DI: Flere sårbare studerende ikke forklaringen på høj dimittendledighed

Trods væksten af sårbare unge med behov for støtte på landets erhvervsakademier, er det ikke årsagen til den høje dimittendledighed, mener man i landets største erhvervsorganisation DI. Vigtigt at studerende med diagnoser eller andre udfordringer får den rigtige hjælp. Der er brug for dem i erhvervslivet.

Antallet af studerende, der får bevilget specialpædagogisk støtte er vokset fra godt 2.600 unge i 2017.

”Og i 2012 var der 830 stykker. Det er en pæn stigning,” siger Mette Fjord Sørensen, chef for afdelingen for forskning, videregående uddannelse og mangfoldighed.

Men hun ser ikke ledigheden blandt de nyuddannede datamatikere, 12 procents bruttoledighed ni måneder efter afslutning af uddannelsen ifølge Uddannelses- og forskningsministeriet, som et udtryk for, at der flere sårbare unge blandt de studerende. Den ledighed finder Mette Fjord Sørensen slet ikke høj, hvis man f.eks. sammenligner med nyuddannede fra universiteterne.

”Jeg får ikke det røde flag oppe, når jeg ser de her tal. Det er generelt for alle videregående uddannelser, at der er den her problematik om dimittenderne. Selvfølgelig kan der være nogle sårbare unge, der gemmer sig bag de her tal, men det er en problematik, vi ser generelt, at der ledighed blandt de nyuddannede,” siger Mette Fjord Sørensen.

Ikke specielt dårligt

Hun peger på, at den generelle ledighed blandt nyuddannede ligger på omkring 10 procent.

”Ledigheden blandt nyuddannede på humaniora ligger på 28 procent efter ni måneder, så sammenlignet med det synes jeg ikke, at datamatikerne ligger specielt dårligt,” siger Mette Fjord Sørensen.

Hun medgiver dog, at erhvervslivet ifølge en række undersøgelser har hårdt brug for IT-arbejdskraft. En ofte omtalt undersøgelse foretaget for Erhvervsstyrelsen i 2016 forudsagde, at der i 2020 ville mangle 19.000 IT-medarbejdere.

”Men så må man jo se på, hvad er det for arbejdskraft, der bliver efterspurgt. Datamatikere bliver ikke efterspurgt i samme omfang som personer med kandidatgrader fra universiteterne inden for IT. Mange datamatikere vælger da også at tage en professionsbachelor for at stå sig bedre,” siger Mette Fjord Sørensen.

 Ledigheden blandt nyuddannede på humaniora ligger på 28 procent, så sammenlignet med det synes jeg ikke, at datamatikerne ligger specielt dårligt.
Mette Fjord Sørensen, chef for afdelingen for forskning, videregående uddannelse og mangfoldighed i DI.

Skal høre erhvervslivet mere

Ifølge hende er DI i dialog med erhvervsakademierne om netop dette.

”Er erhvervsakademierne tilstrækkeligt i kontakt med erhvervslivet i forhold til de specifikke kompetencer, der er behov for fremadrettet? Nogle steder er en datamatiker tilstrækkeligt. Andre steder er det ikke. Selvfølgelig er det væsentligt at se på de unge mennesker, der går ledig efter endt uddannelse: hvad er årsager til, at det tager lidt længere tid, før man lander første job? Derudover er det er også væsentligt, at vi får set nærmere på, om SPS er tilstrækkelig, eller om der mangler noget, som kan støtte de sårbare unge. Det er dog to forskellige ting,” siger Mette Fjord Sørensen.

Stærk nok til at stå oprejst i modvind

Hun understreger, at DI støtter indsatsen for at få også de sårbare unge ind på arbejdsmarkedet. Ifølge hende er der mange af dem, der har talenter, som der kunne være god brug for i erhvervslivet.

”Man skal skabe plads til de mennesker på arbejdsmarkedet. Du skal jo ikke placere en autist i et storrumskontor. Du skal i stedet se på, hvad de kan byde ind med,” siger Mette Fjord Sørensen.
Hun fortsætter:

”De unge mennesker har meget værdifuldt at byde ind med på arbejdsmarkedet. Disse unge har nogle andre måder at se tingene på. Deres hjerne er simpelthen skruet sammen på en anden måde, der gør det muligt for dem at se noget, vi andre ikke kan se. Og husk på, at mange af dem har evnet at gennemføre en uddannelse trods deres udfordringer. Så er man stærk nok til at stå oprejst i modvind.”