Digitalisering bliver speedet op

”Vi har en ekstrem case på digitalisering og transformation. Alt er blevet online fra den ene dag til den anden. Alt fra undervisning, eksaminer, vejledning, møder, dimissionsfester og mere til blev fra 11. marts digital.”

Konsekvenserne af det er professor Jeppe Agger Nielsen, Aalborg Universitets Center for IT-ledelse, og andre forskere i færd med at undersøge i et nyt forskningsprojekt, der koncentrerer sig om en specifik case, nemlig universitetets samfundsfaglige fakultet.

Mens man langsomt begyndte at digitalisere Aalborg Universitet helt tilbage i 1980erne, har de første måneder af pandemien været en digital chokterapi.

”Selv om der især har været fokus på digitalisering af undervisningen de sidste ca. syv år, har der været en del modstand og diskussion mod det. Hvor det ofte tidligere har været noget, som har foregået i forskellige hjørner af organisationen, eksploderer det fuldstændigt, hvor alle bare skal gøre det,” siger Jeppe Agger Nielsen. Forskningsprojektet, som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsråd, koncentrerer sig om tre overordnede temaer.

Det første er, hvilke digitale redskaber er bragt i anvendelse, og hvorfor har man valgt det ene frem for det andet. Som det andet vil man fokusere på, hvordan studerende og personale har oplevet forløbet.

”Det tredje vi vil se på, er, hvordan ledelsen har håndteret den ekstreme situation, som man pludselig blev sat i,” siger Jeppe Agger Nielsen. De meget foreløbige resultater viser, at modstanden mod digitalisering i den periode er, med professorens ord, ”forduftet”. Ifølge ham hænger det i en vis grad sammen med den ekstreme situation, som alle blev sat i.

”Samtidig viser data indtil nu, at uanset hvilke redskaber, man har valgt, som Zoom eller Microsoft Teams, så har det teknisk fungeret rigtigt godt. Der var en høj grad af parathed, blandt andet fordi den digitale infrastruktur har været på plads. Samtidig har man, på bagkant måske, måttet erkende, at man egentlig var klar til det,” siger Jeppe Agger Nielsen.

Ifølge professoren kan man se, at lige som i andre dele af samfundet er udviklingen blevet accelereret voldsomt som følge af krisen.

”Denne udvikling, som under normale omstændigheder ville have taget en fem eller ti år, har universitet gennemgået på et par måneder. Det er et gigantisk teknologisk tigerspring fremad. Men det store spørgsmål er jo, hvor meget af det vil hænge ved, når vi kommer tilbage til mere normale tilstande,” siger professoren.

Selv er han overbevist om, at der er meget, som de forskellige dele af organisationen vil tage med videre.

”Den store fordel er, at nu har alle prøvet det. Nu er det ikke længere et lille hjørne af universitetet, som har prøvet det. Dog er der enighed om, at der er klare fordele ved face-to-face undervisning. Jeg ser ikke for mig, at vi bliver fuldt digitale. Men vi bliver mere parate til at tage diskussionerne om, hvad vi kan tage med fra pandemien, så vi bedre kan kombinere det digitale med det fysiske, end vi har gjort tidligere.”