for en helt ny indflydelse, hvis man tager mulighederne til sig, understreger Anders Colding-Jørgensen.